Nu kan du igen ringe til Københavns kommunes hovednumre

Vi har i dag haft et teknisk nedbrud, som gav udfordringer med at komme igennem til Københavns Kommunes hovednummer. 
Leverandøren har fundet og udbedret fejlen. Du kan derfor igen ringe til Københavns Kommune, som du plejer. 
Vi beklager de gener, det eventuelt har medført.

Mødedato: 11.04.2007, kl. 15:00

Lokalplan "Sværtegade/Pilestræde" - endelig vedtagelse

Lokalplan "Sværtegade/Pilestræde" - endelig vedtagelse

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 11. april 2007

 

 

Sager til beslutning

 

4.      Lokalplan "Sværtegade/Pilestræde" - endelig vedtagelse

 

TMU 191/2007  J.nr. 611:218.0001/06

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Efter at lokalplanforslaget har været i offentlig høring, skal Borgerrepræsentationen vedtage lokalplanen endeligt. 

 

BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1) at Borgerrepræsentationen vedtager lokalplan "Sværtegade/Pilestræde" endeligt uden ændringer

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 11. april 2007

Der blev stemt om indstillingen.

For stemte 7 udvalgsmedlemmer: Morten Kabell (Ø), Lotte Thiim Bertelsen (F), Johannes Nymark (A), Hamid El Mousti (A), Klaus Bondam (B), Monica Thon (B) og Karin Storgaard (O)

Ingen stemte imod.

1 udvalgsmedlem undlod at stemme: Winnie Berndtson (U).

 

Indstillingen blev anbefalet.

 

 

 

PROBLEMSTILLING

Borgerrepræsentationen vedtog den 16. november 2006 (BR 643/06), at offentliggøre lokalplanforslaget "Sværtegade/Pilestræde", der har til formål at ombygge karreen med henblik på indretning af butikker og boliger. Lokalplanforslaget er vist i bilag 4.

Lokalplanforslaget var offentliggjort fra den 6. december 2006 til den 19. februar 2007. I forbindelse med offentliggørelsen er modtaget 3 henvendelser fra myndigheder og 1 privat henvendelse.

De modtagne henvendelser og forvaltningens bemærkninger hertil fremgår af bilag 2.

Der skal nu tages stilling til lokalplanens endelige indhold.

 

LØSNING

Forvaltningen anbefaler med henvisning til gennemgangen i bilag 2 af de modtagne henvendelser, at lokalplanen vedtages endeligt uden ændringer.

I offentlighedsperioden har der været en udstilling i Berlingske Tidendes foyer på hjørnet af Pilestræde og Sværtegade. Udstillingen har været bemandet af embedsmænd fra forvaltningen to gange i udstillingsforløbet.

Der henvises til bilag 3, hvor udstillingen vurderes. Der henvises endvidere til bilag 1, hvor der er foretaget en tilgængelighedsvurdering.

 

ØKONOMI

-

 

VIDERE PROCES

Når Teknik- og Miljøudvalget har truffet beslutning, skal sagen forelægges Borgerrepræsentationen.

Umiddelbart efter Borgerrepræsentationens beslutning bekendtgør forvaltningen lokalplanen i henhold til reglerne i planloven.

Herefter har ejere af ejendomme i området krav på at få byggetilladelse til projekter, der er i overensstemmelse med lokalplanen.

 

 

BILAG

Vurderinger:

1. Tilgængelighedsvurdering.

Høring:

2. Gennemgang af modtagne henvendelser i forbindelse med offentliggørelsen.

3.  Vurdering af den bemandede udstilling

Politisk behandling:

4. Det af Borgerrepræsentationen den 16. november 2006 vedtagne lokalplanforslag med tilhørende redegørelse

Øvrige bilag:

-

 

 

 

Ulrik Winge


 

Til top