Bylivsregnskab 2010

Københavns Kommune har som den første by i verden udviklet et bylivsregnskab. Der er således tale om et pionerarbejde, der understøtter og dokumenterer Københavns position som en by med et unikt byliv. ”Bylivsregnskab. Tendenser i det københavnske byliv 2010” forelægges hermed til godkendelse som vurdering af status på de tre 2015-mål i udspillet ”Metropol for Mennesker”.

1. at de tre pjecer ”Bylivsregnskab. Tendenser i det københavnske byliv 2010” godkendes jf. bilag 1 ”Mere byliv for alle”, bilag 2 ”Flere går mere” og bilag 3 ”Flere bliver længere”,
2. at opfølgningen på de tre overordnede mål i ”Metropol for Mennesker ” gentages årligt.
3. at bylivsregnskabets resultater indgår i prioriteringen af Teknik- og Miljøforvaltningens indsatser, og at en vurdering af mulighederne for at nå målene indgår i den årlige opfølgning.
4. at Teknik- og Miljøforvaltningen tager initiativ til en dialogproces med lokaludvalg, ældreråd og andre interessenter for at kvalificere og få ideer til indsatser, der kan styrke bylivet i hele København.

Borgerrepræsentationen godkendte den 10. juni 2009 udspillet ”Metropol for Mennesker”. Udspillet rummer tre konkrete mål for udviklingen af bylivet i København frem mod 2015. Formålet med udspillet var dels at give retning for Teknik- og Miljøforvaltningens eget arbejde dels at være udgangspunkt for dialogen med forvaltningens samarbejdspartnere.

Teknik- og Miljøforvaltningen har nu udarbejdet et bylivsregnskab, hvis primære opgave er at følge op på fremdriften i opfyldelsen af målene og give mulighed for at målrette nye initiativer. Sekundært giver det mulighed for at følge udviklingen af bylivet generelt og dokumentere effekten af forvaltningens indsatser i byens rum.

Bylivsregnskabet 2010 består af tre digitale pjecer, der præsenterer hovedresultaterne i en let tilgængelig form. Som supplement hertil vil Københavns Kommunes hjemmeside rumme alle data fra regnskabet i tabelform. Her kan rådgivere, forvaltningens egne medarbejdere, organisationer og andre med en specifik interesse dykke ned i de tal, de særligt søger.

Regnskabets data er indhentet fra

o       Tællinger af fodgængere og ophold i marts og juni måned 2010

o       Borgerpanelundersøgelser

o       Teknik- og Miljøforvaltningens registreringer af fx tilladelser til udeserveringer.

Både tællinger og borgerpanelundersøgelser er behæftet med nogen statistisk usikkerhed. Bylivsregnskabet kan derfor primært beskrive de overordnede tendenser, mens de specifikke tal skal bruges med et vist forbehold. 

Status på målene

Udspillet ”Metropol for Mennesker” rummer tre overordnede mål med overskrifterne: ”Mere byliv for alle”, ”Flere går mere” og ”Flere bliver længere”. De tre mål repræsenterer tre vigtige aspekter af bylivet: Mangfoldighed, fodgængere og ophold. Cyklister og ophold i byens grønne områder er også væsentlige dele af Københavns byliv, og der følges op på disse målsætninger i Københavns Miljøregnskab og Cykelregnskabet.

Bylivsregnskabet 2010 udgør nulpunktet for opfølgningen på de tre 2015-mål og vil fremover gentages årligt. I det følgende beskrives status på hvert mål, og der nævnes nogle af de vigtigste igangværende indsatser, der har indflydelse på fremdriften. 
Bylivsregnskabet bidrager med meget læring om bylivet og københavnernes oplevelse heraf. Det vil derfor indgå som grundlag for både den politiske og administrative prioritering af daglige indsatser, strategiske projekter og den løbende byudvikling herunder bidrage til at prioritere hvilke nye indsatser, der skal sættes i gang for at nå målene. Årets regnskab illustrerer fx tydeligt at mere grønt i byen inviterer til både at gå og opholde sig mere i byens rum. I forbindelse med den årlige opfølgning vil forvaltningen vurdere mulighederne for at nå målene med de planlagte indsatser, parallelt til Miljøregnskabets vurdering af Miljømetropolens mål.

Mere byliv for alle

Målet er: I 2015 er 80 % af københavnerne tilfredse med mulighederne for at deltage i bylivet.

København vil have et mangfoldigt byliv, hvor alle har mulighed for at deltage.For at måle på hvor mangfoldig bylivet opleves, har forvaltningen valgt at spørge et repræsentativt udvalg af københavnere om graden af deres tilfredshed. Hvis en mangfoldighed af borgere er tilfredse, må vi antage at byen tilbyder et mangfoldigt byliv.

Status: Undersøgelsen viser, at 89 % af københavnerne er tilfredse med deres muligheder for at deltage i bylivet i bred forstand. Målet er således nået for 2010, men når vi spørger ind til mere specifikke former for byliv, er billedet mere broget. Fx er tilfredsheden med muligheden for at finde fred og ro i lokalområdet 59 %, mens tilfredsheden med muligheden for at sidde udendørs på cafeer og restauranter i lokalområdet er 79 %.

Indsatser: At styrke bylivets mangfoldighed kræver selvsagt indsatser på mange områder, men målingerne på de mere specifikke områder antyder, hvor der er behov for særlige indsatser. Blandt igangværende projekter, der støtter op om målet, er Gang i København, Storbyhaver, Københavns Gårdhaver og By for alle.  

Flere går mere

Målet er: I 2015 er fodgængertrafikken steget med 20 % i forhold til i dag.

At gå giver os mulighed for at bruge vores sanser, at gå på opdagelse og for at møde andre mennesker. Fodgængere er derfor en vigtig del af bylivet. Samtidig øger det sundheden og er miljømæssig bæredygtigt.

Status: I dag går københavnerne i gennemsnit 9,86 minutter om dagen iflg. DTU´s transportvaneundersøgelse. Tallet dækker de ture, hvor man er gået hele vejen fra start til slut og ikke har brugt andre transportmidler undervejs. Det er vores mål, at dette tal skal stige til 12 minutter i 2015.

De fleste af os går dog langt mere på en dag. Når vi inkluderer gåturene til cyklen, til bilen og bussen går 40 % mellem en halv og en hel time om dagen. Og særligt i weekenden går vi længere ture på over 1 time.

Indsatser: Forvaltningen har udarbejdet et forslag til fodgængerstrategi, som beskriver fire fokusområder, hvor potentialet for vækst i fodgængertrafikken vurderes at være højest: Udvikling af gå-kultur, fodgængerruter og mødesteder, strøggader samt trafikknudepunkter. Fodgængerstrategien har været i offentlig høring 24. januar - 27. marts 2011 og forventes indstillet til godkendelse i TMU den 22. august 2011.

Flere bliver længere

Målet er: I 2015 opholder københavnerne sig 20 % mere i byens rum end i dag.

Ophold i byen dækker over mange forskellige slags aktiviteter. Fra cafeophold til ophold på legepladser, at bruge byen til idræt, deltage i arrangementer eller bare få frisk luft og kigge på mennesker.

Status: I 2010 opholdt københavnerne sig på torve, pladser og strøggader i gennemsnit 1 time og 28 minutter om ugen og vores mål for 2015 er således 1 time og 45 minutter om ugen. Tallet er ikke eksakt, men baseret på en spørgeundersøgelse, hvor folk skulle vurdere hvor tit og hvor længe, de typisk slog sig ned i byens rum. Undersøgelsens resultat viser selvfølgelig, at der er store variationer hen over årstiderne; 60 % opholder sig over en time i byens rum om sommeren, mens det om vinteren kun er 6 %.

Indsatser: Det rekreative byliv og de gode oplevelser foregår kun, hvis der er rart at være i byens rum. Men det er vigtigt ikke kun at invitere til byliv i Indre by, der allerede bruges intensivt, men fokusere lige så meget på det lokale hverdagsbyliv i alle bydelene. Blandt indsatserne, der har som mål at øge opholdet i byen, kan nævnes områdefornyelserne, Plads til Leg og Metropolzonen.

Bylivsregnskabet har et årligt budget på 500.000 kr., som p.t. kan rummes indenfor forvaltningens driftsramme.

Hvis Teknik- og Miljøudvalget og Borgerrepræsentationen godkender bylivsregnskabet, vil forvaltningen tage initiativ til en dialogproces med lokaludvalg, ældreråd og andre interessenter, som beskrevet i bilag 5.  

Teknik- og Miljøforvaltningen vil fremover indarbejde bylivsundersøgelser i relevante anlægsprojekter. Undersøgelserne gennemføres før og efter projektet udføres og kan således dokumentere, om projektet har haft den tilsigtede effekt på fx omfanget af ophold eller antallet af fodgængere.

                                     Hjalte Aaberg

                                                                                /Tina Saaby