Drøftelse af statusrapport for Københavns Doughnutmodel 2025
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller over for Teknik- og Miljøudvalget,
- at statusrapporten for Københavns doughnutmodel 2025 inkl. mangler og ubalancer indenfor Teknik- og Miljøudvalgets område drøftes, jf. løsningsafsnit og bilag 2.
- at der hermed er gjort op med medlemsforslag fremsat af Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Alternativet og Dansk Folkeparti jf. Borgerrepræsentationens møde den 14. marts 2024.
Problemstilling
Med Budget 2023 (BR 6. oktober 2022) (B, C, D, I, O, V, Ø og Å) blev det besluttet at implementere doughnutmodellen i Københavns Kommune som forsøg i tre år. Doughnutmodellen implementeres i form af en årlig statusrapport, som også skitserer løsningsbehov. Borgerrepræsentationen vedtog den 14. marts 2024 et medlemsforslag, hvor Borgerrepræsentationen pålægger forvaltningerne, at de på baggrund af den årlige statusrapport gennemgår de mangler og ubalancer, der ligger indenfor forvaltningens ressort. Det er op til udvalget at diskutere og træffe beslutning om håndteringen af mangler og ubalancer.
Løsning
Københavns første statusrapport blev fremlagt i 2023. Statusrapporten for 2025 er den tredje i rækken og markerer afslutningen på den treårige forsøgsperiode, der blev besluttet med Budget 2023 (BR 6. oktober 2022) (B, C, D, I, O, V, Ø og Å).
Statusrapporten for 2025 indeholder i alt 23 indikatorer vedrørende de planetære grænser og 63 indikatorer vedrørende det sociale fundament i København. Det er den samlede vurdering i rapporten, at der er et særligt løsningsbehov knyttet til 18 indikatorer for planetære grænser og 20 indikatorer i det sociale fundament. Nedenfor opregnes indikatorer med et løsningsbehov indenfor Teknik- og Miljøforvaltningens område.
Løsningsbehov
ift. det sociale fundament
Det sociale fundament i doughnutmodellen (indersiden) består af indikatorer for
FN’s verdensmål, der er tilpasset København, og som så vidt muligt opgøres i
forhold til eksisterende politiske målsætninger. Fire indikatorer indenfor
Teknik- og Miljøforvaltningens område viser i rapporten et særligt
løsningsbehov:
- Stærkt støjbelastede boliger over 68dB
- Andel af københavnere, der er tilfredse med muligheder for cykelparkering
- Antal dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken
- Antal boliger uden eget bad i boligen
De fire indikatorer er gengangere fra statusrapporten 2024.
Løsningsbehov
ift. planetære grænser
Planetære grænser er
udviklet indenfor ni processer, der karakteriserer en stabil tilstand for
kloden over en meget lang tidshorisont. Denne tilstand bør man søge at
opretholde ved globalt set at holde sig inden for grænserne. De planetære
grænser består af:
- Tab af biosfærens integritet (biodiversitet)
- Arealanvendelse
- Ændringer i ferskvandskredsløbet
- Klimaforandringer
- Forsuring af havet
- Kvælstof- og fosforudledning
- Nedbrydning af ozonlaget
- Luftforurening (aerosoler)
- Kemisk forurening (miljøfremmede stoffer)
De første tre ud af de ni processer, der er afgørende for stabiliteten af jordsystemet, er baseret på hvad vi som mennesker kollektivt tager fra systemet i form af materialer og ressourcer, arealer til dyrkning af afgrøder, til større byer eller ny infrastruktur og ferskvand til direkte eller indirekte forbrug mv. De resterende seks af de ni processer består af forskellige former for affald (til jord, luft og vand), hvormed vi påvirker naturen og dens evne til at understøtte vores økonomi og eksistensgrundlag. To af processerne (biodiversitet og klimaforandringer) betegnes af forskerne som ”kerne-grænser”.
I statusrapporten er indikatorer på otte af disse områder forsøgt oversat til København. Nedbrydning af ozonlaget, som vurderes af forskerne at være i bedring, indgår ikke i statusrapporten.
Rapporten viser, at København overskrider syv ud af otte planetære grænser. Sammenholdt med statusrapporten for 2024 indgår to nye planetære grænser (forsuring af havene og kemisk forurening), som begge er overskredet i København. Vurderingen er baseret på en ”oversættelse” af de globale grænser til København pr. indbygger og en beregning af, hvordan byen præsterer for hver af grænserne ved hjælp af et meget groft (foreløbigt) datagrundlag.
Blandt de planetære grænser oversat til København er 18 indikatorer overskredet og medfører et løsningsbehov i statusrapporten. Sammenholdt med statusrapporten for 2024 er fire nye indikatorer overskredet vedr. forsuring af havene og kemisk forurening, som indgår i rapporten for første gang i 2025 jf. bilag 3. To indikatorer fra 2024 vedr. fosforudledningen (P) i spildevandet vurderes ikke længere at være overskredet. Denne ændring er baseret på en revurdering af metoden beskrevet i bilag 4. Det forbrugsbaserede aftryk af fosfor (P) er dog stadig overskredet og den planetære grænse vedr. P vurderes derfor stadig at være overskredet. Indikatorer med et løsningsbehov fremgår af nedenstående oversigt.
|
Planetære grænser |
Indikator med løsningsbehov i Københavns doughnutmodel 2025 |
|
Klimaforandringer |
Forbrugsbaserede CO2e- udledninger |
|
Geografiske CO2e-udledninger |
|
|
Tab af biodiversitet |
Forbrugsbaseret udnyttelse af biosfæren |
|
Produktionsbaseret udnyttelse af biosfæren |
|
|
Indeks for intakt biodiversitet |
|
|
Kvælstof- og fosforudledning |
Forbrugsbaseret udnyttelse af kvælstof (N) |
|
Produktionsbaseret udnyttelse af kvælstof (N) |
|
|
Spildevandsudledning, kvælstof (N) |
|
|
Forbrugsbaseret udnyttelse af fosfor (P) |
|
|
Arealanvendelse |
Antal jordkloder i forhold til økologisk fodaftryk |
|
Areal pr. indbygger (”grønne” områder) |
|
|
Luftforurening |
Niveau af kvælstofdioxid (NO2) |
|
Niveau af fine partikler (PM2,5) |
|
|
Niveau af grove partikler (PM10) |
|
|
Forsuring af havene |
Forbrugsbaserede CO2-udledninger |
|
Territorielle CO2-udledninger |
|
|
Kemisk forurening |
Anvendelse af særligt problematiske stoffer |
|
Anvendelse af mistænkt problematiske stoffer |
Der eksisterer indsatser i forvaltningen og på tværs af kommunen, hvor der på forskellig vis arbejdes med spørgsmål, som er relevante også i relation til planetære grænser, men forvaltningen har ikke grundlag for at vurdere, hvad det yderligere vil kræve at leve op til grænserne. Af centrale indsatser kan fremhæves:
- I Klimastrategien 2035 arbejdes der med målsætninger for både klimapåvirkningerne indenfor byens afgrænsning og globalt i forhold til forbrugsbaserede CO2-udledninger. Der må forventes positive synergieffekter af handlingsplanen i forhold til det forbrugsbaserede aftryk for andre af de planetære grænser i København, herunder forsuring af havene, som drives af øget kulstof i atmosfæren.
- Københavns Kommunes Mad- og Måltidsstrategi og fokus på fødevarer i Klimastrategien, hvor befolkningens forbrug af fødevarer søges forskudt over imod en mere plantebaseret kost, må forventes at have positive effekter på Københavns aftryk vedr. biosfæren (biodiversitet) og arealanvendelse. Der kan dog ikke måles på denne effekt i den nuværende doughnutmodel.
- En strategi for biodiversitet frem mod 2050 er vedtaget og handlingsplaner udarbejdes fortløbende. Det er ikke muligt i dag at måle på effekter af handlingsplanerne i forhold til indikatoren for intakt biodiversitet, som i doughnutrapporten gælder for hele landet. Biodiversiteten udenfor byen og københavnernes aftryk på resten af biosfæren, herunder arealanvendelsen i fx områder med tropisk regnskov, indgår ikke i byens strategi og handleplaner.
- Det må forventes, at en ny Klimastrategi med fokus på udfasning af biomasse i energiforsyningen vil bidrage til at reducere både det forbrugs- og produktionsbaserede aftryk på biosfæren (biodiversitet). Det er ikke muligt at måle på dette i doughnutmodellen.
- En ny Klimastrategi og omstilling til fx batteridrevne elbiler må forventes af have andre (negative) afledte effekter i forhold til biosfæren og havmiljøet i det omfang de nødvendige grundstoffer i produktionen fremskaffes ved hjælp af fx minedrift på havbunden.
- Københavns Kommune følger EU’s lovgivning og de nationale mål i relation til udledningerne af kvælstof og fosfor fra industri, landbrug og husholdninger til lokale og regionale vandmiljøer. Metoden til opgørelse af spildevandsudledningen er revideret, men det forbrugsbaserede aftryk af både kvælstof (N) og fosfor (P) vurderes stadig at overskride de planetære grænser. Det er ikke muligt at vurdere i doughnutmodellen, hvilke ændringer i københavnernes forbrug vil være nødvendige for at holde aftrykket indenfor de planetære grænser.
Det er Teknik- og Miljøforvaltningens vurdering, at der er behov for yderligere udvikling af data- og analysegrundlaget for at oversætte og konkretisere de planetære grænser til København og vurdere mulige løsningsbehov. Teknik- og Miljøforvaltningen afsøger derfor muligheder for at opnå ekstern finansiering til et udviklingsprojekt med involvering af forskere og andre eksperter i samarbejde med andre nordiske hovedstæder (i første omgang Helsinki og Oslo). Hvis der opnås finansiering, vil Teknik- og Miljøudvalget blive forelagt en ny sag.
Teknik- og Miljøudvalget skal drøfte mangler og ubalancer i doughnutmodellen indenfor forvaltningens ressort, jf. ovenstående gennemgang. Udvalget kan i drøftelsen vælge at fokusere på:
- om nuværende indsatser er tilstrækkelige eller eventuelle nye initiativer ønskes fremlagt for de planetære grænser, der overskrides i København.
- om nuværende indsatser er tilstrækkelige eller eventuelle nye initiativer ønskes fremlagt for de områder, hvor København ikke lever op til målsætningerne i det sociale fundament.
Udvalget kan fx bede om et oplæg til, hvordan de planetære grænser kan tænkes ind i eksisterende og kommende strategier og handleplaner, der skal bidrage til at realisere visionen ”Vores København” frem mod 2035. Det gælder fx på tværs af en ny Klimastrategi, Strategi for Biodiversitet, Ressource- og Affaldsstrategi, Strategi for Bynatur mv.
Udvalget kan desuden bede om indstilling til muligheder for eksternt samarbejde og udviklingsprojekter, der kan understøtte videre arbejde med planetære grænser og/eller det sociale fundament.
Udvalget kan endvidere drøfte, hvorvidt man ønsker, at der i det videre strategiarbejde til realisering af visionen ”Vores København” skal indgå problemstillinger knyttet til det sociale fundament.
Politisk
handlerum
Teknik- og Miljøudvalget skal
drøfte statusrapporten for Københavns doughnutmodel 2025 inkl. mangler og
ubalancer indenfor Teknik- og Miljøudvalgets område.
Det kan besluttes, at:
- efterspørge uddybende forklaringer på de identificerede mangler og ubalancer og evt. handlemuligheder
- der på baggrund af udvalgets drøftelse ønskes forelagt ny indstilling om arbejdet med planetære grænser og/eller det sociale fundament indenfor forvaltningens ressort.
Der kan ikke træffes beslutning om selve indholdet i drøftelsen.
Økonomi
Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.
Videre proces
Statusrapporten for Københavns doughnutmodel 2025 markerer afslutningen på forsøget i perioden 2023-2025.
Teknik- og Miljøforvaltningen arbejder videre med de områder indenfor forvaltningens ressort, der indgår i det sociale fundament, også selvom arbejdet med doughnutmodellen ophører.
Metoden til at ”oversætte” planetære grænser til København og vurdere byens performance i forhold til de planetære grænser indgår ikke i andet eksisterende arbejde i dag, men vil blive videreført i en statusrapport hvert andet år frem mod 2029, jf. budgetaftale for 2026.
Søren Wille
/ Karsten Biering Nielsen