Mødedato: 07.11.2007, kl. 15:00

Tillæg til helhedsplan for Tingbjerg

Tillæg til helhedsplan for Tingbjerg

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 7. november 2007

 

 

Sager til beslutning

 

4.      Tillæg til helhedsplan for Tingbjerg

TMU 588/2007  J.nr. 2007-97033

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Borgerrepræsentationen skal godkende ansøgning om yderligere midler til helhedsplanen.

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1.      at Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen godkender tillægget til helhedsplanen for Tingbjerg (bilag 1)

2.      at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiger Teknik- og Miljøforvaltningen til at foretage mindre ændringer i projektet, herunder økonomiske

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 7. november 2007

Anbefalet

 

 

PROBLEMSTILLING

Boligorganisationerne SAB ved KAB og FSBbolig fik den 19. juni 2007 endeligt støttetilsagn fra Landsbyggefondens pulje til sociale og forebyggende indsatser i problemramte områder til implementering af den helhedsplan for Tingbjerg, som Borgerrepræsentationen godkendte den 31. maj 2007.

På Borgerrepræsentationens møde den 31. maj 2007 blev der også vedtaget et ændringsforslag stillet af borgmester Jacob Hougaard (A) om yderligere finansiering af projektet. Landsbyggefonden har derudover givet mulighed for at søge yderligere midler til understøttelse af et områdesekretariat, hvorfor dette tillæg til helhedsplanen med et revideret budget er udarbejdet.

 

LØSNING

I tillægget til helhedsplanen for Tingbjerg søges der om støtte til drift af områdesekretariat, en deltidssekretær, en kommunikationsmedarbejder samt yderligere midler til en styrkelse af kommunikations- og imageindsatsen. Således er det funktioner, der støtter op om indsatserne i den vedtagede helhedsplan.

 

 

ØKONOMI

Boligorganisationerne søger Landsbyggefonden om yderligere 7.363.879 kr. De forskellige fagforvaltninger har i den første helhedsplan godkendt deres engagement og deltagelse i implementering af helhedsplanen for Tingbjerg, men uden at medarbejdertimerne, der anvendes, blev medregnet som medfinansiering. Derfor er det ikke nødvendigt med en udvidelse af den kommunale indsats, men blot en prissætning af den allerede godkendte kommunale involvering i projektet.

 

 

VIDERE PROCES

Tillægget til helhedsplanen skal forelægges Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Efter godkendelse i Borgerrepræsentationen sendes tillægget til Landsbyggefonden. Når Landsbyggefonden har godkendt tillægget, kan projektet sættes i gang.

 

 

BILAG

  1. Tillæg til helhedsplan for Tingbjerg
  2. Revideret budget for Tingbjerg 7. juni 2007
  3. Helhedsplan for Tingbjerg februar 2007
  4. Notat om status for samtlige helhedsplaner samt evaluering af disse
  5. BR 31. maj 2007 (229/07)
  6. Notat om personaleressourcer for TMF
  7. Efterretningsnotat om Landsbyggefondens 2007 midler
  8. Notat om evalueringsmetode
  9. Notat om ressourceforbrug
  10. Revideret efterretningsnotat om Landsbyggefondens 600 mio. kr. pulje
  11. Efterretningsnotat om Landsbyggefondens 600 mio. kr. pulje
  12. BR 14. juni 2006 (377/06)

 

 

 

 

Hjalte Aaberg                                           Ulrik Winge


 

Til top