Vedtagelse af Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til endelig vedtagelse af Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028. Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028 har fra den 8. maj til den 2. juli 2025 været i offentlig høring. Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen foreslår ikke ændringer til Klimastrategi 2035 eller Klimahandleplan 2026-2028 på baggrund af den offentlige høring. Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028 indeholder fortsat de målsætninger, delmål, indsatsområder, som godkendt af Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget forud for høringen og som er baseret på de pejlemærker, der blev besluttet af Borgerrepræsentationen den 23. september 2021.

Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at Klimastrategi 2035 (bilag 2) godkendes med tre målsætninger samt delmål og indsatsområder for ”Energisystem”, ”Energiforbrug”, ”Mobilitet”, ”Byggeri og anlæg”, ”Fødevarer”, ”Rejser og oplevelser”, ”Forbrugsprodukter, ”Tværgående og understøttende greb”, ”Københavns Kommunes indkøb” og ”Håndaftryk”,

2. at Klimahandleplan 2026-2028 (bilag 3) godkendes med initiativer inden for indsatsområderne ”Energisystem”, ”Energiforbrug”, ”Byggeri og anlæg”, ”Københavns Kommunes indkøb” og ”Håndaftryk”.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller,

3. at Teknik- og Miljøudvalget godkender,at Klimastrategi 2035 erstatter Klimaplan KBH2025, samt at Solcellehandlingsplanen og Miljø i Byggeri og Anlæg (MBA) forankres i Klimastrategi 2035, mens Klimahandleplan 2026-2028 erstatter Roadmap til klimaplanen KBH2025.

Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget besluttede hhv. den 28. april 2025 og den 6. maj 2025 at sende udkast til Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028 i offentlig høring fra den 8. maj til den 2. juli 2025.

Udkast til Klimastrategi 2035 tager afsæt i pejlemærkerne for Københavns klimaindsats, der blev besluttet af Borgerrepræsentationen den 23. september 2021; et mål om klimapositivitet, en halvering af Københavns globale klimaaftryk og en halvering af klimaaftrykket fra kommunens eget indkøb. Disse er besluttet som ambitionsniveau for Klimaplan 2035 af Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget hhv. den 4. og den 12. december 2023.

Klimastrategi 2035 beskriver målsætningerne frem mod 2035, strategiens indsatsområder, omstillingsgreb samt investeringsbehov og fastlægger dermed rammen for Københavns klimaarbejde det næste årti (bilag 2). I løbet af strategiperioden udarbejdes tre klimahandleplaner, der skal omsætte målene i Klimastrategi 2035 til handling. Den første Klimahandleplan dækker perioden 2026-2028 (bilag 3).

Indsatsområder og delmål
Udkast til Klimastrategi 2035 indeholder en række indsatsområder og delmål, der tager afsæt i ambitionsniveauet, der blev fastlagt af Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget hhv. den 4. og den 12. december 2023. Indsatsområder og delmål for ”Energisystem” og ”Energiforbrug” tager yderligere afsæt i Energistrategi for København i bilag 4, der er vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget hhv. den 30. september og den 29. oktober 2024.

Indsatsområderne er ”Energisystem”, ”Energiforbrug”, ”Mobilitet”, ”Byggeri og anlæg”, ”Fødevarer”, ”Rejser og oplevelser”, ”Forbrugsprodukter” og ”Tværgående og understøttende greb”. Herudover er der to indsatsområder for kommunens indkøb; ”byggeri og ejendomme” og ”øvrige indkøb”, samt indsatsområdet ”håndaftryk”, der omfatter kommunens klimaindsatser, der bidrager med en klimaeffekt udover i den geografiske og forbrugsbaserede opgørelse. Hvert indsatsområde udgør en del af kommunens samlede klimaaftryk og er dermed væsentlige for indfrielsen af målsætningerne i Klimastrategi 2035. Delmålene gælder i hele strategiperioden og anviser de konkrete skridt, som kommunen sammen med københavnerne og relevante aktører skal tage for at gennemføre omstillingen.

I Klimahandleplan 2026-2028 indgår initiativer under indsatsområderne ”Energisystem”, ”Energiforbrug”, ”Byggeri og anlæg”, samt de to indsatsområder for kommunens indkøb; ”byggeri og ejendomme” og ”øvrige indkøb”, samt ”håndaftryk”. Klimahandleplan 2026-2028 indeholder dermed ikke indsatsområderne ”Mobilitet”, ”Fødevarer”, ”Forbrugsprodukter”, ”Rejser og oplevelser” samt ”Tværgående og understøttende greb”. I stedet fremgår der af bilag 5 ”Appendiks til Klimahandleplan 2026-2028” en række initiativer inden for de nævnte områder, som Københavns Kommune allerede arbejder med, og som vil kunne skaleres for at opnå yderligere reduktioner.

Metode, effekt og økonomi
Klimastrategi 2035 hviler på afgrænsninger, der flugter med FNs rammer for klimarapportering for de geografiske udledninger og af Energistyrelsen for de forbrugsbaserede udledninger. Det metodiske grundlag for begge opgørelser hviler på anbefalinger fra FNs klimapanel, IPCC. I bilag 6 uddybes forudsætningerne, som strategien bygger på ift. afgrænsning, opgørelsesmetoder, fremskrivninger og effektvurderinger. Initiativerne i Klimahandleplan 2026-2028 og Appendiks til Klimahandleplan 2026-2028 uddybes i bilag 7, der for hvert initiativ indeholder beskrivelse af virkningskæder, konkrete CO₂-reducerende aktiviteter og antagelser bag, forventede CO₂-effekter samt økonomiske omkostninger for borgere, virksomheder og Københavns Kommune.

Ændringer som følge af behandling i Økonomiudvalget i den 6. maj

I forbindelse med behandling af sag om offentlig høring af Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028 i Økonomiudvalget den 6. maj 2025, blev det vedtaget ”at der frem mod næste behandling af Klimahandleplanens kapitel 2 ”Energiforbrug” tilføjes beskrivelse af EU-krav til boliger, renovering af offentlige bygninger og energibesparelser i den offentlige sektor, samt at der tilføjes et mål for Københavns Kommune, der er mindst lige så ambitiøst som kommende EU-krav til offentlige bygninger (renovering af 3 pct. af bygningsarealet i de bygninger, der har under energimærke B).”

EU-krav til boliger mv. er på den baggrund beskrevet i Klimahandleplan 2026-2028. Herudover er der tilføjet et mål om, at Københavns Kommune årligt vil energirenovere 3 % af arealet i bygninger over 250 kvm til minimum energimærke B i tråd med EU’s Energieffektiviseringsdirektiv. I forbindelse med de kommende handleplaner vurderes, om ambitionen for energirenovering af Københavns Kommunes bygningsmasse kan løftes yderligere.

Offentlig høring
Udkast til Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028 har været i offentlig høring fra den 8. maj 2025 til den 2. juli 2025. I bilag 10 fremlægges de centrale synspunkter fra de modtagne høringssvar i den offentlige høring. Høringssvarene fremgår i deres fulde længde i bilag 9. Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen foreslår ikke ændringer til Klimastrategi 2035 eller Klimahandleplan 2026-2028 på baggrund af høringen. Forvaltningerne har dog foretaget en række mindre redaktionelle rettelser og faglige præciseringer. Ændringerne fremgår af bilag 11.

Der er modtaget i alt 41 høringssvar i høringsperioden heraf 10 fra lokaludvalg, og 13 fra organisationer og to fra virksomheder. Lidt over halvdelen af høringssvarene indeholder forskellige grader af positive tilkendegivelser, herunder til strategiens ambitioner, mål samt arbejdet med det globale klimaaftryk og klimapositivitet. Disse høringssvar indeholder også bemærkninger, der foreslår justeringer eller tilføjelser, og som er inkluderet i de øvrige besvarelser. Samtidigt er der en række høringssvar, som kritiserer Klimastrategien og Klimahandleplan 2026-2028 for at være for vidtgående enten i ambitionsniveauet eller i forhold til kommunens rolle og brug af tiltag på klimaområdet. Heriblandt også fire høringssvar, hvor det fremhæves, at kommunen ikke skal blande sig i borgernes forbrug. I ca. en tredjedel af høringssvarene indgår et ønske om, at Klimahandleplan 2026-2028 indeholder et eller flere af indsatsområderne mobilitet, fødevarer, forbrugsprodukter, rejser og oplevelser samt tværgående og understøttende greb. De kritiserer bl.a., at der ikke indgår flere indsatser for at reducere udledninger fra borgernes forbrug i klimahandleplanen. Derudover specificeres der i nogle høringssvar konkrete initiativer, som ønskes indført inden for de ovennævnte indsatsområder.

Blandt de emner, der fremhæves i høringssvarene, er der mange bemærkninger til energiområdet, hvor der ønskes en større reduktion af biomasseforbruget og rejses kritik af afhængigheden af CO₂-fangst, for at nå målopfyldelse. Videre fremhæves en mangel på borgerinddragelse og et ønske om at styrke inddragelsen i det fremadrettede arbejde. Derudover har flere ønsker om, at kommunen bør have fokus på cirkulær økonomi og genbrug i kommunale udbud, ligesom der opfordres til, at der udarbejdes klimaregnskaber for kommunalt byggeri og anlæg, herunder for Lynetteholm og andre infrastrukturprojekter.

Proces for C40s godkendelse af Klimastrategi 2035
Som medlem af det internationale bynetværk C40 er et krav at have en klimastrategi, der lever op til C40s kriterier, hvorfor Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen er gået i dialog med C40 herom ift. Klimastrategi 2035. C40 har indledningsvist givet positiv feedback - særligt til strategiens fokus på at engagere forskellige interessenter, integrere klima i kommunens governance og ambitionsniveauet i initiativerne vedrørende byggeriet og kommunens egne indkøb. C40 bemærker dog også, at der er et højt niveau af restudledning, som er afhængig af CO₂-fangst, at der mangler vej til reduktioner på mobilitetsområdet, samt  at der ikke indgår to sektorspecifikke forbrugsområder. Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen fortsætter dialogen med C40, og forventer at have en aftale om den endelige godkendelsesproces inden udgangen af 2025.

En klimastrategi skal i C40-sammenhæng også dække klimatilpasning. Det er aftalt med C40, at klimatilpasning håndteres særskilt i den kommende Klimatilpasningsstrategi, som Teknik- og Miljøudvalget har godkendt disposition for den 16. juni 2025.

Realisering af visionen Vores København
Den 16. september 2024 godkendte Teknik- og Miljøudvalget forslag til 1. etape i realisering af Vores København. Som følge af beslutningen skal det indgå i denne sag, at Klimastrategi 2035 erstatter Klimaplan KBH2025, og at Solcellehandlingsplanen og Miljø i Byggeri og Anlæg (MBA) fremadrettet forankres i Klimastrategi 2035, samt at Klimahandleplan 2026-2028 erstatter Roadmap til klimaplanen KBH2025. Der gives en afsluttende status på MBA til Teknik- og Miljøudvalget og Borgerrepræsentationen ultimo 2025.

Klimaborgertingets anbefalinger 2025
Borgerrepræsentationen forpligtede sig med mandatet til Københavnernes Klimaborgerting (BR 1. juni 2023) på at fremlægge, hvilke anbefalinger politikerne følger eller fraviger. Den 22. maj 2025 godkendte Borgerrepræsentationen, at anbefalingerne fra Københavnernes Klimaborgerting skal indgå i opfølgning på den offentlige høring om Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028. I vedlagte bilag 8 opsummeres anbefalingerne fra Klimaborgertinget samt anbefalingerne fra Klimaambassadørerne. Samlet set er der 35 ud af 36 anbefalinger, der helt eller delvist falder inden for strategiens indsatsområder.

I Klimahandleplan 2026-2028 er fire af Klimaborgertingets anbefalinger medtaget allerede ved høringsudkastet (i kapitel 3 om Byggeri og anlæg). Der indgår ikke nogen af Klimaborgertingets forslag til pilotprojekter i Klimahandleplan 2026-2028. Disse vil kunne håndteres via særskilt finansiering som led i de årlige budgetforhandlinger eller indgå i kommende klimahandleplaner.

Teknik og Miljøudvalget kan beslutte en anden håndtering af de indkomne høringssvar end den (i bilag 10) foreslåede redaktionelle tilgang, hvilket kan medføre justering af Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028. I forlængelse heraf kan Teknik- og Miljøudvalget, med udgangspunkt i den offentlige høring eller anbefalingerne fra Klimaborgertinget beslutte, om ambitionsniveauet for Klimastrategien skal justeres i form af ændrede målsætninger eller delmål samt om et eller flere kapitler til Klimahandleplan 2026-2028 tilføjes eller fjernes.  

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. Nogle klimainitiativer er allerede finansieret mens andre finansieres af kommunale selskaber. Finansiering af de resterende klimainitiativer skal findes i kommende budgetforhandlinger.

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, er Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028 endeligt vedtaget og vil træde i kraft 1. januar 2026. Efter endelig vedtagelse udarbejdes forordet til Klimastrategi 2035.

                            Søren Hartmann Hede                  Søren Wille

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 25. august 2025

Troels Chr. Jacobsen (løsgænger)  stillede følgende ændringsforslag (ÆF1) som tilføjelse til 2. at-punkt:

”dog således, at de kapitler (mobilitet, fødevarer, forbrugsprodukter, rejser og oplevelser samt tværgående og understøttende greb), der udgik som følge af behandling af sag om høring af Klimastrategi mv. på TMU den 28. april 2025, tilføjes til handleplanen.”

Ændringsforslaget (ÆF1) blev forkastet med 1 stemme mod 10. Ingen undlod at stemme.

For stemte: Troels Chr. Jacobsen (løsgænger) 

Imod stemte: A, B, C, F, V og Ø

Troels Chr. Jacobsen (løsgænger) stillede følgende ændringsforslag (ÆF2) som tilføjelse til 2. at-punkt:

”dog således, at Klimaborgertingets pilotprojekter indgår i klimahandlingsplanen.”

Ændringsforslaget (ÆF2) blev forkastet med 1 stemme mod 10. Ingen undlod at stemme.

For stemte: Troels Chr. Jacobsen (løsgænger) 

Imod stemte: A, B, C, F, V og Ø

Indstillingens 1. og 2. at-punkt blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Indstillingens 3. at-punkt blev godkendt uden afstemning.

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:

”Det er for partierne afgørende, at København får en ambitiøs Klimastrategi 2035 med tilhørende Klimahandleplan. Og at der er bred opbakning til Klimastrategi og Klimahandleplanen, så de mange initiativer kan finansieres i kommende budgetforhandlinger og ikke forbliver flotte ord i en plan, men rent faktisk bliver til virkelighed. Kommunen har allerede gang i mange initiativer, som det fremgår af Appendix til Klimastrategien. Og vi vil arbejde for, at der i kommende budgetter og handleplaner sættes gang i endnu flere. For både borgere og virksomheder efterspørger, at kommunen sætter turbo på den grønne omstilling.”

Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

”Vi konservative synes, at Københavns Kommune skal have en ambitiøs klimastrategi, hvor kommunen går forrest, men blander sig mindre i, hvad københavnerne gør hjemme ved køkkenet - og spisebordene. Vi er glade for de høje ambitioner med at energirenovere kommunale bygninger og begrænse brugen af vand, varme og elektricitet. Vi er også glade for, at kommunen i sine indkøb i milliardklassen er ambitiøse og meget klimabevidste. Vi savner fokus på, hvordan kommunen kan begrænse trængslen ved bl.a. at reducere busser og udflytterbusser. Vi ser gerne, at vi får bygget flere cykelstier og mere Metro for at motivere til grøn transport. Vi ser også gerne, at prisen i den kollektive trafik reduceres. Vi savner fokus på stormflods- og skybrudssikring, der udsætter byen og mange hjem for klimamæssige, menneskelige og økonomiske katastrofer. Vi er imod, at kommunen blander sig i, hvor københavnerne holder ferie, eller begrænser københavnernes muligheder for at spise, som man vil. Vi ønsker heller ikke, at kommunen skal begynde at undervise i “klimaretfærdighed” og begynde at udskamme mennesker, der ikke handler efter bestemte kommunalt besluttede overbevisninger.”

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

”Det Konservative Folkeparti siger klart nej til kommunal indblanding i københavnernes madvalg. Kommunen skal ikke blande sig i, hvad private skal og må servere rundt om i byen. Vi er derfor ikke med på et kommunalt krav om obligatoriske grønne madvalg ved stadepladser rundt i byen - hvem vil vælge kildevand og æbler til julemarked i stedet for gløgg og æbleskiver? Vi vil gerne have en klimastrategi med fokus på konkrete klimareducerende tiltag og mindre fokus på symbolske forslag uden reel CO2-reducerende effekt. Generelt ønsker vi, at fokus fastholdes på at nedbringe CO2-udledninger og ikke på at blande sig i, hvordan københavnerne indretter deres tilværelse eller spisevaner.”

Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Venstre mener, vi skal have en ambitiøs Klimastrategi, der fokuserer på tiltag, hvor Københavns Kommune kan spille en afgørende rolle. Vi bakker derfor op om størstedelen af Klimastrategien og Klimahandleplanen.

Vi glæder os dog over, at kapitlerne ‘Fødevarer’, 'Forbrugsprodukter', 'Rejser og oplevelser' samt de initiativer, der blev nævnt under 'Tværgående og understøttende greb', er taget ud af Klimahandleplanen. Størstedelen af de tiltag gik alt for langt ift. kommunens rolle samt respekten for københavnernes privatliv. Vi er dog skeptiske overfor, at temaerne forsat er en del af Klimastrategien.”