Dispositionsforslag for Bylivs- og byrumsstrategi

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at det videre arbejde med Bylivs- og byrumsstrategien følger dispositionsforslaget jf. Løsning.

Problemstilling

Visionen Vores København skal i første etape realiseres gennem otte strategier og fire handleplaner (TMU 16. september 2024) og konsolidere udvalgets eksisterende 45 planer, politikker og strategier i nye og bredere strategier (bilag 2). Bylivs- og byrumsstrategien er én af de otte nye strategier og Teknik- og Miljøudvalget skal med dette dispositionsforslag godkende temaer, og hvilke eksterne aktører, der som minimum skal inddrages i strategiudviklingen, samt hvilke metodiske greb, forvaltningen skal arbejde videre med i forslag til strategi.

Løsning

Strategiens realisering af Vores København

Vores København sætter retning for udviklingen af teknik- og miljøområdet indtil 2035 og tager afsæt i udfordringer og dilemmaer indenfor fire overordnede temaer: Plads til byens liv, Klimavenlig hverdag, En by for alle og Samarbejde om byen (TMU 29. januar 2024) (bilag 3). Bylivs- og byrumsstrategien skal primært bidrage til at realisere følgende prioriteringer i visionen:

• ”At vi videreudvikler byens rum med primært fokus på københavnernes hverdagsliv og at byrummene samtidig kan noget forskelligt og supplerer hinanden, så ikke alle behov imødekommes i alle byens rum (Plads til byens liv).

• At vi skaber lokale miljøer, fællesskaber og naturlige mødesteder for alle københavnere (En by for alle).

• At funktioner og kvaliteter i byen bliver fordelt mere ligeligt mellem bydelene, så alle københavnere har adgang til de væsentligste daglige funktioner inden for kort afstand af deres bopæl enten til fods eller på cykel (En by for alle).

• At der fortsat sikres plads til et varieret og lokalt erhvervsliv, der kan medvirke til at skabe liv i de lokale områder og bidrage til områdets unikke karakter (En by for alle).

• At vi gør det nemt og attraktivt at engagere sig og få indflydelse på byens udvikling samtidig med, at vi søger nye veje til at sikre en bred repræsentation og demokratiske processer i udviklingen af byen (Samarbejde om byen).

• At mødet med kommunen opleves som servicerende, faciliterende og inviterende, og at det motiverer til større samskabelse mellem københavnere, erhvervsliv og kommune (Samarbejde om byen).

• At vi giver plads til at afprøve forskellige samarbejdsformer og projekter, da forsøg, der ikke lykkes, er en præmis for en udviklende og levende by (Samarbejde om byen)”.

Derudover skal Bylivs- og byrumsstrategien konsolidere to eksisterende planer, politikker og strategier: En havn af muligheder (2014) og Toiletprioriteringsliste (2024).

Forslag til temaer

Bylivs- og byrumsstrategien skal sikre, at byens liv og rum kan håndtere den demografiske udvikling med knap 55.000 flere beboere i København i 2035 (ØKF, Det tværgående Analysekontor og Klimaenheden, Status på København 2024, s. 16) og samtidig understøtte et større pres på byens rum ift. at inkludere stigende, forskelligartede funktioner, ønsker og behov. Endelig skal fremtidige løsninger på fx klimaforandringer og krav om sikkerhedsforanstaltninger ift. terror udformes, så de også understøtter et levende byliv og attraktive byrum.

Strategien skal lægge et ambitiøst niveau for en helhedsorienteret og tværfaglig tilgang til udviklingen af byliv og byrum i København og understøtte en prioritering af funktioner og aktiviteter i byen.

På baggrund heraf, og med afsæt i Vores Københavns prioriteringer og ambitioner indenfor byliv og byrum, foreslås det, at en strategi for byliv og byrum får følgende tre temaer:

Levende byliv og byrum i balance

København skal bevares og udvikles som en levende by med plads til hverdagsliv, natteliv, erhverv og fritid på tværs af hele byen. Temaet har fokus på at skabe en balance mellem forskellige behov og aktiviteter i byens rum og der vil blive arbejdet med, hvordan strategien kan understøtte, at funktioner og byliv fordeles på tværs af byen.

Temaet vil også arbejde med, at byrum i deres indretning har fokus på kvalitet og multifunktionalitet, at byrummene inviterer til længere ophold og at de blå og grønne rum i byen kan bruges som mødesteder til bevægelse, naturoplevelser og til ro og fordybelse.

Temaet skal primært realisere Vores Københavns prioriteringer under ”Plads til byens liv”.

Sammenhængende byrum med egenart

Byens rum skal udvikles med respekt for områdets identitet og med kvalitet, så vi skaber rum, der er robuste, inviterer til ophold og til bevægelse gennem byen. Temaet har fokus på at respektere den lokale egenart og det enkelte områdes sammenhæng til den omkringliggende by samt på at bevare københavneridentiteten for byens inventar og belægninger (fx københavnerbænken, københavnerfortov mm.)

Der vil i temaet også være fokus på synergien mellem fx klimatilpasningsløsninger i byrum og hvordan løsninger også kan fungere som rekreativt område ved fx at invitere til ophold, bevægelse, naturoplevelser mv.

Temaet skal primært realisere Vores Københavns prioriteringer under ”Plads til byens liv” og ”En by for alle”.

Inviterende og demokratisk byliv og byrum

Udviklingen af byen skal ske i samarbejde med københavnerne og byens liv og byens rum skal give mulighed for, at alle kan deltage og engagere sig. Temaet skal sikre, at der indarbejdes principper for universelt design som en integreret del af byrum og af bylivet, så alle føler sig velkommen, trygge og har lige og fri adgang til byen døgnet rundt.

Samtidig har temaet fokus på at skabe plads til lokalt initiativ og engagement, så byrum og byliv bliver lokalt forankrede, alsidige og fleksible ift. brug. Med temaet skal strategien have fokus på, at beslutninger og dialoger, der omhandler prioriteringer af brug og indretning af byen, sker i samarbejde med lokale aktører.

Temaet skal primært realisere Vores Københavns prioriteringer under ”En by for alle” og ”Samarbejde om byen”.

Første overvejelser om metodiske greb

Et overordnet greb i Bylivs- og byrumsstrategien handler om principper for prioritering, dvs. en mere tydelig prioritering af, hvad der er vigtigt at have i byrum for at understøtte byliv. Der vil samtidig blive arbejdet med, hvordan multifunktionalitet kan bidrage til at skabe mere plads i byens rum.

Egenartsanalyser og andre relevante analyser af lokale forhold vil også være greb i strategien for at sikre den lokale egenart og sammenhænge mellem kvarteret og resten af byen.

Universelt design skal bruges som greb til at sikre, at alle kan deltage og engagere sig i byen og at byen indrettes, så den kan bruges af alle.

Håndtering af snitflader i strategierne 

De otte strategier, der skal realisere visionen i første etape, har snitflader til hinandens fagområder.. Forvaltningen vil løbende arbejde med snitfladerne mellem strategierne i takt med, at temaerne for de enkelte strategier fastlægges. Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt dispositionsforslagene for alle strategierne, herunder temaerne for de enkelte strategier, vil forvaltningen i udarbejdelse af forslag til strategierne dykke ned i snitfladerne og håndtering heraf. Det vil bl.a. ske gennem faglige følge- og styregrupper i forvaltningen. Snitfladerne mellem strategierne vil indgå i sagerne om forslag til strategierne, der forventes forelagt Teknik- og Miljøudvalget primo 2026.

Forslag til inddragelsesniveau af eksterne

Der eksisterer i dag viden om københavnernes holdninger til byliv og byrum bl.a. via borgersamlinger, bylivsregnskabet og Københavnermålinger. Derudover har Realdania lavet en stor kvantitativ undersøgelse med 122.000 respondenter fra hele landet, der bl.a. kortlægger, hvordan byliv og de fysiske rammer i omgivelserne påvirker livskvaliteten. Hertil kommer borgersamlingen på Indre Østerbro og borgersamling ifm. Trafik- og byrumsplan for Amager. Forvaltningen foreslår på den baggrund, at borgerinddragelsen sker som en del af arbejdet med bydelshandleplanerne.

Forvaltningen vil løbende inddrage byens aktører i arbejdet, herunder Ældrerådet, Ungerådet, Udsatterådet og Handicaprådet.

Forvaltningen vil derudover i arbejdet med strategien se på, om der skal inddrages eksterne eksperter, fx forskere, tegnestuer med særlig viden om byrum, relevante fonde, aktører, der arbejder med inddragelse, lokal udvikling og nærdemokrati, fx Demokrati Garage, Urban 13 m.fl., som alle kan bidrage til at kvalificere strategien. 

Politisk handlerum

Det kan besluttes, at:

• Justere vægtningen af indholdet i temaerne for strategien fx således, at nogle fagområder vægtes tungere end andre, eksempelvis fokus på fordeling af byliv, lokalområdernes egenart eller lokale initiativer.

• Til- eller fravælge konkrete aktører, der skal inddrages i udviklingen af forslag til strategi

• Udvide borgerinddragelsen ifm. den offentlige høring i foråret 2026 for alle nye strategier, der skal realisere visionen. Dette vil kræve finansiering i kommende budgetforhandlinger. Hvis borgerinddragelsen skal udvides, forudsætter det ændringsforslag om at henvise finansiering til budget 2026 og om udarbejdelse af budgetnotat, da Teknik- og Miljøforvaltningen ikke af sig selv udarbejder dette på baggrund af indstillingen.

• Udvide borgerinddragelsen ifm. den offentlige høring i foråret 2026 for Bylivs- og byrumsstrategien. Dette vil kræve finansiering i kommende budgetforhandlinger. Hvis borgerinddragelsen skal udvides, forudsætter det ændringsforslag om at henvise finansiering til budget 2026 og om udarbejdelse af budgetnotat, da Teknik- og Miljøforvaltningen ikke af sig selv udarbejder dette på baggrund af indstillingen.

• Til- eller fravælge hvilke metodiske greb, forvaltningen skal arbejde videre med i udviklingen af forslag til strategi.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt dispositionsforslag for Bylivs- og byrumsstrategien, arbejder forvaltningen videre med forslag til strategien, der bl.a. skal indeholde målsætninger og indsatser for den enkelte strategi. Forslag til strategi forelægges Teknik- og Miljøudvalget primo 2026, hvorefter strategien sendes i offentlig høring med henblik på endelig vedtagelse ultimo 2026.

De nuværende planer, politikker og strategier, der skal konsolideres, er gældende indtil strategien godkendes endeligt politisk. Afmelding af de enkelte planer, politikker og strategier vil indgå i sagen om endelig vedtagelse af strategien.

Søren Wille

/ Lena Kongsbach