Mødedato: 15.09.2025, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Visionsplan for Innovation District Copenhagen, Nørrebro og Østerbro

Se alle bilag
Erhvervsministeriet, Københavns Kommune og Københavns Universitet har en fælles vision om at udvikle Innovation District Copenhagen til et verdensførende innovationsdistrikt. Erhvervsministeriet har på vegne af distriktets partnerskabskreds udarbejdet en visionsplan (bilag 2), der sætter retningen for områdets fysiske og indholdsmæssige udvikling. Borgerrepræsentationen skal godkende, at visionsplanen og forvaltningernes fokuspunkter kan danne grundlag for en fysisk helhedsplan. Borgerrepræsentationen skal også godkende den tilhørende politiske aftale mellem kommunen, staten og Københavns Universitet om udviklingen af innovationsdistriktet (bilag 3).

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at godkende Visionsplan for Innovation District Copenhagen som grundlag for det videre arbejde med en fysisk helhedsplan.
  2. at godkende forvaltningernes fokuspunkter til det videre arbejde med helhedsplanen.
  3. at godkende politisk aftale mellem kommunen, staten og Københavns Universitet om udvikling af Innovation District Copenhagen.

Problemstilling

Europas konkurrenceevne er under pres, og der er behov for tæt samarbejde mellem forskning og virksomheder for at sikre, at nye innovative løsninger udvikles og udbredes. Danmark og København har et godt udgangspunkt, da særligt life science og kvanteteknologi står stærkt internationalt – både offentligt og privat – og København rummer potentiale til at blive et af verdens førende epicentre for innovation. Det kræver et fysisk sted at samles, og Innovation District Copenhagen (IDC) skal udvikles til det samlingspunkt.

Partnerskabskredsen bag udviklingen af IDC består af Københavns Universitet, Københavns Professionshøjskole, Danmarks Tekniske Universitet, Rigshospitalet, Region Hovedstaden, BioInnovation Institute, Novo Nordisk Fonden, Danmarks Eksport- og Investeringsfond, Symbion, Novo Nordisk, Københavns Kommune og Regeringen.

Løsning

Visionsplan
Innovation District Copenhagen omfatter området omkring Nørre Campus, Haraldsgadekvarteret, Rigshospitalet og De Gamles By på Nørrebro og Østerbro (afgrænsning fremgår af bilag 4). Området rummer allerede i dag en række stærke uddannelses-, forskning- og iværksættermiljøer inden for sundhedsområdet.

Erhvervsministeriet har på vegne af partnerskabskredsen udarbejdet en visionsplan for innovationsdistriktet (bilag 2), der fastsætter de overordnede principper for områdets værditilbud og fysiske udvikling. Visionsplanen skitserer en langsigtet, trinvis udvikling, hvor centrale dele af området omdannes og fortættes, så der skabes plads til nye faciliteter til blandt andet iværksætter- og forskningsmiljøer, som kan bidrage til udviklingen af et verdensførende innovationsdistrikt. Hermed kan IDC både skabe vækst, arbejdspladser, et mere attraktivt byområde og nye løsninger på sundhedsområdet. Med visionsplanen forpligter partnerskabskredsen sig på at tage ansvar for at udvikle området i overensstemmelse med visionsplanens principper. Aftale mellem kommune og staten, der beskriver dette, fremgår af bilag 3.

Baseret på en dialog med grundejerne i partnerskabskredsen, peger visionsplanen på 13 konkrete åbningsgreb, der omfatter både nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse. Herudover peger visionsplanen på behovet for etablering af nye primære forbindelser og centrale byrum og mødesteder. Visionsplanen identificerer desuden syv mulige perspektivområder inden for distriktet, der på længere sigt enten kan omdannes eller udvikles.

Visionsplanen bygger på fem centrale byudviklingsprincipper, som partnerne forpligter sig på at arbejde efter:

  1. Tilfældige møder som drivkraft for innovation: udvekslingen af viden mellem den akademiske verden og det private erhvervsliv skal understøttes gennem en fortætning, særligt ved Nørre Campus, samt etableringen af centrale mødesteder i form af byrum og aktive stueetager.
  2. Give tilbage til byen: kvaliteten af de fysiske omgivelser skal løftes, og der skal skabes centrale, koncentrerede knudepunkter for byliv, inviterende udearealer og bedre forbindelser for bløde trafikanter.
  3. Lokal tilpasning: nybyggeri og transformation skal tilpasses områdets særlige identitet og egenart, og der skal tages hensyn til eksisterende nabobyggeriers følsomhed ift. anvendelse og skala.
  4. Netværksby med en stærk kerne: nærheden til talentmasse, velunderbyggede faciliteter og attraktivt bymiljø skal fastholde eksisterende aktører og tiltrække internationalt talent, virksomheder og investeringer.
  5. Bæredygtighed: bæredygtighed skal indtænkes i alle skalaer, fra deling af lokaler og faciliteter til certificering af byggerier, renovering og transformation af eksisterende bygninger og tilgængelighed for fodgængere, cyklister og brugere af den kollektive transport.

Åbningsgreb
De 13 åbningsgreb omfatter en række arealer med potentialer for fortætning på Nørre Campus, flere ejendomme langs Rådmandsgade og Tagensvej, et areal på Rigshospitalet samt ”Titangade-trekanten” (Titangade-Sigurdsgade-Vermundsgade).

Blandt de 13 åbningsgreb er ét kommunalt areal, vejstrækningen Universitetsparken, der gennemskærer Nørre Campus og forbinder Jagtvej og Nørre Allé. Vejen foreslås nedlagt med henblik på at fortætte med bebyggelse ud mod de to veje og skabe et sammenhængende parkområde med en tværgående stiforbindelse internt på Nørre Campus. Forslaget har stærke potentialer, men skal konkretiseres og undersøges detaljeret i den kommende planlægning forud for en eventuel kommunal beslutning om at nedlægge vejen. Herunder skal der udarbejdes en trafikanalyse, som anskueliggør konsekvenserne ved en eventuel vejnedlæggelse, ligesom det skal afklares, om et verserende lovforslag om ændring af lov om offentlige veje m.v. kan få indflydelse på kommunens mulighed for fremadrettet at fastsætte arealets indretningen.

Fire åbningsgreb er placeret i kulturmiljø Nørre Campus. Herudover er det forvaltningernes vurdering, at flere ejendomme i åbningsgrebenes områder kan have både kulturhistorisk-, miljømæssige og arkitektoniske bevaringsværdier, der i kommende helhedsplan skal analyseres.

Politisk aftale om udvikling af innovationsdistriktet
Med visionsplanen forpligter partnerskabskredsen sig på at tage ansvar for at udvikle området i overensstemmelse med visionsplanens principper. I forlængelse af visionsplanen er der udarbejdet en aftale mellem Københavns Kommune, staten og Københavns Universitet (bilag 3), der beskriver rammerne for dette. Aftalen ligger i naturlig forlængelse af intentionerne om udvikling af innovationsdistriktet, som fremgår af Kommuneplan 2024.  Bl.a. vil Københavns Kommune igangsætte kommune- og lokalplanlægning på baggrund af kommende helhedsplanen. Københavns Kommune vil i samarbejde med partnerskabet også afsøge mulighederne for at investere i områdets fysiske udvikling, herunder etableringen af nye byrum og forbindelser til gavn for både borgere og brugere af innovationsdistriktet. Partnerskabet skal også være med til at løfte den borgernære sundhed i det omkringliggende område.

Helhedsplan samt kommune- og lokalplanlægning
Visionsplanen skal følges op af en mere detaljeret helhedsplan, med henblik på at muliggøre den fysiske udvikling af innovationsdistriktet. I den fysiske helhedsplan vil området og åbningsgrebene blive bearbejdet yderligere for at illustrere den mulige udformning af bygningsvolumener, byrum og forbindelser under hensyntagen til bl.a. identitet og egenart, fysiske og funktionelle sammenhænge og øvrige planmæssige hensyn. Dette kan medføre ændringer ift. de skitserede løsninger i visionsplanen. Helhedsplanen kan efterfølgende danne grundlag for et videre arbejde med kommune- og lokalplanlægning. I nogle åbningsgreb igangsættes konkrete forundersøgelser parallelt med helhedsplanprocessen.

Forvaltningernes fokuspunkter til helhedsplanen
Forvaltningerne vil i arbejdet med helhedsplanen have fokus på:

  • At udviklingsmulighederne i de 13 åbningsgreb belyses med fokus på egenart, kulturhistorie, bevaringsværdier, højder, tætheder og bebyggelsesstrukturer samt balancen mellem bevaring og udvikling.
  • At det konkretiseres, hvilke bymæssige kvaliteter IDC ”giver tilbage til byen”, så udviklingen af IDC kan skabe synergi med det eksisterende bymiljø, som del af en blandet by, og dermed gøre det endnu mere attraktivt for både beboere, studerende og dem, der arbejder i distriktet.
  • At forslag til nye forbindelser og byrum konkretiseres med udgangspunkt i en trafik- og bylivsanalyse, samt byrumsplan, så der skabes et solidt fundament for fremtidige beslutninger om anlægsinvesteringer på tværs af matrikelskel og ejerforhold.
  • At det beskrives, hvordan og hvor der kan skabes centrale, koncentrerede knudepunkter og hvad disse indeholder.
  • At der foretages inddragelse af området brugere og beboere samt lokaludvalg.

Københavns Kommunes rolle i udviklingen af innovationsdistriktet
Københavns Kommune deltager i udviklingen af innovationsdistriktet som medlem af Udviklingsrådet for IDC. Kommunen bidrager derudover bl.a. til arbejdet med at skabe et unikt og konkurrencedygtigt værditilbud i international klasse. I udarbejdelsen af helhedsplanen samt kommune- og lokalplanlægningen er kommunen myndighed. Endeligt er kommunen grundejer i området i kraft af bl.a. ejerskabet over vejstrækningen Universitetsparken, der i visionsplanen foreslås nedlagt og udviklet til byggeri og grønt areal, som beskrevet i tidligere afsnit.

Kommunale investeringer i innovationsdistriktet
Københavns Kommune har gennem en årrække investeret i udviklingen af kollektiv trafik, infrastruktur og byrum i innovationsdistriktet og tilstødende områder. Herunder kan bl.a. nævnes:

  • I 2014 blev der etableret en højklasset busforbindelse (BRT) mellem Ryparken og Nørreport Station, som betjener innovationsdistriktet.
  • I 2019 blev metrostationen på Skjolds Plads indviet som en del af Metrocityringen.
  • I 2021 blev Områdefornyelsen ved Skjolds Plads igangsat. Frem til 2026 er der afsat 78,8 mio. kr. til at skabe en positiv udvikling i Haraldsgadekvarteret. (Områdefornyelsen omfatter en del af innovationsdistriktet, men dækker et større område mellem Tagensvej og Jagtvej). Områdefornyelsen har bl.a. udarbejdet /udarbejder en visionsplan med bl.a. konkrete ideoplæg til en række vigtige byrum i kvarteret, herunder bl.a. Sifs Plads og Vermundsgade.
  • I april 2025 vedtog borgerrepræsentationen projektforslag samt frigivelse af anlægsbevilling på 12,2 mio. kr. til skybrudssikring, byrumsforbedringer og vejgenopretning i Sigurdsgade og sidegader.

Politisk handlerum
Teknik- og Miljøudvalget kan beslutte, at:

  • føje yderligere til eller fravælge forvaltningens fokuspunkter til det videre arbejde med helhedsplanen.
  • anbefale tilføjelser eller forudsætninger til politisk aftale med staten og Københavns Universitet, der danner ramme for, hvordan partnerskabskredsen forpligter sig på at udvikle området i overensstemmelse med visionsplanens principper.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt visionsplanen, igangsættes udarbejdelsen af en helhedsplan med henblik på efterfølgende kommune- og lokalplanlægning for åbningsgreb, byrum og forbindelser. Helhedsplanen udarbejdes under hensyntagen til forvaltningens opmærksomhedspunkter. Helhedsplanen forventes at blive forelagt Borgerrepræsentationen i første halvår af 2026.

                           Søren Hartmann Hede                            Søren Wille

Til top