Nu kan du igen ringe til Københavns kommunes hovednumre

Vi har i dag haft et teknisk nedbrud, som gav udfordringer med at komme igennem til Københavns Kommunes hovednummer. 
Leverandøren har fundet og udbedret fejlen. Du kan derfor igen ringe til Københavns Kommune, som du plejer. 
Vi beklager de gener, det eventuelt har medført.

Mødedato: 08.01.2018, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Borgerrepræsentationens delegation vedrørende ressource- og affaldsplaner

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til delegation fra Borgerrepræsentationen til Teknik- og Miljøudvalget til udsendelse af udkast til ressource- og affaldsplaner i offentlig høring.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at Borgerrepræsentationen bemyndiger Teknik- og Miljøudvalget at sende udkast til ressource- og affaldsplaner i offentlig høring.

Problemstilling

I medfør af Den Kommunale Styrelseslov § 21, stk. 1 bestyrer Teknik- og Miljøudvalget de anliggender, som udvalget varetager i henhold til Styrelsesvedtægten for Københavns Kommune. Af bestemmelsen følger, at udvalget har en betinget kompetence til at handle på Borgerrepræsentationens vegne. Borgerrepræsentationen kan delegere beslutningskompetence på udvalgte sagsområder til Teknik- og Miljøudvalget henholdsvis Teknik- og Miljøforvaltningen.

Borgerrepræsentationen skal derfor tage stilling til at bemyndige Teknik- og Miljøudvalget at udsende ressource- og affaldsplaner i offentlig høring.  

Løsning

Den lovpligtige affaldshåndteringsplan sendes hvert sjette år i offentlig høring, inden der tages politisk stilling til, om planen skal godkendes. Årsagen er, at offentligheden skal have mulighed for at udtale sig inden planen vedtages, jf. bekendtgørelse om affald § 16. I dag er det Borgerrepræsentationen, der beslutter at sende planen i høring og efterfølgende træffer den endelige beslutning om at godkende planen.

Med den forslåede delegation til Teknik- og Miljøudvalget kan godkendelsesprocessen inklusiv høring forkortes med en til to måneder.

Borgerrepræsentationen vil fortsat få de endelige ressource- og affaldsplaner til godkendelse.

Økonomi

Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, bliver delegationen for ressource- og affaldsplaner indskrevet i delegationsfortegnelsen og publiceret på TMU-portalen.

 

                              Pernille Andersen

                                                                 / Jan Heichelmann

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 8. januar 2018 

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Til top