Delegation vedrørende kommunens indtrædelse som andelshaver

Der er behov for at sikre en hurtigere godkendelsesproces i Københavns Kommune i forbindelse med eventuel støtte til etablering af nye andelsboliger. Det anbefales, at den eksisterende delegation fra 2002 om, at kommunen i særlige tilfælde kan indtræde som andelshaver, delegeres videre fra Teknik- og Miljøudvalget til Teknik- og Miljøforvaltningen. Kommunens mulighed for at give støtte til etablering af nye andelsboliger forudsætter, at Borgerrepræsentationen afsætter finansiering hertil i en kommende budgetaftale.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

Der er stigende interesse for etablering af nye andelsboliger i København. Forvaltningen har ultimo 2024 været i dialog med lejere om støtte i forbindelse med brug af tilbudspligten, som dog ikke blev realiseret. I de tilfælde, hvor lejere ønsker at etablere en andelsboligforening ved at benytte Lejelovens kap. 24 om tilbudspligten, kan det være afgørende for lejere at få støtte fra kommunen. Hvis Københavns Kommune skal kunne give støtte til andelsboliger i forbindelse med tilbudspligt, vil der imidlertid være behov for at etablere en hurtigere godkendelsesproces, end tilfældet vil være i dag. Det kan ske ved at delegere beslutningskompetence fra Teknik- og Miljøudvalget til Teknik- og Miljøforvaltningen. Det er en forudsætning, at der afsættes midler i en kommende budgetaftale, før kommunen kan give støtte til etablering af nye andelsboliger.

Kommunen kan indtræde som andelshaver i de boliger, hvor lejere ikke ønsker eller har råd til at købe deres lejlighed og blive andelshavere i forbindelse med salg af udlejningsejendomme, hvor lejerne bliver tilbudt at overtage ejendommen på andelsbasis jf. reglerne om tilbudspligten (Lejelovens kap. 24.). Tilbudspligten betyder, at når udlejningsejendomme af en vis størrelse sælges, er udlejer forpligtet til på forhånd at tilbyde lejerne at købe ejendommen med henblik på at etablere en andelsforening. Lejerne har efter bekendtgørelse af salget 10 uger til at fremsætte købstilbud. Indenfor disse 10 uger skal kommunen således kunne nå at yde støtte til lejerne, hvis det er ønsket.

Når kommunen indtræder som andelshaver betyder det, at kommunen erhverver de andelsbeviser som lejerne ikke ønsker at købe, og at kommunen herefter løbende betaler en såkaldt forskelsafgift (forskellen mellem lejeindtægt og andelsboligafgift) til foreningen. Når den oprindelige lejer fraflytter skal kommunen sælge sin andel.

Historisk har kommunens mulighed for at erhverve andele i forbindelse med anvendelse af tilbudspligten givet overskud til kommunen. Københavns Kommune forvalter i øjeblikket otte andele via denne ordning. Hjemlen er senest anvendt i 2013. Seneste henvendelse til kommunen om støtte i forbindelse med brug af tilbudspligten er ultimo 2024, hvor nogle lejere forsøgte at etablere en andelsboligforening i forbindelse med salg af den ejendom de var lejere i. Det er forvaltningens vurdering, at de økonomiske rammevilkår for finansiering af andelsboliger i øjeblikket betyder, at det ofte vil være vanskeligt for lejere at etablere en andelsboligforening i forbindelse med tilbudspligten. Derfor er det også forvaltningens forventning, at der vil være forholdsvis få sager, hvor kommunen vil blive ansøgt om at indtræde som andelshaver.

I 2002 delegerede Borgerrepræsentation kompetencen til at indtræde som andelshaver på kommunens vegne til Teknik- og Miljøudvalget i de sager, hvor dette er nødvendigt. Det foreslås med denne indstilling, at kompetencen delegeres videre til Teknik- og Miljøforvaltningen, hvilket vil gøre det muligt for kommunen at agere hurtigere.

Andelsboligloven giver også mulighed for at kommunen kan indtræde som andelshaver, hvor der ikke benyttes tilbudspligt. Her vil gælde samme præmis om, at kommunen udtræder som andelshaver så snart en lejer fraflytter. I disse tilfælde vil der være bedre tid til godkendelsesprocessen.

Forvaltningen vurderer ikke umiddelbart, at kommunen ville kunne betinge støtte efter andelsboliglovens §2 med et vilkår om en aftale om boligsocial anvisning, men der vil kunne indgås en frivillig aftale om anvisningsret med andelsboligforeningen, herunder i forbindelse med stiftelse af andelsboligforeningen (jf. andelsboliglovens §7c).

For at kommunen skal kunne give støtte til etablering af nye andelsboliger er det en forudsætning, at der afsættes midler i en kommende budgetaftale med henblik på støtte til etablering af nye andelsboliger.

Hvis kommunen skal støtte etablering af nye andelsboliger, kan udvalget via ændringsforslag henvise finansiering heraf til forhandlingerne om Budget 2026. Den kommunale støtte er afhængig af, at der afsættes finansiering i budgettet. Der kan etableres en økonomisk bevilling på Københavns Kommunes Budget 2026, hvorfra køb af andele kan foretages fremadrettet. En sådan bevilling kunne fastsættes til mellem 10-30 mio. kr., hvilket vurderes at svare til mellem 5-15 andelsboliger erhvervet i forbindelse med anvendelse af tilbudspligten. Eventuelt afsatte midler vil være en finanspost, som ikke er måltalsbelagt.

Det kan alternativt besluttes, at den nuværende delegation fastholdes. Dermed vil rammerne ikke være til stede for, at Københavns Kommune kan nå at give en eventuel støtte i forbindelse med tilbudspligten indenfor ti-ugers fristen.

For at kommunen skal kunne give støtte til etablering af nye andelsboliger vil der være behov for en økonomisk bevilling på 10-30 mio. kr. til køb af andele jf. det politiske handlerum. Eventuelt afsatte midler vil være en finanspost, som ikke er måltalsbelagt.

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, vil forvaltningen træffe afgørelse i sager, hvor borgere ønsker at gøre brug af tilbudspligten og søger støtte hos kommunen.

                                   Søren Wille

                                                                  / Karsten Biering Nielsen