Mødedato: 19.05.2025, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Medlemsforslag om forbedring af trafikale forhold på Fiskerihavnsgade

Se alle bilag

 

Det foreslås,

  1. at Teknik- og Miljøudvalget pålægger Teknik- og Miljøforvaltningen at vende tilbage med en sag, der beskriver muligheden for at implementere trafikale ændringer mv. i området omkring Fiskerihavnsgade, jf. motivation.

 

(Stillet af Venstre)

 

Motivering

Beboerne på Engholmene har alt for ringe adgang til deres boligområde, da den centrale adgangsvej Fiskerihavnsgade har en midlertidig udformning, der giver en uhensigtsmæssig trafikafvikling. Det er virksomheden NPV, der udvikler et område ved Nelson Mandelas Allé, der står for den nuværende indretning af vejen. Indretningen er dog langt fra optimal, og vi ønsker derfor, at Teknik- og Miljøforvaltningen ser på muligheder for at forbedre de trafikale forhold og adgangen til Engholmene, herunder:

  • At udvide Fiskerihavsgade ved at justere på udformning af kørebanen. Eksempelvis ved at erstatte betonklodser med steler, som sættes med 3-4 m afstand.
  • At fjerne de eksisterende bomme og omdanne det nuværende fortov til cykelsti, så Fiskerihavnsgade kun bliver til kørende trafik.
  • Forskyde hegnet ind mod området, så der åbnes op og bilerne lettere kan svinge ind på Fiskerihavnsgade. Mod Nelson Mandelas Allé drejes værnet en smule, så det bliver lettere for cykler at køre til og fra strækningen.
  • At gå i dialog med grundejer om at åbne den nuværende stibro fra Nobelholm til Københavns Roklub for gående.
  • At gå i dialog med grundejer om at lægge brostensbelægningen ved Nobelholm/indkørslen til Fiskerihavnsgade om, så belægningen bliver jævn for at opnå en sikker kørselsvej for cyklister.

 

Bilag 1 Svar på politikerspørgsmål om forbedring af trafikale forhold på Fiskerihavnsgade stillet af Heidi Wang (V)

Til top