Søg
Mødedato: 19.09.2022, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Miljøkonsekvensvurdering for Kagsmosen og Kagsåen, Brønshøj-Husum

Se alle bilag
Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til at sende forslag til miljøkonsekvensrapport for Kagsmosen og Kagsåen med tilhørende udkast til VVM-tilladelse i offentlig høring.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

  1. at miljøkonsekvensrapport (bilag 2) for Kagsmosen og Kagsåen med tilhørende udkast til VVM-tilladelse (bilag 3) sendes i offentlig høring i otte uger.

Problemstilling

Som led i udmøntningen af den politisk besluttede Kapacitetsplan 2018 (TMU 29. april 2019, jf. bilag 1) ønsker Københavns Kommune og HOFOR sammen med Novafos og kommunerne Gladsaxe, Herlev og Rødovre at skybrudssikre omkring Kagsåen og samtidig nedbringe antallet af overløb fra Kagsåen til Kagsmosen. Det skønnes, at der for nuværende er 10 årlige overløb fra Kagsåen til Kagsmosen.

Formålet er at sikre byområder og infrastruktur i området omkring Kagsåen fra de gentagne og større regnhændelser, så oversvømmelser i stedet kan håndteres og forsinkes i åen og Kagsmosen.

Kapacitetsplan 2018 er et økonomisk forpligtende tværkommunalt samarbejde, som Københavns Kommune tiltrådte i 2017 (BR 19. januar 2017). Den endelig plan blev godkendt i Teknik- og Miljøudvalget den 29. april 2019 og indgår nu i Københavns Kommunes skybrudsplanlægning.

Løsning

Skybrudssikringen af Kagsåen og Kagsmosen er en vigtig del af Kapacitetsplan 2018, fordi Kagså afleder vand til den del af Harrestrup Å-systemet, der giver oversvømmelser i flere kommuner. Ved at tilbageholde vandet i Kagsmosen, strømmer der dermed mindre vand til hele Harrestrup Å-systemet. Fordelen for Københavns Kommune ved at gennemføre skybrudssikringen er at reducere risikoen for oversvømmelse af arealer i kommunen, der grænser op til Harrestrup Å.

Bygherre har udarbejdet en miljøkonsekvensrapport, der har undersøgt miljøkonsekvenserne samlet set for tre delprojekter. De tre projekter er to delkapacitetsprojekter "Kagsmosens skybrudsprojekt” og "Nedre Kagså, Vandløbsudvidelse", samt projektet "Terræn- og vandløbsregulering af Kagsåen ved Kagsmosen" også kaldet Hverdagsregnsprojektet.

Projekterne fungerer ved, at Kagsåen og brounderføringer udvides på en strækning nord for Kagsmosen, således at der kan strømme mere vand i vandløbet. I Kagsmosen indrettes området til at kunne modtage og tilbageholde skybrudsvand. Dette sker ved at hæve terrænet i områdets kanter, så der opnås en digefunktion. Terrænhævningen placeres udenfor mosens vandspejl og ændrer ikke i driftsfasen på de eksisterende cykel- og gangstier. I tilfælde af et skybrud vil et mindre bygværk placeret i Kagsåen styre oversvømmelsen af området, mens den omtalte terrænhævning sørger for, at skybrudsvandet bliver i Kagsmosen uden at oversvømme huse, veje eller jernbanen. På Kagsåens strækning gennem Kagsmosen udvides vandløbet også, og der etableres en overfaldskant mellem Kagsåen og Kagssøen. Dette betyder, at Kagssøen oversvømmes først og at de nuværende mere end 10 årlige overløb til Kagsmosen reduceres til ét overløb hvert femte år. Projekterne skal tilsammen håndtere overløb og skybrud. Se bilag 4 for oversigtskort.

Den samlede virkning af de tre delprojekter er:

  • At der som en del af Kapacitetsplan 2018 sikres kapacitet i Kagsåen, så vandet kan strømme til Kagsmosen og Kagsåen uden at skabe oversvømmelser i bydele opstrøms for projektet.
  • Ved vandets passage af Kagsmosen reduceres Kagsåens overløb til Kagsmosen betragteligt, så mosen til daglig ikke belastes af næringsstoffer i samme omfang som i dag.
  • At Kagsmosen som en del af Kapacitetsplan 2018 indrettes til at kunne håndtere oversvømmelser fra Kagsåen i tilfælde af større regnhændelser.

Projektet skal bortlede vand fra de fire kommuner: Gladsaxe, Herlev, Rødovre og København i henhold til den politiske besluttet Kapacitetsplan 2018 og således bidrage til at sikre disse områder mod omfattende oversvømmelser ved skybrud. Herlev, Rødovre, Gladsaxe og Københavns Kommune samt deres forsyningsselskaber er bygherre på projekterne, som fremgår af oversigtskort (bilag 4).

Det ansøgte projekt har således til formål at begrænse oversvømmelser langs åen (indeholdende regnvand iblandet kloakvand). Projektet kan udføres så miljøstilstanden i Kagsmosen forbedres og samtidig skybrudssikre huse og infrastruktur, så de ikke oversvømmes ved skybrud. Projektet forventes ikke at forringe natur og miljøtilstanden for vandområdet Kagsåen. Kagsmosen og Kagsåen er ikke målsat i de kommende vandområdeplaner, der gælder for perioden 2021-2027.

Bygherrerne er i henhold til miljøvurderingsloven ansvarlig for udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport, der skal beskrive de miljømæssige påvirkninger af anlæg og drift af projekterne. Miljøkonsekvensrapporten er udarbejdet på baggrund af lovkrav samt afgrænsningsudtalelse fra VVM-myndighederne i de fire berørte kommuner (bilag 5). Afgrænsningsudtalelsen fastlægger hvilke miljøtemaer, der skal behandles i miljøkonsekvensrapporten. 

Det er en projektforudsætning for drift af anlægget i Kagsmosen, at Kagsåparkens Regnvandsprojekt beliggende i Gladsaxe og Herlev Kommuner, som planlægges gennemført i 2027, er gennemført. Projektet har til formål at forbedre vandkvaliteten i Kagsåen og det er derfor en forudsætning, at projektet er ibrugtaget, før Kagsmosen kan oversvømmes ved de ekstreme skybrudstilfælde for ikke at forværre tilstanden af naturområdet.

Anlægsperioden er ca. ni måneder i Kagsmosen og ca. ni måneder i Kagsåen.

Miljøkonsekvensrapport

En miljøkonsekvensvurdering skal efter lovgivningen forholde sig til projektets påvirkning af forskellige miljøparametre på en skala fra væsentlig, moderat, mindre til ubetydelig/neutral. Det er hovedsageligt påvirkninger af væsentlig eller i nogle tilfælde moderat karakter, der har miljømyndighedens opmærksomhed, og hvor der kan blive tale om vilkårsfastsættelse i VVM-tilladelsen.

I miljøkonsekvensrapporten redegøres for, at anlæg og drift af projektet – som er beskrevet ovenfor - samlet set ikke vil give anledning til væsentlig påvirkning af miljøet. I forhold til landskabelig påvirkning og overfladevand vil projektet i driftsfasen give anledning til moderate miljøpåvirkninger. I forhold til rekreative interesser, støj samt trafik vil projektet give anledning til moderate påvirkninger i en midlertidig periode på ca. ni måneder i anlægsfasen. I forhold til de øvrige undersøgte parametre vil projektet i anlæg og drift give anledning til mindre eller ubetydelige påvirkninger.

Landskabelig påvirkning i driftsfasen

Den samlede landskabelige påvirkning af anlægsarbejderne i Kagsmosen i driftsfasen vil være moderate. Dette skyldes primært det permanente synlige dige, der alt efter det eksisterende terræn får en højde på mellem ca. 0,5 meter og ca. 1,5 meter, hvor terrænet i dag er lavest. Det er en del af projektet, at digerne udformes som bløde, grønne og flade jorddiger. Hvis pladsforholdene er begrænsede, suppleres digerne med naturligt udformede kampestensdiger. Visualiseringer kan ses i miljøkonsekvensrapportens kapitel 8.4.

Overfladevand i driftsfasen

Hverdagsregnsprojektet og Skybrudsprojektet for Kagsmosen etableres samtidigt efterfulgt af udvidelsen af Nedre Kagså. Men det er kun Hverdagsregnsprojektet inkl. Nedre Kagså, som forventeligt ibrugtages i 2024. Skybrudsprojektet med opmagasinering i Kagsmosen ibrugtages først samtidig med, at det opstrøms Kagsåparkens Regnvandsprojekt er i funktion, hvilket forventes at være i 2027. Dette reguleres ved, at udløbsbygværket er inaktivt, indtil regnvandsparken er i funktion.

Miljøkonsekvensrapporten redegør for, at den samlede virkning af de tre projekter efter 2027 vil være en lille positiv påvirkning på Kagsmosen og en moderat negativ påvirkning på Kagssøen, da søen indtil 2027 vil blive oversvømmet hyppigere for at aflaste Kagsmosen. Set i forhold til tilstanden i dag vil tilførslen af næringsstoffer dog alt andet lige falde, altså udgøre en positiv virkning på vandforholdene.

Natur i anlægs- og driftsfasen

Med etablering af digerne indebærer projektet en permanent inddragelse af et mindre areal af den beskyttede natur på ca. 500 m2 ud af Kagsmosens nuværende areal på 130.000 m2. Det er en del af projektet, at der etableres et erstatningsvandhul til padder på minimum 500 m2, således at padder og natur kan udvikle sig. Desuden vil der i anlægsfasen udføres rydning af invasive arter (japansk pileurt, sildig gyldenris, vild pastinak etc.), der truer med at overtage og kvæle det eksisterende naturindhold.

Det er en del af projektet, at der inden anlægsarbejder i perioden medio marts-ultimo september opsættes midlertidigt paddehegn omkring arbejdsområderne. Paddehegnet etableres vest for stien, der løber i nord/sydgående retning mellem Brunevang og Kagssøen, hvor der er konstateret padder, således at padder ikke vandrer ind i anlægsområdet. Se bilag 4 for kort over området.

For at afværge påvirkningen på flagermus ved rydning af flagermusegnede træer ved Nedre Kagså opsættes 10 flagermuskasser i området på træer, som ikke fældes. Udover opsætning af flagermuskasser vil påvirkningen afværges ved at skabe nye levesteder for flagermus ved at etablere hulheder (fordybninger i træstammen) i træer, der ikke fældes. For hvert flagermusegnet træ, der fældes, etableres der to nye . De nye flagermusegnede levesteder skal etableres, inden flagermusegnede træer fældes. Med opsætning af flagermuskasserne og etablering af nye levesteder vurderes områdets økologiske funktionalitet at være opretholdt.

Med de i projektet indarbejdede tiltag vurderes påvirkningen på natur ved anlæg og drift at være lille. 

Teknik- og Miljøforvaltningens anbefaling

Det er forvaltningens vurdering, at anlæg og drift af projekterne ved Kagsmosen og i Kagsåen kan ske uden væsentlig påvirkning på miljø og omgivelser med de i projektet indbyggede afværgetiltag og forvaltningens udkast til VVM-tilladelse (bilag 3). Forvaltningen anbefaler derfor, at udvalget godkender at miljøkonsekvensrapport og tilhørende udkast til VVM-tilladelse til offentlig høring.

Politisk handlerum

Teknik- og Miljøudvalget kan vælge at godkende bygherres miljøkonsekvensrapport til offentlig høring eller afvise at sende miljøkonsekvensrapporten i offentlig høring. Hvis udvalget afviser sagen til offentlig høring, kræver det en særlig faglig begrundelse. Eksempelvis om et eller flere emner i miljøkonsekvensrapporten ikke er tilstrækkelig fagligt begrundet

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt indstillingen, vil forvaltningen igangsætte den offentlige høring i otte uger på kommunens høringsportal www.blivhoert.kk.dk. Bygherre vil i høringsperioden stå for et informationsmøde om miljøkonsekvensrapporten med deltagelse af Teknik- og Miljøforvaltningen. Efter høringen udarbejder forvaltningerne en hvidbog med henblik på den endelige politiske vedtagelse af miljøkonsekvensrapport samt VVM-tilladelse forventeligt februar/marts 2023.

 

                             Søren Wille

                                                                                       / Lena Kongsbach

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 19. september 2022

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning

Til top