Garanti til 110 nye ungdomsboliger på Øselsgade, Amager Vest
Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til kommunal garanti for lån til finansiering af opførelse af 110 ungdomsboliger, afdeling Øselsgården, fsb, beliggende på Øselsgade, Amager Vest.
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,
- at kommunen stiller garanti for realkreditlån til finansiering af 110 nye ungdomsboliger i den almene boligorganisation fsb’s afdeling Øselsgården. Kommunen skal garantere for 57,98 % (64,32 mio. kr.) af et lån på 110,94 mio. kr.
Problemstilling
Forvaltningen har modtaget en ansøgning om garantistillelse fra et realkreditinstitut.
Borgerrepræsentationen har den 27. november 2014 godkendt et alment ungdomsboligprojekt på Øselsgade 10 med kommunal garantistillelse for lån til arbejderne og har samtidig bemyndiget Teknik- og Miljøudvalget til efterfølgende at godkende den konkrete garantistillelse.
Garantien stilles med hjemmel i almenboligloven, jf. bilag 1.
Løsning
Byggeriet er gennemført og ibrugtaget den 1. september 2016. Oplysninger om garantistillelsen fremgår af nedenstående skema.
De mere generelle oplysninger om en byggesags faser/kommunens sagsbehandling samt lovgrundlaget (almenboligloven, styrelsesloven og lånebekendtgørelsen) er nærmere beskrevet i bilag 1.
Adresse |
Øselsgade 10 m. fl. |
Lån, kr. |
110.942.000 kr. |
Garanti pct. |
57,98 % realkreditinstituttets beregning |
Kommunens hæftelse i kr. |
64.324.000 kr. |
Låntager |
fsb, afdeling Øselsgården |
Långiver |
Nykredit Realkredit A/S |
Beslutningsdato i BR |
27. november 2014 |
Antal boliger |
110 |
Sagstype |
Almene ungdomsboliger |
Økonomi
Garantien medfører ikke i sig selv bevillingsmæssige konsekvenser for Teknik- og Miljøudvalget. Garantien kommer kun til udbetaling, såfremt boligafdelingen ikke selv kan betale ydelserne på lånet. Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at garantien vil komme til udbetaling.
Videre proces
Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt garantiforpligtelsen, sendes erklæringen om kommunegaranti til underskrift hos teknik- og miljøborgmesteren og forvaltningens administrerende direktør. Herefter returneres den til realkreditinstituttet.
Pernille Andersen
/Jakob Møller Nielsen
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 21. november 2016
Indstillingen blev godkendt.