Frem mod 2035 vil mange mulige nye teknologier (fx CCS, CO₂-infrastruktur, geotermi, storskala varmepumper m.fl.) gøre fremtidens energisystem mere kompleks og uforudsigeligt. Samtidig vil den øgede elektrificering medføre et øget elforbrug. Det er derfor nødvendigt at sikre åbenhed og fleksibilitet i energiplanlægningen. På den baggrund foreslår Teknik- og Miljøforvaltningen, at forvaltningen i forbindelse med Klimaplan 2035 udarbejder en energistrategi. Energistrategien udarbejdes i samarbejde med Økonomiforvaltningen. Energistrategien kan bidrage til at opfylde målsætninger i Klimaplan 2035, men vil også kunne have et bredere sigte fx forsyningssikkerhed. Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om der skal udarbejdes en energistrategi som del af den kommende Klimaplan 2035.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til udarbejdelse af en energistrategi som del af den kommende Klimaplan 2035. Det politiske pejlemærke om klimapositivitet i 2035 (BR 23. september 2021) nødvendiggør, at der udvikles mange nye teknologier (fx CCS, CO₂-infrastruktur, geotermi, storskala varmepumper m.fl.). Fremtidens energisystem bliver mere kompleks og den øgede elektrificering som følger af nye teknologier, el-biler mv. medfører et øget elforbrug. Det er derfor nødvendigt at sikre åbenhed og fleksibilitet i energiplanlægningen. Teknik- og Miljøforvaltningen foreslår, at der i Klimaplan 2035 indgår en energistrategi og at den udarbejdes i samarbejde med relevante eksterne aktører i energi og forsyningssektoren. Udarbejdelsen af energistrategien tager afsæt i vedlagte rapport (bilag 2), hvor der opstilles fire fremtidsbilleder på, hvordan København kan se ud i 2035. Rapporten er udarbejdet af en ekstern konsulentvirksomhed på baggrund af en bevilling fra Overførelsessagen 2021-2022 (A, B, C, F, O, V og Kaare Traberg Smidt), hvor der blev afsat midler til en konsulentrapport med opstilling af en række scenarier pba. pejlemærket om klimapositivitet.

Rapportens fremtidsbilleder
Fremtidsbillederne, der opstilles i vedlagte rapport, beskriver en attraktiv fremtid i 2035 og hvordan den kan nås, inklusive hvilke veje og prioriteringer, der skal til for at nå ambitionerne. Udarbejdelsen af billederne bygger på faglige vurderinger og anbefalinger fra eksperter, interessenter og fagmedarbejdere i Københavns Kommune, og ikke på fremskrivninger eller defineret med afsæt i databaserede modeller.

Den eksterne konsulentvirksomhed designede en proces med flere faser; dataindsamling på basis af interviews og desk research, workshops med medarbejdere i Københavns Kommune, interessenter og aktører, og endelige faglig vurdering og udvælgelse af temaer, byggeklodser og elementer i hvert fremtidsbillede. En ekspertgruppe var med i alle faser, og 61 interessenter og aktører blev hørt i alt.

Fremtidsbillederne kan læses for sig selv med fokus på det enkelte tema og de kan også læses som delelementer i en samlet beskrivelse af Københavns Kommune i 2035 med udgangspunkt i et klimapositivt og fleksibelt energisystem. Billederne beskriver også det kommunale handlerum, som er interessant at gå videre med. Fælles for kommunens handlemuligheder er deres langsigtede strategiske sigte. Se bilag 3 for en beskrivelse af rapporten.

Rapporten viser, at der er nogle fundamentale dilemmaer, som den grønne omstilling står overfor, og som kommunen med fordel kan sætte fokus på. Det gælder bl.a. højere elforbrug og dermed et pres på elnettet og på elforsyningssikkerheden, vanskeligheder ved at sikre en stabil varmeforsyning og omstille til klimapositivitet uden forbrænding af biomasse, samt en lang tidshorisont, men kort beslutningsfrist: de valg, som skal træffes i Klimaplan 2035, er både afgørende for klimakrisen i dag og vil også binde byens udvikling i de næste mange år, også længe efter 2035. Rapporten og de oplistede dilemmaer peger samlet set i retning af behovet for en langsigtet strategisk tilgang i forhold til energisystemet.

Fremtidens energisystem og energistrategi
Fremtidens energisystem bliver mere komplekst og der er mange usikkerheder ift. den fremtidige udvikling, som gør det vanskeligt at tegne meget konkrete planer for området. Kendetegnet for perioden 2026-2035 er, at mange nye teknologier samt tilhørende lovgivning skal udvikles (fx CCS, CO₂-infrastruktur, geotermi, storskala varmepumper m.fl.). Energimikset bliver mere komplekst og uforudsigeligt, og en udvikling i det ene teknologispor kan påvirke udviklingen af de øvrige teknologispor. Det vil være nødvendigt at bevare en åbenhed og fleksibilitet i tilgangen, fordi den teknologiske udvikling fortsat vil være relativt åben.  Samtidig er det samlede energisystem præget af mange forskellige aktører, der arbejder med hvert sit delelement, og der er ingen, som har ansvar for det samlede energisystem.

På den baggrund foreslår Teknik- og Miljøforvaltningen, at Københavns Kommune udarbejder en energistrategi, som kan bidrage til at opfylde og understøtte målsætninger i Klimaplan 2035, men vil også kunne have et bredere sigte fx forsyningssikkerhed.

En energistrategi påtænkes bygget op omkring nogle grundprincipper, som handler om, hvilken retning kommunen gerne ser, at energisystemet udvikler sig. Forvaltningen foreslår, at der ikke sættes mål for mange af de elementer, som enten er for usikre på nuværende tidspunkt, eller som kommunen ikke har direkte indflydelse over. Forvaltningen foreslår derfor en strategisk tilgang og grundprincipper, som der arbejdes henimod og som kan være grundlag for konkrete indsatser og investeringer i kommunen og kommunens selskaber. Relevante områder for grundprincipper kunne være:

I forlængelse af grundprincipperne kan der vælges relevante indsatser, som både kan være nogle, som kommunen har direkte indflydelse på, samt nogle hvor kommunen kan sigte hen imod igennem samarbejde.

Aktørinddragelse og samarbejde bliver en central del af arbejdet med en energistrategi. I forhold til det videre forløb vil vi kunne trække på den inddragelse der er lavet i forbindelse med rapportens udarbejdelse, samt allerede etableret samarbejde med fx forsyningsvirksomheder som HOFOR, CTR og andre relevante selskaber og aktører.

Forvaltningen forventer at kunne forelægges en energistrategi for Teknik- og Miljøudvalget inden sommeren 2024. Strategien skalkunne håndtere den komplekse og uforudsigelige udvikling på energiområdet frem mod 2035, og der vil være behov for en strategi, der ikke er statisk, men kan tilpasses undervejs. Den vil derudover kræve yderligere udvikling og bredere samarbejde med andre aktører og en tilpasning af grundprincipper og initiativer så at de reflekterer udviklingen i energisystemerne i og omkring byen.

Det nationale energisystem er sammenhængende og energiproduktion og -forbrug går på tværs af kommunegrænser. Energiproduktion uden for kommunens grænser og inkludering af hele hovedstadsområdets energisystem i energistrategien er relevant på længere sigt, og vil kræve tæt samarbejde med omegnskommunerne. Dette er tidskrævende og Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer ikke, at det vil være muligt, hvis strategien skal være klar til at indgå i den samlede Klimaplan 2035 og dermed være klar i 2024. Samtidig har Københavns Kommune gode erfaringer fra arbejdet med Klimaplanen KBH2025 med at kommunens ambitiøse klimamål kan være trækkraft for en mere tværgående indsats i forhold til energiproduktion. Derfor vil forvaltningen i udarbejdelse af energistrategien indledningsvis fokusere på energisystemet inden for Københavns Kommune. I takt med at energistrategien videreudvikles kan det besluttes at inkludere omegnskommunerne, så energistrategien kommer til at dække en større del af hovedstadsområdets energisystem. Samtidig vil Teknik- og Miljøforvaltningen fortsætte sit engagement i tværgående kommunale samarbejde, herunder projektet ”Energi på Tværs”, der samler kommuner, forsyningsselskaber og vidensinstitutioner om udvikling af fremtidens energisystem i Hovedstadsområdet.

I slutningen af 2023 forventes Teknik- og Miljøudvalget desuden at blive forelagt en indstilling om ambitionsniveau i Klimaplan 2035. Forvaltningen vil i energistrategien inkludere mulighederne for at reducere brugen af biomasse samtidig med, at der arbejdes med pejlemærket om klimapositivitet jf. Borgerrepræsentationens beslutninger den 23. september 2021 om at undersøge mulighederne for at udfase træbaseret biomasse og om en ny Klimaplan 2035.

Politisk handlerum
Teknik- og Miljøudvalget kan tage stilling til hvorvidt en energistrategi skal være en del af Klimaplan 2035 eller udarbejdes uafhængigt af Klimaplan 2035, og hvorvidt eksterne aktører skal inddrages i udarbejdelsen heraf.

Hvis indstillingen ikke godkendes, vil Teknik- og Miljøforvaltningen vende tilbage til Teknik- og Miljøudvalget med et forslag til, hvordan energiområdet alternativt kan håndteres i den kommende Klimaplan 2035.

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. Udarbejdelsen af en energistrategi finansieres inden for Teknik- og Miljøforvaltningens eksisterende ramme.

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt indstillingen, vil Teknik- og Miljøforvaltningen påbegynde arbejdet med energistrategien og kontakte relevante aktører for at sikre den eksterne inddragelse.

Energistrategien udarbejdes i samarbejde med Økonomiforvaltningen og koordineres med det fælles arbejde om energiforsyning, som udføres som del af Kommuneplan 2024 i regi af den nedsatte arbejdsgruppe med Økonomiforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen og med inddragelse af energiselskaber. Den færdige energistrategi forelægges Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget.

                                                   Søren Wille

                                                                    / Karsten Biering Nielsen

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 22. maj 2023