Ny Politik for udsatte byområder 2025-2035

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at godkende Politik for Udsatte Byområder 2025-2035 (bilag 2), hvorefter eksisterende Politik for Udsatte Byområder 2017-2025 ikke længere er gældende.

Problemstilling

Den nuværende Politik for udsatte byområder udløber i 2025. Der er fortsat store forskelle særligt på sundhed, beskæftigelse, indkomst, uddannelse og tryghed, og flere borgere i de udsatte byområder har udfordringer i hverdagen sammenlignet med den øvrige by. Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 3. februar 2025, at udkast til ny politik blev sendt i offentlig høring.

Løsning

Politikken bygger videre på erfaringer fra den nuværende Politik for udsatte byområder 2017-2025 og fastholder en bystrategisk og helhedsorienteret tilgang til at løse og håndtere udfordringerne i de udsatte byområder. Sammenlignet med den nuværende politik er den nye politik forenklet, og der lægges op til et øget fokus på udmøntning gennem én samlet handleplan, der ajourføres hvert andet år. Der er sket en bred inddragelse i udarbejdelsen af den ny politik på tværs af forvaltninger og eksterne parter. Politikken ligger dermed inden for den reviderede ramme for politikker og strategier, som Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 16. september 2024, som del af realiseringen af visionen ’Vores København’ på Teknik- og Miljøområdet. Her figurerer Politik for udsatte byområder som en tværgående politik.

Politik for Udsatte Byområder 2025-2035
Der er fortsat udfordringer og ulighed i de udsatte byområder. Borgere i udsatte byområder har oftere udfordringer med dårligere sundhed, mindre tilknytning til arbejdsmarkedet og lavere indkomst. I de udsatte byområder har 18,4 % kun en grunduddannelse mod 9,1 % i den øvrige by. Ved skolestart har 21% af børnene i de udsatte byområder udfordringer med sprogkompetencer imod 12,3% i den øvrige by. Samtidig oplever borgerne i de udsatte byområder mindre tryghed end i resten af byen, især i aften- og nattetimerne. I de udsatte byområder har borgerne en hverdag i fysiske rammer, der flere steder opleves som mere nedslidte og mindre attraktive end i den øvrige by. Her spiller fx de boligsociale helhedsplaner, områdefornyelser og forandringsplaner en aktiv rolle for at løfte områderne.

Med Politik for Udsatte Byområder 2025-2035 tages der afsæt i to strategiske mål, der går på tværs af alle forvaltningernes arbejde i de udsatte byområder.

Den første strategiske målsætning om ”Gode livschancer og muligheder for københavnere i alle aldre” konkretiseres i indsatser for at løfte københavnerne i de udsatte byområder tættere på beskæftigelse og uddannelse samt afhjælpe sundhedsudfordringer. For børn og unge handler det om at bryde negativ social arv og dermed øge livschancerne. Den anden strategiske målsætning om ”Trygge og attraktive byområder” konkretiseres i indsatser, som skal sikre rammer, der kan give københavnerne i de udsatte byområder mere livskvalitet i hverdagen, herunder mere tryghed, mere attraktive fysiske rammer samt bedre opkobling til den resterende by.

I Politik for udsatte byområder 2025-2035 foreslås, at Københavns Kommune i 2035 vil lykkes med:

Derudover lægges der i politikken op til, at der i 2035 skal være færre udsatte byområder og at ingen boligområder er i risiko for at komme på statens lister over Parallelsamfund.

Større fokus på udmøntning – fælles handleplan
Teknik- og Miljøforvaltningen lægger op til, at politikkens strategiske målsætninger udmøntes gennem én samlet handleplan på tværs af forvaltninger, der som udgangspunkt vil blive ajourført hvert andet år. Dermed kan handleplanen give københavnerne et opdateret og samlet overblik over kommunens indsatser i udsatte byområder. Arbejdet med en handleplan forventes igangsat i efteråret 2025 med inddragelse af de øvrige forvaltninger og udvalg, og Teknik- og Miljøudvalget og øvrige udvalg forventes at få forelagt et forslag til en første handleplan primo 2026.

Høring

Politik for udsatte byområder 2025-2035 har været i offentlig høring i perioden 5. februar til den 5. marts 2025. I alt har 29 organisationer modtaget høringen direkte, herunder alle lokaludvalg, og der er indkommet i alt 15 svar (bilag 5). Politiken er efterfølgende sendt i høring i de stående udvalg.

Høringssvar fra lokaludvalg

• Lokaludvalgene Nørrebro, Kgs. Enghave, Brønshøj-Husum ville gerne have haft mere tid til høring. Lokaludvalgene Kgs. Enghave samt Bispebjerg ønsker at blive inddraget fremadrettet.  
• Valby Lokaludvalg ønsker bl.a. indsatser i forhold til ensomhed.
• Nørrebro Lokaludvalg er bl.a. bekymret for, at Mjølnerparken ikke fremgår på kortet over udsatte byområder, og dermed risikerer ikke at få opmærksomhed i kommende handleplan.
• Kgs. Enghave Lokaludvalg er bl.a. bekymret for ubalanceret boligsocial anvisning.
• Christianshavns Lokaludvalg har fokus på øget tryghed ved Christianshavns Torv.
• Brønshøj-Husum Lokaludvalg ønsker bl.a. styrkede boligsociale helhedsplaner.
• Bispebjerg Lokaludvalg udtrykker bl.a. bekymring for effekten af udlejningsaftalen.

Høringssvar fra borgere
En enkelt borger efterspørger konkretisering af indsatser for børn og unge.

Øvrige høringssvar
Der er seks organisationer, der har kommentarer, som kræver bemærkninger fra Københavns Kommune (se bilag 3). Det omhandler:

• Ungdommens Uddannelsesvejledning København fremhæver bl.a. målrettet ungdomsuddannelsesvejledning i udsatte byområder.
• Ledelsen i Klynge A og Forældrebestyrelsen efterspørger bl.a. fortsættelse af styrket ledelse i Brønshøj/Vanløse, herunder Tingbjerg-Husum.
• Brug Folkeskolen påpeger bl.a. behov for ekstra ressourcer til folkeskoler i udsatte områder.
• BL – Danmarks Almene Boliger 1. kreds påpeger bl.a. et behov for fokus på de mange udsatte borgere i de almene områder og et behov for sociale viceværter.
• Københavns Kommunes Udsatteråd ønsker bl.a. fokus på inklusion i byrum.
• Forpersongrupper i Københavns Kommunes Områdefornyelser ønsker bl.a. øget fokus på civilsamfund.  

Forvaltningernes bemærkninger
Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer på baggrund af de samlede høringssvar, at Politik for udsatte byområder 2025-2035 overordnet lever op til ønskerne fra lokaludvalg, borgere og aktører. Forslag til konkrete indsatser mv. vil blive taget med i det videre arbejde med en fremtidig handleplan. På baggrund af høringssvarene, er der blevet rettet til i forhold til den overordnede formidling, præcisering af sproglige uklarheder og layout i forhold til kortmateriale. Mjølnerparken er blevet udpeget som udsat byområde, dels jævnfør Nørrebro Lokaludvalgs ønske, dels fordi Københavns Kommune ønsker at understøtte områder pålagt en Udviklingsplan. I forhold til øvrige kommentarer har forvaltningerne givet bemærkninger hertil i bilag 3.

Høringssvar fra stående udvalg i Københavns Kommune
Efter den offentlige høring er udkastet til Politik for udsatte byområder blevet tilrettet og derefter sendt i høring i stående udvalg i perioden april-maj 2025. Høringen i de stående udvalg har vist en overordnet opbakning til politikkens rammesætning, herunder til relevansen af målsætninger og politikkens fokus på udsatte områder og borgere i dele af København. På baggrund af udvalgenes høringssvar (bilag 6) er der foretaget seks ændringer (bilag 4):

• Tilføjet beskrivelse af fritidsjobindsats efter ønske fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
• Uddybning af børnefattigdom samt en sætning om ”god start på livet for børn og unge” under strategisk målsætning efter ønske fra Socialudvalget.
• Tilføjet en indledende forklaring af begrebet 'livschancer', en tilføjelse af regionen som samarbejdspartner, samt en uddybning af sundhedskonsekvenser af støj- og luftforurening efter ønske fraSundheds- og Omsorgsudvalget.
• Børne- og Ungdomsudvalget har ingen ændringsønsker.
• Kultur- og Fritidsudvalget har ingen ændringsønsker.

Politisk handlerum

Der kan besluttes ændringer i forslag til ny politik, herunder ændringer på baggrund af høringen.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt politikken, vil den nye politik være gældende og den gamle politik vil dermed ikke længere være gældende. Teknik- og Miljøforvaltningen vil i dialog med øvrige forvaltninger påbegynde arbejdet med at udarbejde en fælles handleplan. Handleplanen forventes politisk forelagt primo 2026.

                                                 Søren Wille

                                                                 / Karsten Biering Nielsen