Nu kan du igen ringe til Københavns kommunes hovednumre

Vi har i dag haft et teknisk nedbrud, som gav udfordringer med at komme igennem til Københavns Kommunes hovednummer. 
Leverandøren har fundet og udbedret fejlen. Du kan derfor igen ringe til Københavns Kommune, som du plejer. 
Vi beklager de gener, det eventuelt har medført.

Mødedato: 25.10.2006, kl. 15:00

Udmøntning af budget 2006, "cykelfremkommelighed og støjbekæmpelse": Forsøg med smal cykelbane op til krydset Njalsgade/Artillerivej

Udmøntning af budget 2006, "cykelfremkommelighed og støjbekæmpelse": Forsøg med smal cykelbane op til krydset Njalsgade/Artillerivej

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 25. oktober 2006

 

 

Sager til beslutning

 

13.      Udmøntning af budget 2006, "cykelfremkommelighed og støjbekæmpelse": Forsøg med smal cykelbane op til krydset Njalsgade/Artillerivej

 

TMU 760/2006  J.nr. 21151.0010/06

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

 

at  der anvendes 0,2 mio. kr. til gennemførelse af forsøg med smal cykelbane fra afkortet cykelsti til kryds i Njalsgade ved Artillerivej, som beskrevet i indstillingen finansieret af 35 mio. kr. puljen til cykelfremkommelighed og støjbekæmpelse i overensstemmelse med den fremlagte projektplan (BR 343/06)

 

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 25. oktober 2006

Godkendt

 

 

RESUME

På baggrund af budget 2006 samt en høring blandt alle københavnere udarbejdede Teknik- og Miljøforvaltningen et forslag til udmøntning af 35 mio. kr. til cykelfremkommelighed og støjbekæmpelse. Indstillingen blev behandlet i Teknik- og Miljøudvalget på mødet den 8. marts 2006, og blev med 5 ændringsforslag godkendt. Teknik- og Miljøudvalgets indstilling blev godkendt i Borgerrepræsentationen den 1. juni 2006.

 

Projektet beskrevet i denne indstilling har til formål at øge cyklisternes tryghed, og omhandler et forsøg med smal cykelbane fra afkortet cykelsti til et signalreguleret kryds på Njalsgade ved Artillerivej.


 

Til top