Mødedato: 25.04.2007, kl. 15:00

Trængselsafgifter

Trængselsafgifter

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 25. april 2007

 

 

Sager til beslutning

 

18.      Trængselsafgifter

 

TMU 249/2007  J.nr. 21219.0059/04

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Der skal tages stilling til om arbejdet med opstilling af et beslutnings­grundlag om indførelse af trængselsafgif ter i hovedstadsområdet skal iværksættes.

 

Beslutning

 

Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget overfor Borgerrepræ­sentationen anbefaler,

 

1. At der til forelæggelse primo 2008 udarbejdes et beslutningsgrundlag med henblik på stillingtagen til, om der skal indføres trængselsafgifter inden 2010, jf. hensigtserklæringen for arbejdet i bilag 1

 

2. At det indgår i budgetforhandlingerne for 2008, at der afsættes 5,5 mio. kr. (2007 p/l) under Økonomiudvalget i 2008 til køb af analyser mv. i planlægningsfasen samt, at der afsættes 2,2 mio. kr. i hvert af årene 2008 og 2009 (2007 p/l) til projektansættelser fordelt med 1,1 mio. kr. under Økonomiudvalget i 2008 og 2009 og 1,1 mio. kr. under Teknik- og Miljøudvalget i 2008 og 2009.

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 25. april 2007

Der blev stemt om indstillingen, idet forvaltningen forelægger udvalget en status om 6 måneder.

 

For stemte 8 udvalgsmedlemmer:

Morten Kabell (Ø), Lotte Thiim Bertelsen (F), Hamid El Mousti (A), Anne Vang (A), Johannes Nymark (A), Klaus Bondam (B), Monica Thon (B) og Winnie Berndtson (U)

 

Imod stemte 1 udvalgsmedlem:

Jesper Schou Hansen (V)

 

Indstillingen blev anbefalet, idet forvaltningen forelægger udvalget en status om 6 måneder.

 

Jesper Schou Hansen (V) afgav protokolbemærkning: "Venstre er modstander af bevidstløst at indføre trængselsafgifter og dermed øget beslastning af bilisterne".

 

 

 

PROBLEMSTILLING

Biltrafikken i hovedstadsområdet har i de seneste 10 år været inde i en betydelig vækst. Fra 1995 til 2005 er antallet biler over Københavns kommunegrænse vokset fra 570.000 til godt 710.000 køretøjer i døg­net. Stigende biltrafik medfører øget trængsel og problemer med fremkommeligheden både for persontrafikken og for erhvervs­transporterne navnlig i myldre­tiden. Over de næste år forventes biltrafikken at stige yderligere, hvis der ikke gribes ind. Vejdirek­toratet har skønnet, at trafikken på alle de overordnede veje i hovedstadsområdet vil vokse 20 – 35 % over de næste 10 år.

For at møde denne udfordring kan investeringer i nye veje og kollektiv trafik være nødvendige, men ikke tilstrækkelige tiltag til at løse trængselsproblemerne i regionen. Det kan derfor være nødvendigt at indføre økonomiske styringsmidler, f.eks. trængselsafgifter. Det eksisterende lovgrundlag indeholder imidlertid ikke en hjemmel til at indføre trængselsafgifter.

 

LØSNING

Det foreslås at igangsætte et projekt, der skal skabe beslut­nings­grundlaget for at indføre trængselsafgifter i hovedstadsområdet.

· &nb sp;      Hovedmålet i projektet er at udarbejde et beslutningsgrundlag med henblik på stillingtagen til, om der skal indføres trængselsafgifter inden 2010.

·        Københavns Kommune har peget på en mulig model, en stor betalingsring, der skal kunne reducere den stigende trængsel på alle overordnede indfaldsveje til hovedstaden, medvirke til at øge fremkommeligheden og forbedre bymiljøet.

·        Modellen skal kunne etableres på grundlag af en aftale med staten om det fornødne lovgrundlag.

·        Der er etableret et forum med 16 kommuner, som sammen med Københavns Kommune skal udarbejde et samlet forslag for provenuets anvendelse med henblik på forbedring af den kollektive trafik og til med­finansiering af infra­struk­turprojekter og trafikale forbedringer i og udenfor København. Dette forum bliver en videreførelse af den igangværende dialog, hvor Københavns Kommune har afholdt møder med flere kommuner i hovedstadsområdet. En beskrivelse af "Kom­muneforum" er under bilag 1.

·        Samarbejdet med andre kommuner baserer sig på en fælles hensigtserklæring om at der udarbejdes et beslutningsgrundlag med henblik på stillingtagen til, om der skal indføres trængselsafgifter inden 2010, jf. bilag 1.

·        Projektet afrapporterer og gør status på planlægningsfasen primo 2008, hvor udvalgene forelægges ny indstilling til beslutning om projektets videreførelse.

Når projektets resultater foreligger, vil der blive lagt vægt på at skabe en bred offentlig debat om hovedstadens trængselsproblemer for for­skellige trafikanter, om trafikvæksten udfordringer i de kommende år, om trængselsafgiftssystemet, om provenu­ets mulige anvendelse etc. Udenlandske erfaringer fra blandt andet Stockholms-forsøget med træng­selsafgifter skal inddrages.

Arbejdet med indførelse af trængselsafgifter omfatter 2 hovedfaser, en planlægningsfase og en implementeringsfase. Denne indstilling om­hand­ler alene planlægningsfasen, der vil indeholde en række selv­stændige aktiviteter og milepæle, hvor projektet både modnes teknisk-fagligt og hvor der løbende føres dialog og debat om indhold og mål i projektet.

Trængselsproblemet deles med omegnskommunerne. Der er derfor eta­­bleret et samarbejde, "Kommuneforum", med deltagelse af Køben­havns Kommune og en række kommuner i hovedstadsområdet.

Kommuneforum vil dels skulle behandle de trafikale og miljø­mæssige spørgsmål, der opstår i relation til indførelse af trængselsafgifter, dels det konkrete tekniske forslag og endelig udmøntningen af, hvordan provenuet fra trængselsafgifterne kan anvendes til infrastruktur­investeringer eller trafikale forbedringer såvel regionalt som lokalt. Der vil også skulle behandles forslag til, hvordan det organisatoriske og finansielle grundlag skal se ud for trængselsafgiftssystemet. 

Den store ring er i det indledende undersøgelsesarbejde skitseret til at koste omtrent 0,3 mia. kr. i direkte etableringsomkostninger, og drifts­provenuet ventes at være op til 1,5 mia. kr. årligt.

Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen vil i fælles­skab bemande projektorganisationen, hvor den overordnede projekt­ledelse varetages af Økonomiforvaltningen.

De tidligere undersøgelser har vist, at det nuværende lovgrundlag ikke giver mulighed for at indføre trængselsafgifter. Et nyt lovgrundlag er nødvendigt. Forslaget skal danne baggrund for forhandlinger med ministerier, regering og Folketing. Samtidig må forslaget løbende udvikles til en form, der muliggør en hurtig implementering så snart det fornødne lovgrundlag foreligger.

ØKONOMI

Projektet forventes igangsat maj 2007, hvor finansieringen af pro­jektets udgifter i indeværende år finansieres inden for Øko­nomi­udvalgets og Teknik- og Miljøudvalgets driftsrammer.

Det foreslås, at det indgår i budgetforhandlingerne om budget 2008, at der afsættes i alt 9,9 mio. kr. i 2008 og 2009 til gennemførelse af undersø­gel­sesforløbet fordelt over årene jf. nedenstående tabel.

 

 

Oversigt over bevilling pr år (i mio kr i 2007 p/l)

&nb sp;

2008

2009

I alt

Rådgivning mv.

5,5

 

5,5

Løn ØKF

1,1

1,1

2,2

Løn TMF

1,1

1,1

2,2

I alt

7,7

2,2

9,9

Heraf foreslås 5,5 mio. kr. afsat i 2008 under Økonomiudvalget til køb af rådgivningsydelser.

Derudover foreslås 2,2 mio. kr. afsat i hvert af årene 2008 og 2009 til bemanding af et projektsekretariat fordelt med 1,1 mio. kr. under Økonomiudvalget i 2008 og 2009 og 1,1 mio. kr. under Teknik- og Miljøudvalget i 2008 og 2009.

 

Økonomiforvaltningen vil søge etableret en ordning, hvorefter Københavns Kommune vil få udgiften på 9,9 mio. kr. refunderet ved at den udtages forlods af et forventet provenu fra trængselsafgifterne i det første driftsår.

 

 

BILAG

1.      Hensigtserklæring for samarbejdet i Kommuneforum om træng­selsafgifter i hovedstadsområdet

2.      Notat: Baggrundsnotat for Projekt trængselsafgifter

 

 

 

 

 

 


      

Claus Juhl                                                                                           Hjalte Aaberg


 

Til top