Anlægsrækkefølge for Grønne Cykelruter

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 20. september 2006

 

 

Sager til beslutning

 

15.      Anlægsrækkefølge for Grønne Cykelruter

 

TMU 603/2006  J.nr. 1410.0024/06

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender

 

at anlægsrækkefølge for Grønne Cykelruter tages til efterretning som grundlag for den videre planlægning og udbygning af grønne cykelruter i København

 

at forvaltningen igangsætter udviklingen af et skiltekoncept for de grønne cykelruter

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 20. september 2006

Godkendt

 

 

RESUME

Planlægningen af De Grønne Cykelruter startede omkring år 2000. Der er siden da foretaget en del justeringer og indhentet mange erfaringer. Anlægsrækkefølgen i denne indstilling in deholder et forslag til, hvilke cykelruter, der efter den igangværende udbygning af Nørrebroruten, skal prioriteres anlagt og i hvilken rækkefølge. Rækkefølgeplanen er delt i to faser.

 

I en 1. fase over f.eks. en 8-årig periode prioriteres det centrale cykelrutenet, som har et stort potentiale af cyklister bl.a. pendlere til større arbejdspladser og uddannelsesinstitutionere og som samtidig har en stor rekreativ værdi.

 

Desuden prioriteres dele af ruter ind mod centrum, som har en vigtig funktion som pendlerruter. Tre radialruter fra kommunegrænsen til centrum gøres således "cykelbare" ved at fjerne "missing links". Missing links er strækninger og kryds, hvor der i dag ikke kan cykles, fx fordi der mangler en sti, en bro eller måske blot en signalregulering.

 

I løbet af 1. fase anlægges også - når mulighederne opstår - cykelrutestrækninger i byudviklingsområder som en del af områdets udbygning. Der vil også i forbindelse med den løbende drift ske en opgradering af eksisterende ruter, der i dag har lav standard. Endelig foretages en skiltning af eksisterende og nye cykelrutestrækninger.

 

I takt med, at der skaffes finansiering udbygges det centrale cykelrutenet og de tre radialer.

 

I 1. fase foreslås etableret følgende ruter i det centrale cykelrutenet i prioriteret rækkefølge:

1. Søruten, centrale del
2. Havneruten
3. Svanemølleruten mv
4. Den nordlige del af Søruten
5. Den sydlige del af Søruten
6. Universitetsruten
7. Christianshavnsruten
8. Den vestlige del af Amagerruten
9. Den nordlige del af Kalvebodruten
10. Den nordlige del af Ørestadsruten

 

Der er foreslået en prioriteret rækkefølge for udbygningen i 1. fase, men efterhånden som byen udvikler sig, kan der vise sig muligheder som kan gøre en justering af rækkefølgen hensigtsmæssig. Det forventes, at anlægsrækkefølgen revideres hvert fjerde år.

 

I rækkefølgen af udbygningen lægges der vægt på at skabe de bedst mulige sammenhænge i cykelrutenettet på ethvert tidspunkt og at knytte an til nyanlagte dele af cykelrutenettet så som Langeliniebroen, Bryggebroen, Amagerruten på Ny Tøjhusgrunden, Nørrebroruten og Ørestadsruten for således at nyttiggøre disse anlæg for flest mulige cyklister.

 

Desuden gøres følgende radialruter cykelbare (ved at fjerne missing links):

• Hareskovruten
• Carlsbergruten
• Den østlige del af Amagerruten 

 

I en 2. fase over f.eks. en 10 årig periode anlægges øvrige dele af cykelrutenettet. Herved vil hele det grønne cykelrutenet kunne bringes op på den ønskede standard i løbet af 18 år.

 

Det samlede grønne cykelrutenet er på 110 km, heraf er anlagt 39 km svarende til 35%. De resterende planlagte 71 km vil koste i alt ca. 630 mio. kr. i 2006 priser, fordelt med ca. 45% i 1. fase og ca. 55% i 2. fase. Det vil, med den foreslåede udbygningstakt, svare til en gennemsnitlig årlig investering i grønne cykelruter på ca. 35 mio. kr.

 

Enkelte større infrastrukturprojekter af overordnet karakter, som skønnes at blive anlagt i anden sammenhæng indgår ikke i dette prisoverslag for cykelrutenettet. Det drejer sig bl.a. om en eventuel pendulfærge eller en bro til Operaen og Refshalerutens forbindelse over havnen på bro eller i tunnel. Udgiften til cykelruter i byudviklingsområder indgår i prisoverslaget indtil der foreligger konkrete aftaler om eventuel ekstern finansiering. 

 

De Grønne Cykelruter koordineres med kommunens øvrige planlægning for bedre byrum. De Grønne Cykelruter befolker i sig selv byrum med aktiviteter og bevægelse. Udformning af de enkelte cykelruter skal understøtte lokale byrumskvaliteter. Indpasning af cykelrutenettet sker med fokus på trafiksikkerhed og fremkommelighed for både fodgængere, cyklister og bilister. For biltrafikken kan det betyde krav om særlig agtpågivenhed ved krydsende cykelruter og i begrænset omfang nedlæggelse af P-pladser.  

 

Det indstilles, at forvaltningen igangsætter udviklingen af et skiltekoncept for De Grønne Cykelruter.

 

Derudover er der fortsat et behov for udvikling af konceptet for De Grønne Cykelruter, og det er derfor tanken at udarbejde et administrationsgrundlag i forvaltningen.