Mødedato: 11.06.2018, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Garanti for lån til renovering af almene boliger, VIBO afd. 137, beliggende Tycho Brahes Allé 50-54, Amager Øst (udsat sag)

Se alle bilag

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til kommunal garanti for lån til finansiering af renoveringsarbejder i den almene afdeling VIBO afd. 137, Toften, beliggende Tycho Brahes Allé 50-54 på Amager.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

  1. at Københavns Kommune stiller garanti for realkreditlån til finansiering af renoveringsarbejder i den almene boligorganisation VIBO, afd. 137, Toften. Kommunen skal garantere for 63,86 % (2,84 mio. kr.) af et lån på 4,45 mio. kr. Lånet regaranteres af Landsbyggefonden med 50 %, og den kommunale nettogaranti er herefter 1,42 mio. kr.

Problemstilling

Forvaltningen har modtaget en ansøgning om garantistillelse fra et realkreditinstitut.

Borgerrepræsentationen har den 10. december 2015 godkendt et alment renoveringsprojekt af 24 familieboliger på Tycho Brahes Allé 50-54 med kommunal garantistillelse for lån til arbejderne og har samtidig bemyndiget Teknik- og Miljøudvalget til efterfølgende at godkende den konkrete garantistillelse.

Garantien stilles med hjemmel i almenboligloven, jf. bilag 2.

Sagen blev udsat af Teknik- og Miljøudvalget på mødet den 7. maj 2018.

Løsning

Renoveringsarbejderne er nu gennemført. Renovering har bestået af en opretning efter byggeskader, energioptimerende tiltag samt nye altaner og forbedrede udearealer. Oplysninger om garantistillelsen fremgår af nedenstående skema.

De mere generelle oplysninger om en byggesags faser/kommunens sagsbehandling samt lovgrundlaget (almenboligloven, styrelsesloven og lånebekendtgørelsen) er nærmere beskrevet i bilag 2.

 Adresse

Tycho Brahes Allé 50-54, 2300 København S

Lån, kr.

4.446.000 kr.

Garanti pct.

63,86 %

Kommunens hæftelse i kr.

2.839.216 kr., heraf regaranti fra Landsbyggefonden for 1.419.608 kr.

Låntager

VIBO afd. 137, Toften

Långiver

Nykredit Realkredit A/S

Beslutningsdato

10. december 2015

Antal boliger

24familieboliger

Sagstype

Renovering i form af opretning af byggeskader (på facader, fundamenter og installationer), energioptimerende tiltag (lavenergivinduer), forbedret boligudbud (øget tilgængelighed) samt øget bokvalitet (nye altaner og forbedrede udearealer).

Økonomi

Garantien medfører ikke i sig selv bevillingsmæssige konsekvenser for Teknik- og Miljøudvalget. Garantien kommer kun til udbetaling, såfremt boligafdelingen ikke selv kan betale ydelserne på lånet. Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at garantien vil komme til udbetaling.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt garantiforpligtelsen, sendes erklæringen om kommunegaranti til underskrift hos teknik- og miljøborgmesteren og forvaltningens administrerende direktør. Herefter returneres den til realkreditinstituttet.

 

Pernille Andersen

/Karsten Biering Nielsen

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 11. juni 2018

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top