Nu kan du igen ringe til Københavns kommunes hovednumre

Vi har i dag haft et teknisk nedbrud, som gav udfordringer med at komme igennem til Københavns Kommunes hovednummer. 
Leverandøren har fundet og udbedret fejlen. Du kan derfor igen ringe til Københavns Kommune, som du plejer. 
Vi beklager de gener, det eventuelt har medført.

Mødedato: 17.09.2018, kl. 12:00
Mødested: Bella Center, lokale 176/177

Teknik- og Miljøudvalgets mødeplan 2019

Se alle bilag

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til udvalgets mødeplan for 2019.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

  1. at den samlede mødeplan for Teknik- og Miljøudvalget 2019 godkendes, jf. løsningsafsnittet.

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet et udkast til Teknik- og Miljøudvalgets mødeplan for 2019. Planen vil indgå i den samlede politiske mødeplan for 2019.

Teknik- og Miljøudvalgets mødeplan skal i henhold til styrelsesloven godkendes af udvalget året inden, den træder i kraft.

Løsning

Der er for 2019 planlagt 22 udvalgsmøder. Herudover planlægges to buffermøder, som kan anvendes, såfremt der opstår behov herfor.

Møderne er som udgangspunkt placeret på mandage kl. 15.00-19.00.

Budgetseminar

To af møderne - 4. marts 2019 og den 19. august 2019 – er fastlagt til budgetseminar. Begge seminarer afholdes fra kl. 9.00-17.00. I forlængelse af begge budgetseminarer afholdes kort udvalgsmøde.

Temamøde

Forud for udvalgsmødet den 3. juni 2019 afholdes et temamøde fra kl. 12.00-15.00.  På temamødet præsenteres forvaltningens opfølgning på eventuelle økonomiske konsekvenser af budgetanalysen af omkostningseffektiviteten på driftsområder i Teknik- og Miljøforvaltningen. Selve budgetanalysen fremlægges i april 2018.

Studietur

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 9. april 2018, at der afholdes studietur for udvalget i 2019. Forslag til perioder fremgår tentativt af nedenstående forslag til mødeplan for 2019. Udvalget træffer endelig beslutning om datoer for studieturen i løbet af efteråret.

Sammenhæng mellem møder i Teknik- og Miljøudvalget og Borgerrepræsentationen

I forbindelse med Borgerrepræsentationens behandling af Borgerrepræsentationens mødekalender for 2017 (BR 13. oktober 2016) afgav en samlet Borgerrepræsentationen følgende protokolbemærkning: ”Det forudsættes, at plan- og bevillingssager behandles i et fast track, så sagerne kun undtagelsesvis er mere end fire uger fra behandling i fagudvalg til behandling i Borgerrepræsentationen.”

Der er i forslag til mødedatoer derfor taget udgangspunkt i, at der skal være kortest mulig tid mellem de politiske behandlinger. Det er tilstræbt, at der fro møderne i Borgerrepræsentationen er tilrettelagt minimum et møde i Teknik- og Miljøudvalget, hvor der skabes mulighed for et samlet sagsforløb på max fire uger fra fagudvalg over Økonomiudvalg til Borgerrepræsentationen.

Økonomiforvaltningen har udarbejdet mødeplan for møder i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Der er planlagt 13 møder i Borgerrepræsentationen, herudover afholdes to møder til 1. og 2. behandling af budgettet. Teknik- og Miljøforvaltningen ser bort fra møderne, hvor budgettet behandles, da det ikke er muligt at få behandlet sager fra fagudvalgene her.

Ud af de 13 møder i Borgerrepræsentationen kan sager fra Teknik- og Miljøudvalget nå de 12 af møderne i Borgerrepræsentationen med et sagsforløb på fire til fem uger. For mødet den 22. august 2019 i Borgerrepræsentationen er det ikke muligt at få sager på fra Teknik- og Miljøudvalget, der overholder et sagsforløb på fire uger, da det vil indebære, at der afholdes møde i Teknik- og Miljøudvalget den 29. juli 2019, hvilket er i sommerferien.

I 2019 har ni møder i Teknik- og Miljøudvalget et sagsforløb på max fire uger, og fem møder har et sagsforløb på fem uger. Buffermøder er ikke medregnet. Dette er en forbedring i forhold til 2018, da samme antal møder har et sagsforløb på fire uger, mens et ekstra møde i 2019 har et sagsforløb på fem uger.  

Mødeplanen fremgår af nedenstående:

Teknik- og Miljøudvalget

7. januar 2019 kl. 15.00-19.00

28. januar 2019 kl. 15.00-19.00

4. februar 2019 kl. 15.00-19.00

25. februar 2019 kl. 15.00-19.00

4. marts 2019 inkl. budgetseminar – kl. 9.00-17.00

18. marts 2019 kl. 15.00-19.00

Forhandlinger om overførselssagen den 25.-29. marts 2019

8. april 2019 kl. 15.00-19.00

23.-26. april 2019 (evt. studietur)

29. april 2019 kl. 15.00-19.00

13. maj 2019 kl. 15.00-19.00

13.-16. maj 2019 (evt. studietur)

27. maj 2019 kl. 15.00-19.00

3. juni 2019 kl. 15.00-19.00 inkl. tema møde (kl. 12.00-15.00)

17. juni 2019 kl. 15.00-19.00

19. august 2019 inkl. budgetseminar – kl. 9.00-17.00

26. august 2019 kl. 15.00-19.00

Budgetforhandlinger den 30. august-13. september 2019

16. september 2019 kl. 15.00-19.00

23. september (buffermøde) kl. 15.00-19.00

30. september 2019 kl. 15.00-19.00

7. oktober 2019 kl. 15.00-19.00

28. oktober 2019 kl. 15.00-19.00

4. november 2019 kl. 15.00-19.00

11. november 2019 (buffermøde) kl. 15.00-19.00

18. november 2019 kl. 15.00-19.00

2. december 2019 kl. 15.00-19.00

16. december 2019 kl. 15.00-19.00

Økonomi

Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Udgifter til afholdelse af møder og budgetseminarer afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets egen budgetramme.

Videre proces

Mødeplanen bliver offentliggjort på www.kk.dk og meldt ud til Teknik- og Miljøforvaltningen. Mødeplanen lægges endvidere på TMU-portalen.

 

Pernille Andersen                                   

/Thomas Højlt

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 17. september 2018

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top