Mødedato: 21.11.2016, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Teknik- og Miljøudvalgets 3. kvartalsprognose og forventet regnskab for 2016

Se alle bilag
Teknik- og Miljøudvalget skal tre gange årligt aflevere en prognose for det forventede regnskab til Økonomiforvaltningen. Teknik- og Miljøudvalget skal hermed tage stilling til 3. kvartalsprognose og det forventede regnskab for 2016.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller overfor Teknik- og Miljøudvalget,

  1. at 3. kvartalsprognose og forventet regnskab for 2016 godkendes.
  2. at det forventede merforbrug på indfasningsstøtten tages til efterretning, og at tilførslen til området på 1,0 mio. kr. fra bevillingen Byfornyelse, anlæg godkendes.
  3. at det forventede mindreforbrug på vejafvandingsbidraget tages til efterretning, og at tilførslen af 10,5 mio. kr. til kommunekassen godkendes.

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalgets 3. kvartalsprognose og forventede regnskab for 2016 er udarbejdet på baggrund af de regler, som er vedtaget af Økonomiudvalget. Formålet med indstillingen er at præsentere udvalget for forvaltningens forventninger til det samlede regnskabsresultat for 2016.

Indstillingen er udarbejdet på baggrund af årets realiserede forbrug pr. 30. september 2016 samt viden om forventede korrektioner og øvrige forhold af betydning for det forventede regnskab for 2016. For afvigelsesforklaringer for perioden henvises til bilag 1. 

Af indstillingen fremgår en status på udviklingen i sygefraværet samt en særskilt status på følgende områder; affaldsområdet, byggesager, parkeringsområdet og eksekvering af almene boliger. Status på disse områder findes i indstillingens bilag 2-5. I bilag 6 gives status på igangværende hensigtserklæringer vedrørende budgetaftaler og overførselssager siden den 1. januar 2010.

Løsning

Teknik- og Miljøforvaltningen forventer, at styringsområdet Service vil balancere efter indarbejdelse af budgetkorrektioner i 2016.

Hovedtal fra Teknik- og Miljøudvalgets korrigerede budget og forventede regnskab for 2016 fremgår af tabellerne nedenfor. Forklaringerne på afvigelserne er uddybet i bilag 1.

Afskrivning af balanceposter og økonomiske konsekvenser

Forvaltningen er i gang med oprydning i balancekonti forud for overgangen til Kvantum den 1. januar 2017. Forvaltningen forventer, at oprydningen i balancen vil medføre afskrivninger af balanceposter på styringsområderne Service og Overførsler. Det forventes, at afskrivningerne vil have betydning for årets resultater for begge styringsområder. De endelige konsekvenser er dog endnu så usikre, at de ikke er medtaget i prognosen.

Forventet regnskab for 2016 – Service

Under styringsområdet Service findes Teknik- og Miljøudvalgets bevillinger Ordinær drift, Byfornyelse, ydelsesstøtte og Parkering. Det er forvaltningens nuværende vurdering, at styringsområdet vil balancere ved årets udgang.

Tabel 1. Teknik- og Miljøudvalgets forventede regnskab for 2016 – Service

Bevilling (alle beløb i mio. kr.)

Korrigeret budget

Forventede korrektioner

Korrigeret budget inkl. korrektioner

Forventet regnskab

Forventet afvigelse

Ordinær drift

1.031,3

9,8

1.041,1

1.041,1

0,0

Byfornyelse, ydelsesstøtte

204,7

0,0

204,7

204,7

0,0

Parkering

-384,5

0,0

-384,5

-384,5

0,0

Service i alt

851,5

9,8

861,3

861,3

0,0

Ordinær drift

Teknik- og Miljøforvaltningen forventer på nuværende tidspunkt, at bevillingen Ordinær drift ved årets udgang vil balancere efter indarbejdelse af budgetkorrektioner på samlet 9,8 mio. kr. Korrektionerne vedrører overdragelse af ejendomme erhvervet i forbindelse med byfornyelse til Københavns Ejendomme og Indkøb (14,0 mio. kr.), tilførsel af DUT-midler til nedbringelse af erhvervsrettet sagsbehandlingstid på (6,2 mio. kr.), kompensation vedrørende råstoftilladelser (0,9 mio. kr.), investeringer i projekter til kernevelfærd (1,4 mio. kr.), drift til ibrugtagne anlægsprojekter (0,5 mio. kr.), drift til Kunstgræsbane ved Lundehusskolen i Bispebjerg (0,2 mio. kr.) og bevillingsgørelse af arbejdsskadeordningen (-2,9 mio. kr.).

Derudover tilføres der med denne indstilling 10,5 mio. kr. til kommunekassen som følge af mindreforbrug på vejafvandingsbidraget til HOFOR. Midlerne reserveres i lighed med tidligere års tilførte mindreforbrug, til de kommende års forventede øgede bidrag.

Forvaltningen forventer mindreindtægter på byggesager, som er påbegyndt efter 2014. Dette vil blive håndteret indenfor områdets egen ramme jævnfør bilag 2.

Byfornyelse, ydelsesstøtte

Forvaltningen forventer, at bevillingen Byfornyelse, ydelsesstøtte vil balancere ved årets udgang. Forventningen er dog behæftet med en vis usikkerhed, da det endelige udgiftsniveau for ydelserne til de underliggende byfornyelseslån kun kendes, når fjerde kvartalsafregning er foretaget ultimo året. Et eventuelt mindreforbrug på bevillingen reserveres til risikostyring indenfor styringsområdet Service.

Parkering

Bevillingen Parkering omfatter drift af parkeringsbilletordning og parkeringsafgifter. Det er forvaltningens nuværende vurdering, at der er en risiko for en mindre afvigelse på bevillingen Parkering i 2016. Denne forventning er dog forbundet med en række usikkerheder i forbindelse med det endelige niveau for indtægterne fra betalingsparkering og afskrivninger på pålagte parkeringsafgifter, og der er derfor ikke foretaget korrigerende tiltag i forbindelse med 3. kvartalsprognose. De eventuelle mindreindtægter kan henføres til en generel strukturel ubalance, der historisk har været på området, blandt andet som følge af manglende kompensation for nedlagte parkeringspladser i forbindelse med anlægsprojekter. Et eventuelt merforbrug som følge af mindreindtægter vil blive håndteret indenfor styringsområdet. For uddybning henvises til bilag 3.

Forventet regnskab for 2016 – Overførsler m.v.

Under styringsområdet Overførsler m.v. findes Teknik- og Miljøudvalgets bevillinger Byfornyelse efterspørgselsstyrede overførsler, Affaldsområdet, Jorddeponi og Klima Drift. Det er forvaltningens nuværende vurdering, at styringsområdet samlet set vil balancere efter indarbejdelse af forventede korrektioner på 25,6 mio. kr., der er sammensat af en budgetkorrektion på Affaldsområdet (22,3 mio. kr.), Jorddeponi (4,3 mio. kr.) og Byfornyelse, efterspørgselsstyrede overførsler (-1,0 mio. kr.).

Tabel 2. Teknik- og Miljøudvalgets forventet regnskab for 2016 – Overførsler m.v.

Bevilling (alle beløb i mio. kr.)

Korrigeret budget

Forventede korrektioner

Korrigeret

budget inkl.

korrektioner

Forventet regnskab

Forventet afvigelse

Affaldsområdet

-62,1

-22,3

-84,4

-84,4

0,0

Jorddeponi

0,0

-4,3

-4,3

-4,3

0,0

Byfornyelse, efterspørgselsstyrede overførsler

2,9

1,0

3,9

3,9

0,0

Klima Drift

-0,1

0,0

-0,1

-0,1

0,0

Overførsler i alt

-59,3

-25,6

-84,9

-84,9

0,0

 

Affaldsområdet

Forvaltningen forventer, at bevillingen Affaldsområdet vil balancere efter indarbejdelse af en budgetkorrektion på 22,3 mio. kr. Budgetkorrektionen foretages primært som følge af mindreudgifter i 2016 til RAP18-projekter og tilbagebetaling af bidrag fra Vestforbrænding for 2015.

Det forventede resultat for året forventes at medføre et samlet overskud på ca. 76,0 mio. kr. I opgørelsen af dette overskud er der taget højde for det forbrug på bevillingen Takstfinansieret anlæg, der vedrører affaldsområdet. Det akkumulerede overskud vil derfor ved årets udgang udgøre ca. 135,0 mio. kr. 

Der forventes over de kommende år en kasseopbygning på området på samlet 160,0 mio. kr. Det samlede akkumulerede overskud ultimo 2016 indgår i denne samlede kasseopbygning. Udvalget vedtog den 13. oktober 2016, at det akkumulerede overskud vil blive anvendt til at reducere affaldstaksterne. Usikkerheden i forhold til fremdriften på RAP18-projekter, medfører dog, at en del af det akkumulerede overskud endnu ikke er udmøntet i takstnedsættelsen. Det skyldes, at de ikke realiserede udgifter i 2016 forventes afholdt i 2017, hvorfor de ikke udmøntes til takstnedsættelser. Såfremt forventningen til det endelige forbrug afviger fra det budgetterede vil dette indgå i takstfastsættelsen for 2018. Der vil derfor ikke komme yderligere reguleringer til affaldstaksterne i 2017. For en særskilt status på affaldsområdet henvises til bilag 4.

Jorddeponi

Forvaltningen forventer, at bevillingen Jorddeponi vil balancere ved årets udgang efter indarbejdelse af en budgetkorrektion på 4,3 mio. kr., som følge af øgede mængder jord, der afleveres til deponering.

Byfornyelse, efterspørgselsstyrede overførsler

Forvaltningen forventer, at bevillingen Byfornyelse, efterspørgselsstyrede overførsler vil balancere efter en omdisponering af 1,0 mio. kr. fra bevillingen Byfornyelse, anlæg. Aktiviteterne på funktionen er udbetalinger til lejere i byfornyede ejendomme, som får indfasningsstøtte de første år efter renoveringen. Der har været et stigende antal ejendomme, som er byfornyet de sidste år, hvilket medfører en stigende indfasningsstøtte.

Klima Drift

Forvaltningen forventer, at bevillingen Klima Drift ved årets udgang vil være i balance.

Forventet regnskab for 2016 – Anlæg

Under styringsområdet Anlæg findes Teknik- og Miljøudvalgets bevillinger Ordinær anlæg, Byfornyelse, anlæg, Takstfinansieret anlæg og Klima anlæg.

Tabel 3. Teknik- og Miljøudvalgets forventet regnskab for 2016 – Anlæg (netto)

 

Bevilling (alle beløb i mio. kr.)

Korrigeret budget

Forventede korrektioner

Korrigeret

budget inkl. korrektioner

Forventet regnskab

Forventet afvigelse

Ordinær anlæg

876,5

-46,1

830,4

830,4

0,0

Byfornyelse, anlæg

156,8

8,5

165,3

165,3

0,0

Takstfinansieret anlæg

15,3

-5,9

9,4

9,4

0,0

Klima anlæg

13,0

-1,1

11,9

11,9

0,0

Udgifter i alt

1.061,7

-44,6

1.017,0

1.017,0

0,0

Korrektionen på anlæg skyldes periodiseringer på en række projekter.

Det er forvaltningens vurdering, at det forventede forbrug på anlægsområdet vil svare til det korrigerede budget efter de forventede korrektioner på baggrund af 3. og 4. anlægsreperiodisering, der udarbejdes på baggrund forvaltningens forventninger til året.

Sygefravær

Teknik- og Miljøforvaltningen har ved udgangen af 2018 et måltal på 8,0 sygefraværsdagsværk i gennemsnit pr. medarbejder. Prognosen for 2016 indikerer den 17. oktober 2016 et resultat på 8,7 sygefraværsdagsværk ved udgangen af 2016.

Tabel 4. Status for sygefravær, 3. kvartal 2010-2016

Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat

3. kvartal

2010

3.kvartal

2011

3. kvartal

2012

3. kvartal

2013

3. kvartal

2014

3. kvartal

2015

3. kvartal

2016

Korttidssygefravær

4,8

4,3

3,9

3,9

3,5

3,9

3,5

Langtidssygefravær

4,1

3,5

2,4

2,8

3,1

3,4

2,8

Samlet sygefravær

8,9

7,8

6,3

6,7

6,6

7,3

6,3

Note: Data er opdateret den 17. oktober 2016 i Rubin. Der kan være usikkerhed forbundet med prognoserne, da der kan være forsinkelser på registrering af data i Rubin.

Økonomi

Forvaltningen foreslår, at det forventede mindreforbrug på 10,5 mio. kr. vedrørende vejafvandningsbidraget, der skyldes mindre afregning af vejafvandingsbidrag til HOFOR i 2016, på bevillingen Ordinær drift tilføres kommunekassen.

Derudover ønsker forvaltningen at overføre 1,0 mio. kr. fra bevillingen Byfornyelse, anlæg til bevillingen Byfornyelse, efterspørgselsstyrede overførsler grundet merforbrug i forbindelse med indfasningsstøtten.

Videre proces

Prognosen er sendt til Økonomiforvaltningen den 25. oktober 2016 med forbehold for Teknik- og Miljøudvalgets godkendelse. De forventede korrektioner til prognosen behandles af Teknik- og Miljøudvalget på mødet den 21. november 2016 i indstillingen om bevillingsmæssige ændringer.

 

           Pernille Andersen

                                                                                   /Anna Schou Johansen               

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 21. november 2016

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top