Teknik- og Miljøudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 20. september 2006

 

 

Sager til beslutning

 

5.      Dogmerevision 2005 for Københavns Kommune

 

TMU 579/2006  J.nr. 0620.0001/03

 

 

INDSTILLING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler

 

at godkende Dogmerevision 2005

at Teknik- og Miljøforvaltningen, jf. revisionens anbefalinger, inden 1. februar 2007 udarbejder en redegørelse til Teknik- og Miljøudvalget for, hvorledes forankringe n af miljøarbejdet lokalt kan udvikles

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 6. september 2006

Sagen blev udsat

 

RESUME

Det Norske Veritas har gennemført den femte revision af Københavns Kommunes efterlevelse af de opstillede mål i Dogme 2000. Denne femte revision viser, at Dogmearbejdet er inde i en rigtig god udvikling, da der er fremgang på samtlige om­råder.

 

Revisionen viser, at der især er sket fremdrift på grund af vedtagelsen af en Agenda 21-handlingsplan, som giver en systematisk tilgang til miljøarbejdet og, at der er stor opbakning til økologiprojektet. Samtidig er det konstateret, som det også var tilfældet ved den forrige revision, at områderne "fej for egen dør", forankring af det lokale miljøarbejde og miljøcertificering er i forsat fremdrift. Endelig konstaterer revisionen, at der er behov for en forankringsstrategi.

 

Sagen var på dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets møde den 6. september 2006, men blev udsat.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Med Borgerrepræsentationens beslutning den 13. juni 2001 om at tiltræde "Dogme 2000 samarbejde for kommuner og miljø", forpligtede kommunen sig til én gang år­ligt at lade sig revidere af et eksternt revisionsselskab. I Dogme 2000-samarbej­det har man valgt Det Norske Veritas som revisionsselskab.

 

Revisionen er vigtig for miljøarbejdet i Københavns Kommune, fordi den viser sta­tus for implementeringen af de forpligtelser, kommunen har påtaget sig i forbin­delse med Dogme 2000-samarbejdet. København kan - ganske som de øvrige medlemmer af Dogme 2000 - blive udelukket fra Dogme 2000-samarbejdet, hvis der ikke til sta­dighed vises fremdrift.

 

Dogmerevisionen, som foregår hvert efterår, er for denne revisions vedkommende dog gennemført i perioden den 22. februar til 23. marts 2006 (interviews med udpegede personer i Københavns Kommune). Dette skyldes, at Dogmesamarbejdet fandt, at der var behov for at kvalificere revisionsgrundlaget. Derfor blev revisionsforløbet for Dogmerevision 2005 udskudt til foråret 2006.

 

Formålet med revisionen er:

·        At give en statusvurdering af kommunens præstation i forhold til de ved­tagne mål,

·        At vurdere fremdriften i forhold til tidligere og

·        At udpege eventuelle svagheder af betydning for det videre arbejde.

 

Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil

Den 6. juni 2006 blev den femte dogmerevision afsluttet. Revisionen gælder for dogmearbejdet i 2005. Revisionen er gennemført ved interviews med nøglepersoner samt indsamling af dokumentation. Det Norske Veritas har gennemført revision af Københavns Kommunes efterlevelse af de opstillede mål i Dogme 2000 og skriver bl.a. på side 17 og frem, at:

 

1. Det er positivt at opleve, at medarbejdere oplever, at Dogme samarbejdet for Københavns Kommune har medført, at miljø er sat i fokus og dermed har skabt fremdrift og udvikling inden for miljøområdet. Samtidigt er der givet udtryk for, at Dogme samarbejdet har medført, at det er blevet mere acceptabelt at vise, hvor det ikke går godt. Ligeledes er der givet udtryk for, at Dogme samarbejdet er givtigt, idet det medfører sparring på det faglige område.

 

2. Det er positivt, at der fremover i det grønne regnskab vil blive lagt vægt på mål, der er miljømæssige, politiske og økonomisk vigtige, således at det grønne regnskab styringsmæssigt kan anvendes mere effektivt og blive mere handlingsorienteret.

 

3.      Agenda 21-handlingsplanen giver en systematisk tilgang til gennemførelse og opfølgning på miljøarbejdet i kommunen. Det vurderes, at implementeringen af Dogmerne i Agenda 21 handlingsplanerne vil styrke Københavns Kommunes tilgang til Dogme arbejdet.

 

4.      Det vurderes, at Agenda 21-handlingsplanen er meget omfangsrig, og det kan overvejes, om en reduktion i antallet af aktiviteter vil kunne øge fokus og sikre en løbende opfølgning på tiltagene. Samtidig kunne en tematisering af planen f.eks. med Børn og Unge som tema overvejes for herved at sætte fokus på, hvor der fås mest miljø for pengene.

 

5. Der er udtrykt opbakning til Agenda 21-planen fra flere forvaltninger. Der er dog udtrykt bekymring for og stillet spørgsmålstegn ved, hvordan mål i Agenda 21-planen skal gennemføres inden for den planlagte tid på grund af manglende interne ressourcer, herunder for eksempel projektet vedrørende indførelse af miljøledelse.

 

I det følgende gennemgås de bemærkninger bl.a. om svagheder fra Det Norske Veritas, som giver Teknik- og Miljøforvaltningen anledning til kommentarer.

 

Vedrørende dogme 1 B: Grønt Regnskab skal redegøre for udviklingen i genbrug af affald og mindst omfatte forbrug af fjernvarme, el, gas, trafik, grundvand og pesticider, både for private og kommunen selv.

 

Revisionens bemærkninger:

Der er udtrykt bekymring for, hvorledes miljøbesparelser skal kunne dokumenteres, når der for eksempel er fælles vand- og elmålere for forskellige organisationer (typisk i etagebyggeri), og det vil kræve en betydelig investering, såfremt dette skal ændres for at kunne sikre styring af ressourceforbrug og besparelser. Der bør fokuseres på, hvorledes de enkelte forvaltninger kan få 'ejerskab' til det grønne regnskab med henblik på forbedring af datakvaliteten. Herunder at nødvendige aflæsninger foretages, at dataudsving analyseres, og at alle indberetninger foretages.

 

Forvaltningens forslag til opfølgning på revisionens bemærkninger.

Af Borgerrepræsentationens beslutning (BR 347/30) vedrørende Københavns Kommunes Grønne Regnskab 2005 fremgår det, at kommunens bygninger bl.a. bruger meget energi. Ser man på en bygnings samlede levetid, bliver ca. 20 % af det samlede ressourceforbrug brugt på at opføre bygningen, mens de sidste 80 % går til drift og vedligeholdelse. Københavns Kommune bruger hvert år ca. 330 mio. kr. på el-, varme- og vandforbrug i driften af kommunens bygninger. Alligevel er der ingen forvaltning, bortset fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, som kan redegøre for, hvorfor tallene ser ud, som de gør. Der er derfor stadig brug for fokus på kommunens energi- og vandforbrug.

 

Etableringen af Københavns Ejendomme betyder, at der kommer en ny aktør på banen, som har til hovedopgave at drive kommunens bygninger miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt. Københavns Ejendomme har ansvar for de kommunale bygningers stand, herunder de tekniske faciliteter som f.eks. målere. Det er derfor besluttet, at Københavns Ejendomme inden udgangen af 2006 skal redegøre for, hvilke initiativer der kan tages, for at kommunens ejendomme kan drives mere energiøkonomisk.

 

Vedrørende dogme 2 C i: Mindst 75 % af det offentlige fødevareforbrug skal være økologisk.

 

Revisionens bemærkninger:

Der er udtrykt opbakning til økologiprojektet fra flere forvaltninger, men samtidig vanskeligt at gennemføre i relation til prioritering af andre opgaver. Der er dog samtidigt givet udtryk for og stillet spørgsmålstegn ved, hvordan målet i Agenda 21-planen vedrørende økologi skal gennemføres, uden at det sker på bekostning af andet, såfremt de enkelte forvaltninger selv skal finansiere omlægningen.

 

Forvaltningens forslag til opfølgning på revisionens bemærkninger:

Vedrørende gennemførelse af målet i Agenda 21-planen for økologi afhænger dette af de kommende forhandlinger vedrørende budgettet for 2007.

 

 

Vedrørende dogme 2C iii: Kommunen skal efterleve miljømæssigt bæredygtige retningslinier inden for bygge- og anlægsområdet.

 

Revisionens bemærkninger:

Der er udtrykt bekymring for, at der ikke er gennemført et projekt som afprøvning af de nye retningslinier inden for miljø og byggeri inden implementering.

 

Forvaltningens forslag til opfølgning på revisionens bemærkninger.

I forbindelse med revision af retningslinier for "Miljø i byggeri og anlæg" (BR 130/06) er kravet om miljørigtig projektering tillagt en central rolle. Brugen af miljørigtig projektering kan sikre, at der er dokumentation for, at miljømål og virkemiddelkrav er tilgodeset. Derudover vil de miljømæssige og totaløkonomiske konsekvenser af de valgte modeller blive belyst. Større renoveringsopgaver og nybyggeri vil i praksis ske som et samarbejde mellem bestillerenheden i den enkelte forvaltning og Københavns Ejendomme.

 

Borgerrepræsentationen (BR 347/30) har derfor besluttet, at Københavns Ejendomme inden udgangen af 2006 skal redegøre for, hvilke initiativer der kan tages, for at kommunens ejendomme kan drives mere energiøkonomisk. Endvidere skal Københavns Ejendomme komme med forslag til, hvordan kommunen kan dokumentere brug og effekt af miljørigtig projektering i forbindelse med renovering og nybyggeri med henblik på at vise resultatet i Københavns Kommunes grønne regnskab 2007.

 

Vedrørende dogme 2 C v: Der skal være udformet en miljømæssig, bæredygtig indkøbspolitik.

 

Revisionens bemærkninger:

Det vurderes at være vanskeligt for indkøbsfunktionen at sikre en overholdelse af kravene om at hæve andelen af indkøb via indkøbsaftaler fra nuværende 15 - 20 % og til målet om 70 % i 2007 såvel som kravet om at øge andelen af miljøcertificerede leverandører fra nuværende ca. 40 % til målet om 80 %.

 

Forvaltningens forslag til opfølgning på revisionens bemærkninger:

En foreløbig opgørelse for 2005 viser, at ca. 40 % af kommunens leverandører er miljøcertificerede. Det er samme procentdel som i 2004. Skal kommunen nå målet om 80 % miljøcertificerede leverandører i 2008, er der behov for en øget indsats på dette område. Kun er mindre del af kommunens indkøb kan i dag betegnes som grønne. Der er derfor brug for at undersøge, hvordan man kan sikre, at både centrale og decentrale indkøb i højere grad end i dag kan betegnes som grønne. Der er brug for at finde nye værktøjer, der kan medvirke til, at kommunens indkøb bliver grønnere, samt hvordan det kan dokumenteres, at indkøbene er blevet grønnere.

 

Derfor har Borgerrepræsentationen (BR 347/30) besluttet, at Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen inden udgangen af 2006 fremlægger et forslag til hvilke miljøkrav, der kan stilles til kommunens leverandører, herunder hvilke nye mål der kan opstilles for kommunens grønne indkøb, og hvordan kommunen kan dokumentere målopfyldelsen. Forslagene skal både dække de centrale indkøbsaftaler og de indkøb, der foretages decentralt.

 

Vedrørende dogme 3 A: Miljøarbejdes skal forankres og boligområderne skal inddrages i udarbejdelse af lokale Agenda 21 planer.

Revisionens bemærkninger:

Det er konstateret, at der er behov for en forankringsstrategi, herunder målbarhed for forankring med henblik på at sikre, at forankringsarbejdet sker i relation til Københavns Kommunes overordnede mål på miljøområdet, for eksempel forankringsarbejdet i de lokale Agenda 21-centre i relation til København Kommunes overordnede miljømål. Dette også i relation til, at der på nuværende tidspunkt ikke er bevilget midler til videreførelse af Agenda 21-centre og satellitter efter 2007. Det vurderes, at Agenda 21-centrene er velfungerende bindeled mellem kommunen og borgerne.

Forvaltningens forslag til opfølgning på revisionens bemærkninger:

Med udgangspunkt i Dogme 2000´s krav om at inddrage boligområderne og målsætningen om, at miljøhensyn skal blive en naturlig del af hverdagen har forankringsarbejdet taget afsæt i det lokale niveau. Arbejdsmetoderne og prioritering af indsatsen er i høj grad baseret på det lokale engagement og lokale miljøproblemstillinger. Som det fremgår af dogmerevisionen, er dogme 3A et af de dogmer, hvor indsatsen er svært målbar, og revisionsresultatet er derfor usikkert. Derudover har tidligere evalueringer af Agenda 21 centrene og Agenda 21 puljen vist, at der her sættes en lang række innovative aktiviteter i gang, men at der er behov for en højere grad af strategisk fokusering. Det er derfor tydeligt, at der er behov for en egentlig forankringsstrategi, der kan sikre:

 

Ø      Fokusering af det lokale miljøarbejde på områder hvor den lokale forankring spiller en afgørende rolle

Ø      Kobling mellem det lokale miljøarbejde og kommunens overordnede miljømål

Ø      En hensigtsmæssig organisering af forankringsarbejdet på lokalt og/eller centralt niveau

Ø      Udvikling af målepunkter/indikatorer for resultaterne af det lokale miljøarbejde

 

Miljøkontrollen er allerede i gang med at undersøge forskellige scenarier i forhold til forankringsarbejdet. På baggrund af en kortlægning af projekter, der har til formål at øge borgernes miljøkompetencer, giver det blandt andet anledning til følgende overvejelser i forbindelse med udarbejdelse af en kommende forankringsstrategi:

 

Ø      Indenfor hvilke miljømål er det mest relevant at udvikle og styrke opbygningen af miljøkompetencer, fx pga. et større behov for en indsats eller en større sandsynlighed for succes?

Ø      Er der behov for en prioritering af ressourcer indenfor udvalgte målgrupper, således at indsatsen bliver mere fokuseret?

Ø      Hvilke værktøjer til miljøkompetenceopbygning vil være de mest relevante?

Ø      Hvordan kan arbejdet med at fremme tanken om miljøambassadører målrettes yderligere, både gennem Agenda 21 centre, i eksisterende netværk, virksomheder og organisationer?

 

På den baggrund foreslår Miljøkontrollen, at der udarbejdes et forslag til strategi for det lokale miljøarbejde, som forelægges Teknik- og Miljøudvalget til drøftelse og eventuel beslutning.

 

dogme 3 C. Kommunens egne forvaltninger og institutioner skal over tid miljøcertificeres:

 

Revisionens bemærkninger:

Der er udtrykt opbakning til Agenda 21-planen fra flere forvaltninger. Der er dog udtrykt bekymring for og stillet spørgsmålstegn ved, hvordan mål i Agenda 21-planen skal gennemføres inden for den planlagte tid på grund af manglende interne ressourcer, herunder for eksempel til projektet om indførsel af miljøledelse.

 

Forvaltningens forslag til opfølgning på revisionens bemærkninger:

 I april 2005 vedtog Borgerrepræsentationen (BR 234/05), at hver forvaltning fremover får midler til at ansætte en ressourceperson, som skal koordinere og gennemføre miljøcertificeringen af forvaltningernes institutioner. Nogle forvaltninger har længere vej til målet end andre.

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen, den nye Børne- og Ungdomsforvaltning og den nye Teknik- og Miljøforvaltning har lavet en plan for indførelse af miljøledelse inden udgangen af 2008.

 

Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har endnu ikke lavet en plan for miljøledelse i deres institutioner. Begge forvaltninger har derfor et stort arbejde foran sig, da ingen af deres ca. 8.000 ansatte på nuværende tidspunkt er omfattet af et miljøledelsessystem.

 

Økonomiforvaltningen og Sundhedsforvaltningen har tilkendegivet, at de forventer at indfri målet inden udgangen af 2008. For Økonomiforvaltningen vurderes opgaven relativ nemt at kunne løses inden ultimo 2008. For Sundhedsforvaltningen er det en stor udfordring at nå målet i tide. I Sundhedsforvaltningen er alene 30 af forvaltningens 9000 ansatte i dag omfattet af et miljøledelsessystem. Sundhedsforvaltningen har endnu ingen plan for indførelse af miljøledelse inden udgangen af 2008.

 

Borgerrepræsentationen (BR 346/30) har derfor besluttet, at Sundhedsforvaltningen, Socialforvaltningen og Beskæftigelse og Integrationsforvaltningen inden udgangen af 2006 skal redegøre for, hvordan de vil nå målet om at miljøcertificere deres institutioner inden udgangen af 2008.

 

 

Økonomi

-

 

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

Høring

-

 

BILAG VEDLAGT

Revisionsrapport fra Det Norske Veritas A/S af 6. juni 2006.

Udsendt med dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets møde den 6. september 2006

 

Jørgen Lund Madsen