Telefonnumre til Københavns Kommune er ustabile

På grund af et teknisk nedbrud kan du opleve udfordringer med at komme igennem, når du ringer til Københavns Kommunes hovednumre. 

Det er fortsat muligt at skrive til kommunen via mail, skriftlige formularer og selvbetjeningsløsninger. Derudover virker direkte numre til enkelte medarbejdere stadig.

Leverandøren arbejder på højtryk for at udbedre fejlen, og Københavns Kommune bistår. 

Vi beklager de gener, det kan medføre.

Mødedato: 18.03.2019, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Garanti for lån til nye almene boliger, fsb, afdeling Bryggerhuset Gormsgade 12, Nørrebro

Se alle bilag

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til kommunal garanti for lån til finansiering af opførelsen af 81 ungdomsboliger, fsb afdeling Bryggerhuset, beliggende Gormsgade 12 på Nørrebro

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

  1. at kommunen stiller garanti for realkreditlån til finansiering af 81 nye ungdomsboliger i den almene boligorganisationer fsb, afdeling Bryggerhuset. Kommunen skal garantere for 56,95 % (47,73 mio. kr.) af et lån på 83,80 mio. kr.

Problemstilling

Forvaltningen har modtaget en ansøgning om garantistillelse fra et realkreditinstitut.

Borgerrepræsentationen har den 8. maj 2014 godkendt et alment nybyggeriprojekt på Gormsgade 12 med kommunal garantistillelse for lån til arbejderne og har samtidig bemyndiget Teknik- og Miljøudvalget til efterfølgende at godkende den konkrete garantistillelse.

Garantien stilles med hjemmel i almenboligloven, jf. bilag 2.

Løsning

Det konkrete byggeri er nu opført. Oplysninger om garantistillelsen fremgår af nedenstående skema.

De mere generelle oplysninger om en byggesags faser/kommunens sagsbehandling samt lovgrundlaget (almenboligloven, styrelsesloven og lånebekendtgørelsen) er nærmere beskrevet i bilag 2.

Adresse

Gormsgade 12, Nørrebro

Lån, kr.

83.802.000 kr.

Garanti pct.

56,95 %

Kommunens hæftelse i kr.

47.725.239 kr.

Låntager

Fsb afdeling Bryggerhuset

Långiver

Nykredit Realkredit A/S

Beslutningsdato i BR

8. maj 2014

Antal boliger

81 ungdomsboliger 

Sagstype

Nye almene ungdomsboliger

Økonomi

Garantien medfører ikke i sig selv bevillingsmæssige konsekvenser for Teknik- og Miljøudvalget. Garantien kommer kun til udbetaling, såfremt boligafdelingen ikke selv kan betale ydelserne på lånet. Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at garantien vil komme til udbetaling.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt garantiforpligtelsen, sendes erklæringen om kommunegaranti til underskrift hos teknik- og miljøborgmesteren og forvaltningens administrerende direktør. Herefter returneres den til realkreditinstituttet.

 

 Pernille Andersen     

                                                                     / Karsten Biering Nielsen

 

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 18. marts 2019

Indstillingen blev godkendt.

Til top