Mødedato: 20.02.2008, kl. 15:00

Status revisionsprotokollater

Status revisionsprotokollater

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 20. februar 2008

 

 

Sager til beslutning

 

7.      Status revisionsprotokollater

TMU  54/2008  J.nr. 2008-23119

 

 

I forbindelse med den løbende revision er det praksis at forvaltningerne årligt aflægger status vedrørende revisionsprotokollater for fagudvalg og Revisionsd irektoratet om fremdriften i de påpegede forbedringspunkter.

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller,

1.      at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender vedlagte status på årsrevisionsprotokollat 2006 til Revisionsdirektoratet.

2.      at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender vedlagte status på særundersøgelser gennemført i 2006 til Revisionsdirektoratet

3.      at Teknik- og Miljøudvalget godkender vedlagte status på årsrevisionsprotokollater 2005 vedr. den tidligere Miljø- og Forsyningsforvaltning, den tidligere Bygge- og Teknikforvaltning samt byfornyelsesområdet fremsendes til Revisionsdirektoratet.

 

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 20. februar 2008
Godkendt

 

 

 

PROBLEMSTILLING

Revisionsdirektoratet udsender hvert år - typisk juni-juli måned - et revisionsprotokollat vedrørende årsregnskabet. Derudover gennemfører revisionsdirektoratet forskellige særundersøgelser på tilfældigt udvalgte områder. Udvalget behandler forvaltningens udkast til svar på protokollater i september måned. I begyndelsen af det nye år gøres der status på fremdriften vedrørende protokollaterne. I denne indstilling skal Teknik- og Miljøudvalget godkende status på fremdriften vedr. protokollaterne som efterfølgende vil blive sendt til Revisionsdirektoratet.

 

LØSNING

Teknik- og Miljøforvaltningen giver i denne indstilling med det tilhørende bilag en status til Revisionsdirektoratet for de revisionsprotokollater og undersøgelser, der vedrører den tidligere Bygge- og Teknikforvaltning og den tidligere Miljø- og Forsyningsforvaltning.

Teknik- og Miljøforvaltningen har fulgt op på fremdriften i forhold til følgende revisionsprotokollaterne til Teknik- og Miljøudvalget:

  • nr. 12/2006 Revision af regnskab 2006
  • nr. 5/2006 Administration af tilbagebetalingen af kommunes lån til Landsbyggefonden
  • nr.13/2006 Revision af Københavns Kommunes regnskab for 2006 på byfornyelsesområdet
  • nr. 22/2005 Miljø- og Forsyningsforvaltningen Revisionen af regnskab 2005
  • nr. 21/2005 Bygge- og Teknikforvaltningen Revisionen af regnskab 2005
  • nr. 20/2005 Revision af Københavns Kommunes regnskab for 2005 på byfornyelsesområdet mv.

 < /span>

Status for de forskellige revisionsbemærkninger fremgår af bilag 1. Samlet set vurderer Teknik- og Miljøforvaltningen, at status er tilfredsstillende. Det vil fortsat kræve en betydelig indsats i 2008, hvis forvaltningen samlet skal opnå økonomistyringsniveau 3.

I forlængelse af organisationsændringerne i Teknik- og Miljøforvaltningen pr. 1. april 2007 og 1. januar 2008 er det en betydelig opgave at sikre, at de nødvendige forretningsgange afspejler den aktuelle organisation og arbejdsprocesser, hvilket var et centralt forbedringspunkt i forhold til årsrevisionsprodokollattet vedr. årsregnskab 2006. Der arbejdes intenst med denne opgave i forvaltningen, og den samlede pakke af de obligatoriske forretningsgange er godkendt af forvaltningens chefgruppe og fremsendt til Revisionsdirektoratet.

Udover den samlede forvaltning af økonomien i Teknik- og Miljøforvaltningen er der løbende via særprokollater fokus på tilrettelæggelsen af driften på byforbyelsesområdet. Der er på dette område også en tilfredsttillende fremdrift, men det er fortsat et område, der er i forvaltningens fokus.

 

ØKONOMI

-

 

VIDERE PROCES

Udvalgets svar på denne indstilling sendes til Revisionsdirektoratet

 

BILAG

Bilag 1: Status årsrevisionsprotokollat 2005

Bilag 2: Status årsrevisionsprotokollat 2006

Bilag 3: Status særundersøgelser

Bilag 4: Handleplan fra Center for Bydesign

 

 

Pernille Andersen                                     Martin Kregler Christensen

 

 

 

Til top