Mødedato: 25.08.2014, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51
Godkendelse af høringssvar til Transportministeriet om forslag til ny lov om offentlige veje
Se alle bilag
Til top
Teknik- og Miljøudvalget skal godkende høringssvar til Transportministeriet til udkast til forslag om ny lov om offentlige veje.
Indstilling og beslutning
Teknik og Miljøforvaltningen indstiller,
- at Teknik- og Miljøudvalget godkender forvaltningens høringssvar til Transportministeriet til udkast til forslag om ny lov om offentlige veje.
Problemstilling
Transportministeriet sendte den 7. juli 2014 et udkast til forslag om ny lov om offentlige veje i høring med frist den 11. august 2014. Da høringsperioden lå i sommerferien, havde Teknik- og Miljøforvaltningen ikke mulighed for at få høringssvaret politisk godkendt inden for høringsfristens udløb. Forvaltningen udarbejdede derfor i sommerferien et høringssvar (bilag 1) til Transportministeriet med forbehold for en godkendelse af Teknik- og Miljøudvalget.
Løsning
Forvaltningen har bl.a. i høringssvaret (bilag 1) kommenteret på følgende:
Lovforslaget sætter fokus på fremkommelighed og giver transportministeren bemyndigelse til at nedsætte fremkommelighedsudvalg på tværs af kommunerne, som sammen skal arbejde for at sikre fremkommelighed på konkrete vejstrækninger på tværs af kommunegrænserne. Derudover giver lovforslaget udtrykkelig hjemmel til, at kommunerne kan indgå i fælleskommunale samarbejder om fælles trafikstyring. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler for samarbejderne, herunder beslutningskompetence og finansiering.
Begge tiltag falder godt i tråd med de initiativer, forvaltningen allerede har igangsat med fælles trafikcentral med Vejdirektoratet og fremkommelighedssamarbejder på det strategiske vejnet.
Forvaltningen har på den baggrund i høringsvaret udvist imødekommenhed over for initiativerne, men understreger samtidig over for Transportministeriet, at det er af afgørende vigtighed, at kommunernes selvstændige beslutningskompetence fx. vedr. prioriteringen i forhold til forskellige trafikanter, herunder cyklister, ikke mindskes.
Lovforslaget indeholder også en række tiltag i forhold til gravearbejder og gravetilladelser, som skal sikre en øget koordinering mellem de forskellige graveaktører og kommunen. Der sættes fokus på vilkår, som kommunen kan stille i en gravetilladelse, herunder indførelse af stand-still periode ved nye belægninger og muligheden for at pålægge bod ved overtrædelse af gravetilladelsens vilkår. Initiativerne skal skabe incitament til øget samgravning og dermed forkorte antallet og den tidsmæssige udstrækning af gravninger i vejene, og initiativerne passer fint ind i forvaltningens arbejde med koordinering af grave- og anlægsarbejder i byen. Forvaltningen gør i høringsvaret opmærksom på, at det er vigtigt, at kommunerne af hensyn til den trafikale koordinering fortsat har kontrol med alle gravninger, herunder også samgravninger.
Lovforslaget betyder også, at der gives mulighed for at udarbejde regler om differentiering af betalingsparkering ud fra bl.a. miljøhensyn til fx. el-biler, ligesom lovforslaget også åbner op for, at der kan indføres regler, der vil lette administrationen af tilladelser til særlig råden som fx. vareudstillinger og reklameskilte. Begge forslag har været efterspurgt af forvaltningen og forvaltningen kan tilslutte sig forslagene.
Forslaget indeholder også en ny hjemmel til, at private kan bidrage til vedligeholdelse af dele af det offentlige vejnet, som de private har en særlig interesse i at højne standarden på. Det kan være relevant i forhold til kommunens udbygningsaftaler eller i evt. kommende BID-projekter, hvor private får mulighed for at medfinansiere driften af vejarealer. Forvaltningen tilslutter sig tiltaget og efterspørger muligheden for, at det også kan omfatte renholdelse og vintervedligeholdelse.
Lovforslaget indeholder derudover en generel modernisering af vejlovgivningen med bl.a. tilpasning til digitalisering og ensretning af frister mv.
Udkastet til lovforslaget har været igennem flere forhandlinger med KL og kommunerne, hvor forvaltningen har bidraget aktivt med erfaringer om den kommunale vejadministration.
Særligt har drøftelser om de økonomiske konsekvenser for kommunerne som følge af ændringerne i vejloven sinket færdiggørelsen og fremsættelsen af lovforslaget. Transportministeriet finder, at lovforslaget medfører lettelser for kommunerne samlet set i omegnen af 300 mio. kr. årligt. Hverken KL, forvaltningen eller andre kommuner kan se et besparelsespotentiale i den størrelsesorden.
Spørgsmålet om de økonomiske konsekvenser er fortsat uafklarede, og forvaltningen har tilbudt at bistå KL i de kommende forhandlinger med Transportministeriet.
Lovforslaget sætter fokus på fremkommelighed og giver transportministeren bemyndigelse til at nedsætte fremkommelighedsudvalg på tværs af kommunerne, som sammen skal arbejde for at sikre fremkommelighed på konkrete vejstrækninger på tværs af kommunegrænserne. Derudover giver lovforslaget udtrykkelig hjemmel til, at kommunerne kan indgå i fælleskommunale samarbejder om fælles trafikstyring. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler for samarbejderne, herunder beslutningskompetence og finansiering.
Begge tiltag falder godt i tråd med de initiativer, forvaltningen allerede har igangsat med fælles trafikcentral med Vejdirektoratet og fremkommelighedssamarbejder på det strategiske vejnet.
Forvaltningen har på den baggrund i høringsvaret udvist imødekommenhed over for initiativerne, men understreger samtidig over for Transportministeriet, at det er af afgørende vigtighed, at kommunernes selvstændige beslutningskompetence fx. vedr. prioriteringen i forhold til forskellige trafikanter, herunder cyklister, ikke mindskes.
Lovforslaget indeholder også en række tiltag i forhold til gravearbejder og gravetilladelser, som skal sikre en øget koordinering mellem de forskellige graveaktører og kommunen. Der sættes fokus på vilkår, som kommunen kan stille i en gravetilladelse, herunder indførelse af stand-still periode ved nye belægninger og muligheden for at pålægge bod ved overtrædelse af gravetilladelsens vilkår. Initiativerne skal skabe incitament til øget samgravning og dermed forkorte antallet og den tidsmæssige udstrækning af gravninger i vejene, og initiativerne passer fint ind i forvaltningens arbejde med koordinering af grave- og anlægsarbejder i byen. Forvaltningen gør i høringsvaret opmærksom på, at det er vigtigt, at kommunerne af hensyn til den trafikale koordinering fortsat har kontrol med alle gravninger, herunder også samgravninger.
Lovforslaget betyder også, at der gives mulighed for at udarbejde regler om differentiering af betalingsparkering ud fra bl.a. miljøhensyn til fx. el-biler, ligesom lovforslaget også åbner op for, at der kan indføres regler, der vil lette administrationen af tilladelser til særlig råden som fx. vareudstillinger og reklameskilte. Begge forslag har været efterspurgt af forvaltningen og forvaltningen kan tilslutte sig forslagene.
Forslaget indeholder også en ny hjemmel til, at private kan bidrage til vedligeholdelse af dele af det offentlige vejnet, som de private har en særlig interesse i at højne standarden på. Det kan være relevant i forhold til kommunens udbygningsaftaler eller i evt. kommende BID-projekter, hvor private får mulighed for at medfinansiere driften af vejarealer. Forvaltningen tilslutter sig tiltaget og efterspørger muligheden for, at det også kan omfatte renholdelse og vintervedligeholdelse.
Lovforslaget indeholder derudover en generel modernisering af vejlovgivningen med bl.a. tilpasning til digitalisering og ensretning af frister mv.
Udkastet til lovforslaget har været igennem flere forhandlinger med KL og kommunerne, hvor forvaltningen har bidraget aktivt med erfaringer om den kommunale vejadministration.
Særligt har drøftelser om de økonomiske konsekvenser for kommunerne som følge af ændringerne i vejloven sinket færdiggørelsen og fremsættelsen af lovforslaget. Transportministeriet finder, at lovforslaget medfører lettelser for kommunerne samlet set i omegnen af 300 mio. kr. årligt. Hverken KL, forvaltningen eller andre kommuner kan se et besparelsespotentiale i den størrelsesorden.
Spørgsmålet om de økonomiske konsekvenser er fortsat uafklarede, og forvaltningen har tilbudt at bistå KL i de kommende forhandlinger med Transportministeriet.
Økonomi
Høringsvaret har ingen økonomiske konsekvenser i sig selv. Såfremt lovforslaget vedtages vil det have afledte økonomiske konsekvenser i forhold til det udvidede totalbalance-princip (DUT). Forhandlingerne herom varetages af KL og er ikke gennemført endnu.
Videre proces
Forvaltningen følger lovforslagets videre proces tæt.
Pernille Andersen
/Niels Tørsløv
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet 25. august 2014
Indstillingen blev godkendt.