Dispositionsforslag for Bynaturstrategi

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at det videre arbejde med Bynaturstrategi følger dispositionsforslaget jf. Løsning.

Problemstilling

Visionen Vores København skal realiseres gennem otte strategier og fire handleplaner i første etape (TMU 16. september 2024) og konsolidere udvalgets eksisterende 45 planer, politikker og strategier i de nye og bredere strategier (bilag 2). Bynaturstrategi er én af de otte nye strategier, og Teknik-og Miljøudvalget skal med dette dispositionsforslag godkende temaer og hvilke eksterne aktører, der som minimum skal inddrages i strategiudviklingen samt hvilke greb, forvaltningen skal arbejde videre med i forslag til strategi.

Løsning

Strategiens realisering af Vores København
Vores København sætter retning for udviklingen af teknik-og miljøområdet indtil 2035 og tager afsæt i udfordringer og dilemmaer indenfor fire overordnede temaer: Plads til byens liv, Klimavenlig Hverdag, En by for alle og Samarbejde om byen (TMU 29. januar 2024) (bilag 3). Bynaturstrategi skal primært bidrage til at realisere visionens prioriteringer inden for de tre første temaer om:

• ”At vi videreudvikler byens rum med primært fokus på københavnernes hverdagsliv, og at byrummene samtidig kan noget forskelligt og supplerer hinanden, så ikke alle behov imødekommes i alle byens rum.” (Plads til byens liv).
• ”At alle københavnere har adgang til et grønt byrum i deres kvarter, og at alle bydele har både store og små grønne arealer” (Plads til byens liv).
• ”Klimaudfordringerne har allerede forandret byen og vil fortsætte med at sætte sit fysiske aftryk. Det gælder fx skybrudsikring og stormflodssikring, men forandringerne kan også ses i hindringen af varmeøer og den øgede elektrificering i byen, hvilket bl.a. kan komme til udtryk i flere vejtræer og grønne flader samt nye anlæg til varmepumper og opsætning af solceller.” (Klimavenlig hverdag).
• ”I 2035 bor københavnerne i levende og forskelligartede lokalmiljøer, hvor de blot er en kort cykel- eller gåtur fra indkøb, skole, natur, kulturtilbud, idrætsfaciliteter mv.” (En by for alle).
• ”Og alle københavnere skal have adgang til byens rum og tilbud uanset deres funktionsniveau.” (En by for alle).

Derudover skal Bynaturstrategien konsolidere Københavns Kommunes Træpolitik 2018-2025 (Bilag 4), Bynatur i København 2015-2025 (Bilag 5), Træprioriteringsplan 2020-2025 (Bilag 6), Målsætning om 100.000 træer 2015-2025 (Bilag 7) samt være i overensstemmelse med Kommuneplan 2024.

Forslag til temaer

Strategien vil sætte retning for, hvordan bynaturen frem mod 2035 kan være med til at fremtidssikre København og københavnernes hverdagsliv. Dette skal ske ved at skabe et mere grønt og blåt København, øge kvaliteten af bynaturen samt bevare og styrke den eksisterende bynatur. Bynaturen er i høj grad planlagt, landskabsudviklet, arkitekttegnet, plantet og vedligeholdt. Til forskel fra biodiversitet, der omhandler artsrigdom og arternes trivsel, er bynatur en fælles betegnelse for alle levende væsner og vækster i byen, der har væsentlig betydning for menneskers velbefindende og miljømæssig stabilitet. Bynaturstrategien har dermed fokus på, hvordan bynaturen gavner københavnernes sundhed og trivsel, samt på hvordan bynaturen kan medvirke til at forbygge København mod et ændret klima bl.a. ved at afhjælpe luftforurening og hedebølger. Strategiens tre temaer afspejler tre forskellige skalaer, hvor bynaturen har potentiale og en særlig værdi for københavnerne og byen. Træer går på tværs af alle temaer, da træer udgør et væsentligt bidrag til bynaturen og skaber værdi for København og københavnerne i både den nære, fælles og store skala.

Bynaturen og det nære hverdagsliv

Temaet har fokus på bynaturens værdi for den enkelte københavner og på at styrke og udbygge de grønne hverdagsoplevelser. Der vil i temaet bl.a. blive arbejdet med bynatur tæt på boligen og bynaturen som grønne og blå oaser i københavnernes lokale hverdagsliv. Det kan fx være vild natur, prydplanter, grønne facader, hjørner, tage og træer m.m. som giver små sanselige oplevelser, mental ro i hverdagen, understøtter en snak ved cyklen eller skaber lokalt tilhørsforhold. Temaet relaterer til Vores Københavns fokus på københavnernes hverdagsliv, københavnernes adgang til grønt uanset funktionsniveau samt en klimavenlig hverdag med flere træer og grønne flader.

Bynaturen og københavnernes fælles grønne og blå områder
Temaet har fokus på københavnernes fælles grønne og blå områder og skal sætte retning for et strategisk arbejde med særligt Københavns naturområder, parker og pladser. Naturområder er et stort aktiv for københavnerne med unikke natur- og fritidsoplevelser tæt på byens centrum og er et tilbud til københavnerne om at lære og forstå naturen, dyrke friluftsliv og skabe rum for fordybelse, udsyn og større vider m.m. Byens parker er en del af københavnernes daglige frirum og pause. Her efterspørger københavnerne mange forskellige kvaliteter lige fra træer, plads til natur, ro og fred til mødesteder og et væld af aktiviteter. Der vil i forlængelse heraf blive arbejdet med, hvordan byens parker kan opdeles i forskellige typer, hvor der skabes differentierede tilbud og oplevelser. Byens pladser er vigtige mødesteder og pauser i byen, hvor bynatur som træer og buske samt grønne facader o. lign. medvirker til at skabe rummelige kvaliteter og naturoplevelser, ofte i samspil med andre af byens funktioner.
Generelt er der behov for at fastholde og bevare bynaturen i byens naturområder, parker og pladser, da brugen af byens grønne og blå rum stiger proportionelt med, at Københavns befolkningstal stiger. Temaet skal særligt realisere Vores Københavns fokus på at skabe steder med forskellighed, skabe adgang til det grønne for alle uanset funktionsniveau, understøtte københavnernes adgang til et grønt byrum i deres kvarter samt at alle bydele har både store og små grønne arealer.

Bynaturen binder byen sammen
Temaet har fokus på Københavns sammenhængende grønne og blå områder, træk og forbindelser i den store skala og potentialerne i at styrke disse og binde byen bedre sammen. Den sammenhængende bynatur gør det let og attraktivt for københavnerne at gå og cykle gennem byen, den øger tilgængeligheden til byens blå og grønne områder og skaber grønne pauser i bystrukturen. Byens træer skaber en urban skov bestående af bl.a. gadetræer, træer på pladser, i parker og naturområder samt træer i private gårdrum, der alle skaber rum, leder på vej, skygger og bidrager til et sundt mikroklima og københavnernes sundhed.

Temaet bygger videre på forvaltningens forslag til flere grønne kiler og sammenhængende grønne områder frem mod 2050. Forslaget var oprindeligt et svar på en hensigtserklæring fra Budget 2024 og indgår i forhandlingerne om Budget 2026, som budgetnotat TM200. Budgetnotatet indeholder en beskrivelse af forslag til flere grønne kiler og sammenhængende grønne områder samt en oversigt over de understøttende indsatser på Teknik- og Miljøudvalgets område, som indgår i forhandlingerne om budget 2026. Implementeringen af forslaget kan ske løbende frem mod 2050 under forudsætning af, at der afsættes finansiering. Temaet skal særligt realisere Vores Københavns fokus på tilgængeligheden til en grøn by samt de grønne og blå sammenhænges potentiale i forhold til klimatilpasning.

Første overvejelser om metodiske greb
For at opfylde formålet om at skabe et mere grønt og blåt København til gavn for københavnernes hverdagsliv benytter strategien naturens økosystemtjenesterne som indgang og greb for arbejdet med bynatur i en københavnerkontekst. Økosystemtjenester skal bl.a. forstås som, hvordan bynaturen hjælper til ved at optage og forsinke regnvand, køle byrum og bidrage til menneskelig trivsel og sundhed ved at tilbyde rekreative, æstetiske og sanselige oplevelser. Med økosystemtjenesterne som greb i bynaturstrategien sættes der særligt fokus på københavnernes sundhed og trivsel samt Københavns klima og egenart. Endelig forventer forvaltningen, at der på tværs af temaerne vil blive arbejdet med bl.a. bynaturtypologier, universelt design, principper, værdisætning, spændingsfelter mellem fx ro og aktivitet samt et både kort- og langsigtet tidsperspektiv.

Håndtering af snitflader i strategierne 
De otte strategier, der skal realisere visionen i første etape, har snitflader til hinandens fagområder. Strategierne har varierende snitflader til hinanden, mens nogle strategier har et mere overliggende samspil på tværs af alle strategier. Forvaltningen vil løbende arbejde med snitfladerne mellem strategierne i takt med, at temaerne for de enkelte strategier fastlægges. Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt dispositionsforslagene for alle strategierne, herunder temaerne for de enkelte strategier, vil forvaltningen i udarbejdelse af forslag til strategierne dykke ned i snitfladerne og håndtering heraf. Det vil bl.a. ske gennem faglige følge- og styregrupper i forvaltningen. Snitfladerne mellem strategierne vil indgå i sagerne om forslag til strategierne, der forventes forelagt Teknik- og Miljøudvalget forår 2026.

Forslag til inddragelsesniveau af eksterne
Der findes allerede viden om københavnernes holdninger til bynatur i eksisterende undersøgelser så som Bylivsregnskabet, Københavnermåling, Københavnertingets Anbefalinger samt geografiske borgersamlinger, herunder Byrums- og Trafikplan Middelalderbyen, Grønt byliv på Østerbro og Københavnersamling Amager 2024.  Derfor foreslår forvaltningen, at der ikke foretages en større borgerrettet inddragelsesproces før udarbejdelsen af bydelshandleplanerne.

Forvaltningen foreslår at inddrage og gå i dialog med en lang række råd. Det gælder det Grønne Råd. Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd, Cyklistforbundet, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Foreningen Hovedstadens Forskønnelse, Friluftsrådet, Ungeråd KBH, Den Grønne Ungdomsbevægelse) samt Ældrerådet, Handicaprådet, Dialogforum på Psykiatriområdet, Frivilligrådet og Udsatterådet. Derudover inddrages miljøpunkter, lokaludvalg og øvrige forvaltninger. Det foreslås desuden at inddrage eksterne eksperter, der konstruktivt kan kvalificere strategien.

Politisk handlerum

Det kan besluttes, at:

• Justere vægtningen af indholdet i temaerne for strategien, fx så nogle fagområder eller typer af områder vægtes tungere end andre.
• Til- eller fravælge konkrete aktører, der skal inddrages i udviklingen af bynaturstrategi og om det skal ske i udarbejdelse af forslag til strategi eller ifm. den offentlige høring i foråret 2026.
• Udvide borgerinddragelsen ifm. den offentlige høring af forslag til strategi i foråret 2026, hvilket kræver finansiering i kommende budgetforhandlinger. Det forudsætter ændringsforslag om at henvise finansiering af udvidet borgerinddragelse til Budget 2026, såfremt der ønskes udarbejdet budgetnotat, da Teknik- og Miljøforvaltningen ikke af sig selv udarbejder dette på baggrund af indstillingen.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt dispositionsforslag for Bynaturstrategi, arbejder forvaltningen videre med forslag til strategien, der bl.a. skal indeholde målsætninger og indsatser for den enkelte strategi.  Forslag til strategi forelægges Teknik- og Miljøudvalget primo 2026, hvorefter strategien sendes i offentlig høring med henblik på at blive endelig vedtaget ultimo 2026.

De nuværende planer, politikker og strategier, der skal konsolideres, er gældende indtil strategien godkendes endeligt politisk. Afmelding af det enkelte planer, politikker og strategier vil indgå i sagen om endelig vedtagelse af strategien.

Søren Wille

/ Michel Schilling