Mødedato: 14.12.2020, kl. 15:00
Mødested: Telefonmøde via Teams

Lånoptag til klimatilpasningsprojekt i Enghaveparken, Vesterbro/Kgs. Enghave

Se alle bilag

Der skal tages stilling til optagelse af 20-årigt lån til finansiering af anlægsudgifterne på det afsluttede klimatilpasningsprojekt i Enghaveparken samt til finansiering af driftsudgifterne via indtægter fra HOFOR. Desuden skal der tages stilling til anlægsregnskabet for projektet.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at der optages et 20-årigt lån på 57,4 mio. kr. til finansiering af klimatilpasningsprojektet i Enghaveparken, herunder renter og afdrag, jf. tabel 1 i økonomiafsnittet.
  2. at der fra kommunekassen overføres en bevilling på 3,1 mio. kr. til Teknik- og Miljøudvalget på bevillingen Klima anlæg, for at dække aftalte ekstra udgifter til klimatilpasningsprojektet, jf. tabel 1 i økonomiafsnittet.

    Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
  3. at der gives en udgifts- og indtægtsbevilling på 0,57 mio. kr. årligt til afholdelse af de afledte driftsudgifter og modtagelse af finansiering af driftsudgifterne fra HOFOR vedr. klimatilpasningsprojektet i Enghaveparken. Udgifts- og indtægtsbevillingen gives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Klima drift fra 2021 og frem. Jf. tabel 2 i økonomiafsnittet.

    Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller overfor Teknik- og Miljøudvalget,
  4. at anlægsregnskab for klimatilpasningsprojektet i Enghaveparken tages til efterretning, jf. bilag 3.

Problemstilling

Borgerrepræsentationens besluttede den 15. december 2016 at frigive anlægsbevillinger til Fornyelse og skybrudssikring af Enghaveparken, hvori der indgår et klimatilpasningsprojekt. Klimatilpasningsprojektet skal finansieres ved optagelse af et byggelån med variabel rente, som i forbindelse med projektets afslutning skal omlægges til et langfristet fastforrentet annuitetslån, der tilbagebetales af HOFOR (BR 15. december 2016). Efter medfinansieringsbekendtgørelsen afholder projektejer udgifterne, hvorefter spildevandsselskabet betaler sin andel over en periode på op til 25 år.

Enghaveparken blev ibrugtaget i december 2019, mens anlæg af klimatilpasningsprojektet i parken blev endeligt afsluttet i foråret 2020. Det fremgår af "Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v." (BEK nr. 1580, 17. december 2013), at Borgerrepræsentationen senest 31. marts i året efter, at anlægsprojektet er afsluttet, skal tage stilling til låntagning til projektet, og at lånet skal optages senest 30. april i året efter, at anlægsprojektet er afsluttet.

På den baggrund skal Borgerrepræsentationen tage stilling til optagelse af et 20-årigt lån og til finansiering fra HOFOR.

Løsning

Klimatilpasningsprojektet i Enghaveparken, der er anlagt som et delelement i en samlet fornyelse og skybrudssikring af Enghaveparken, er blandt de 12 først afsluttede klimatilpasningsprojekter ud af i alt ca. 300 projekter, jf. Klimatilpasningsredegørelsen 2019 (BR 30. januar 2020).

Kommunerne har med hjemmel i ”Bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand” (bekendtgørelse nr. 159 af 26. februar 2016) mulighed for at gennemføre klimatilpasningsprojekter med tilknytning til spildevandsforsyningen som projekter, der finansieres af forsyningsselskaberne, i dette tilfælde HOFOR. HOFOR finansierer udgifterne over vandtaksterne, der opkræves hos forbrugerne.

Bekendtgørelsen gør det muligt at optage et lån til finansiering af klimatilpasningsprojektet, hvor alle udgifter hertil efterfølgende refunderes af HOFOR. Renten på det langfristede lån forventes at udgøre 0,17 % p.a., og de samlede renteudgifter forventes at udgøre 1,0 mio. kr. for hele låneperioden, jf. bilag 2. Klimatilpasningsprojektet påvirker ikke Københavns Kommunes ledige låneramme.

Konkret betyder det, at efter den politiske godkendelse af klimatilpasningsprojektet i Enghaveparken er alle udgifter ved projektet blevet mellemfinansieret af byggekredit, herunder bl.a. analyse, opstart, gennemførelse og afslutning. Der er løbende trukket på byggekredit (BR 26. marts 2020, pkt. 3) under gennemførelse af projektet. Projektet er nu afsluttet, og der skal optages et langfristet lån, hvor udgifterne betales af HOFOR.

Anlægsregnskab

Af Københavns Kommunes Kasse- og Regnskabsregulativ fremgår det, at regnskaber for anlægsprojekter efter afslutning skal forelægges fagudvalgene til efterretning. I overensstemmelse hermed forelægger Teknik- og Miljøforvaltningen anlægsregnskabet for klimatilpasningsdelen af den samlede fornyelse og skybrudssikring af Enghaveparken for Teknik- og Miljøudvalget, jf. bilag 3. Af anlægsregnskabet fremgår klimatilpasningsprojektets anlægsbevillinger, rådighedsbeløb, pris- og lønfremskrivning og realiseret forbrug, og der redegøres for omkostningsændringer og tidsforskydninger, jf. bilag 3.

Klimatilpasningsprojektet i Enghaveparken har haft samlede udgifter på 57,4 mio. kr. Efter korrektion for pris- og lønfremskrivning udgør udgifterne ca. 3,1 mio. kr. mere end rådighedsbeløbet, jf. bilag 3. De ekstra udgifter er aftalt med HOFOR. Projektet er et medfinansieringsprojekt, og udgifterne finansieres dermed af HOFOR.

Økonomi

De samlede udgifter på 57,4 mio. kr. til klimatilpasningsprojektet i Enghaveparken skal konverteres til at langfristet lån finansieret af HOFOR.

Økonomiforvaltningen anbefaler, at der optages et 20-årigt lån løbende fra 2021, jf. bilag 2.

De bevillingsmæssige konsekvenser i forbindelse med optagelse af det langfristede lån til klimatilpasningsprojektet og håndteringen af de ekstra udgifter til projektet fremgår af tabellen nedenfor:

Tabel 1 Bevillingsmæssige konsekvenser

At-punkt

Udvalg

Bevillingsnavn

Funktion

Indtægt (I) /
Udgift (U)

Beløb i 1.000 kr.*

(2021 p/l)

Varig?
ja/nej

2021

2022 til 2040

1.

ØU

Finansposter klimatilpasning

8.22.05.5

U (lån)

57.446

0

Nej

1.

ØU

Finansposter klimatilpasning

8.55.72.7

I (lån)

-57.446

0

Nej

1.

ØU

Finansposter klimatilpasning

8.55.72.6

U (afdrag)

2.119

55.326**

Nej

1.

ØU

Finansposter klimatilpasning

7.55.70.4

U (renter)

72

922**

Nej

1.

TMU

Klima drift

1.35.46.1

I (ydelse)

-2.191

-56.248**

Nej

1.

TMU

Finansposter

7.35.29.4

I (renter)

-72

-922**

Nej

1.

TMU

Klima drift

1.35.46.1

U (renter)

72

922**

Nej

2

ØU

Finansposter klimatilpasning

8.22.05.5

U

-3.114

0

Nej

2

TMU

Klima anlæg

1.35.46.3

U

3.114

0

Nej

I alt

-

-

-

-

0

0

-

*Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter er indikeret med positivt fortegn. Øgede udgifter er indikeret med positivt fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn.

**Den kvartalsvise betaling fra 2021 til og med 2040 fremgår af bilag 2.

I forlængelse af tabel 1 gør Økonomiforvaltningen opmærksom på, at den angivne rente er et udtryk for et skøn, idet lånet endnu ikke er optaget. Økonomiforvaltningen vurderer, at den endelige rente ikke vil afvige væsentligt fra den angivne rente i finansieringsforslaget, jf. bilag 2, hvor lånevilkårene er uddybet.  

De bevillingsmæssige konsekvenser af de afledte drifts- og vedligeholdelsesudgifter fremgår af tabellen nedenfor:

Tabel 2 Afledte driftsindtægter og -udgifter

At-punkt

Udvalg

Bevillings- navn

Funktion

Indtægt (I) /Udgift (U)

Beløb i 1.000 kr.* (2021 p/l)

Varig? Ja/nej

2021

2022

2023 og frem

3.

TMU

Klima drift

1.35.46.1

I (fra HOFOR)

-574

-574

-574

Ja

3.

TMU

Klima drift

1.35.46.1

U (afledt drift)

574

574

574

Ja

I alt

-

-

-

-

0

0

0

-

*Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter er indikeret med positivt fortegn. Øgede udgifter er indikeret med positivt fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn.

Teknik- og Miljøforvaltningen vil fra 2021 opkræve de afledte drifts- og vedligeholdelsesudgifter fra HOFOR. Udgifterne er fastlagt som 1% af anlægssummen, jf. Klimatilpasnings- og investeringsredegørelsen (BR 26. november 2015).

Projektet er et medfinansieringsprojekt under bevillingen Klima anlæg og er derfor ikke omfattet af anlægsmåltal.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, optager Økonomiforvaltningen lånet.

 

Søren Hartmann Hede                       Søren Wille

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 14. december 2020 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning. 

Til top