Mødedato: 07.06.2006, kl. 15:00

Status for og afslutning af Byudviklingspuljen

Se alle bilag

Status for og afslutning af Byudviklingspuljen

Teknik- og Miljøudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 7. juni 2006

 

 

Sager til beslutning

 

19.      Status for og afslutning af Byudviklingspuljen

 

TMU 345/2006  J.nr. 444.0001/03

 

 

INDSTILLING

Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget godkender,

at          sidste frist for færdiggørelse af projekter finansieret af Byudviklingspuljen fastsættes til den 1. juni 2007

at          Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejder en redegørelse med evaluering af puljen og dens projekter inden den 1. oktober 2007 med forslag til anvendelse af eventuelle uforbrugte midler.

 

 

RESUME

Byudviklingspuljen er skabt i forlængelse af "Boliger for alle – Boligpolitisk strategiplan for København Kommune 2001-2004". Borgerrepræsentation vedtog den 16. maj 2002 at etablere puljen og at tilføre den 45,8 mio. kr. til fordeling i 2002-2004 (BR 253/02). Puljens formål er at styrke lokale initiativer, som kan forbedre de eksisterende boligområder, og at støtte udviklingen af lokale partnerskaber mellem københavnerne og kommunen.

Der er i de fem ansøgningsrunder bevilget støtte til i alt 109 projekter, hvoraf 35 projekter er afsluttede, 52 er aktive og 22 er opgivet pr. den 1. marts 2006. Der er disponeret 45,4 mio. kr. til i alt 87 afsluttede og aktive projekter. Pr. 1. marts 2006 er der udbetalt i alt 19,3 mio. kr. til 35 afsluttede projekter samt 14 af de aktive projekter. De resterende 26,1 mio. kr. forventes udbetalt i 2006 og begyndelsen af 2007.

Sekretariatet for puljen varetages af Vej & Park, Byrumskontoret. Der blev afsat i alt 1,7 mio. kr. af puljens midler til denne opgave inkl. annoncering. Der er hidtil anvendt 1,1 mio. kr. af disse midler. (Alle ovennævnte beløb er i 2002-niveau.)

Det var oprindelig forventningen, at puljens projekter var afsluttede ved udgangen af 2006, men det har vist sig, at en del projekter har brug for længere tid end ventet til at skaffe medfinansiering og sikre en fornuftig projektforberedelse og -udvikling, især fordi en del af initiativtagerne ikke har erfaring med sådanne opgaver.

Forvaltningerne foreslår, at den 1. juni 2007 fastsættes som sidste frist for færdiggørelse af projekter under puljen. Det betyder, at projekter, som efter sekretariatets vurdering ikke kan nå at blive gennemført (færdiganlagt) inden denne dato, får besked på, at de ikke kan få tilskud fra puljen.

I det omfang, der er et restbeløb af ikke-udbetalte projektmidler, foreslår forvaltningerne, at et forslag til anvendelse af sådanne restmidler fremlægges sammen med en evaluering af puljen inden den 1. oktober 2007.


SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Byudviklingspuljen er skabt i forlængelse af "Boliger for alle – Boligpolitisk strategiplan for København Kommune 2001-2004". Borgerrepræsentation vedtog den 16. maj 2002 at etablere Byudviklingspuljen og at tilføre puljen 45,8 mio. kr. til fordeling i 2002-2004 (BR 253/02) "Disponering af midler fra Byudviklingspulje".

Puljens formål er at styrke lokale initiativer, som kan forbedre de eksisterende boligområder og at støtte udviklingen af lokale partnerskaber mellem københavnerne og Københavns Kommune.

Der er i de fem ansøgningsrunder bevilget støtte til i alt 109 projekter, hvoraf 35 projekter er afsluttede, 52 er aktive og 22 er opgivet. En del af projektansøgningerne er undervejs blevet kvalificeret med bistand fra Teknik- og Miljøforvaltningen.

 

Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil

Status for Byudviklingspuljen 2002-2005 viser, at der er disponeret 45,4 mio. kr. til i alt 87 aktive og afsluttede projekter. Pr. den 1. marts 2006 er der udbetalt i alt 19,3 mio. kr. De resterende 26,1 mio. kr. forventes udbetalt i 2006 og primo 2007. Til sekretariatsbetjening samt informationsvirksomhed var afsat 1,7 mio. kr. Heraf er der anvendt 1,1 mio. kr. i perioden 2002-2005.  (De nævnte beløb er i niveau 2002)

Forvaltningen foreslår, at den 1. juni 2007 fastsættes som sidste frist for færdiggørelse af projekter under puljen. Det betyder, at projekter, som efter forvaltningens vurdering ikke kan nå at blive gennemført (færdiganlagt) inden denne dato får besked på, at de ikke kan få tilskud fra puljen.

Forvaltningerne er på nuværende tidspunkt ikke i stand til at estimere, hvor mange af de p.t. 52 aktive projekter, der alligevel ikke bliver gennemført eller bliver gennemført med en lavere anlægssum end oprindeligt forventet. Derfor er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at anslå, hvor stor et restbeløb, der kan forventes fra de bevilgede midler til ikke realiserede eller beskårne projekter.

I det omfang der er tale om tilbageførte projektmidler, foreslår forvaltningerne, at et forslag til anvendelse af sådanne restmidler fremlægges sammen med en evaluering af puljen i en indstilling til Borgerrepræsentationen inden den 1. oktober 2007.

 

Kommende indstillinger til Teknik- og Miljøudvalget

Der er fire projekter under Teknik- og Miljøforvaltningens ressortområde med støtte fra Byudviklingspuljen, der endnu ikke er blevet forelagt Teknik- og Miljøudvalget til godkendelse. Det drejer sig om:

  • Esromgade (trafiksanering og forskønnelse)          Bevilling 773.000 kr.
  • Bregnerødgade (forskønnelsesprojekt)                 Bevilling 1.146.000 kr.
  • Rentemestervej (Marstrands Have)                      Bevilling 500.000 kr.
  • Dybbølsgade (forskønnelsesprojekt)                    Bevilling 1.141.000 kr.

Disse vil blive præsenteret for Teknik- og Miljøudvalget senest 1. september 2006.

 

Økonomi

Der er i de fem ansøgningsrunder bevilget støtte til i alt 109 projekter, hvoraf 35 projekter er afsluttede, 52 er aktive og 22 er opgivet pr. den 1. marts 2006. Status for Byudviklingspuljen 2002-2005 viser, at der er disponeret 45,4 mio. kr. til i alt 87 aktive og afsluttede projekter. Pr. den 1. marts 2006 er der udbetalt i alt 19,3 mio. kr. på de 35 afsluttede projekter samt 14 af de aktive projekter. De resterende 26,1 mio. kr. forventes udbetalt i 2006 og i begyndelsen af 2007.

Sekretariatsbetjeningen for puljen varetages af Vej & Park, Byrumskontoret. Der blev i sin tid afsat i alt 1,7 mio. kr. af puljens midler til denne opgave inkl. annoncering. Der er hidtil anvendt 1,1 mio. kr. af disse midler (alle beløb er i niveau 2002).

Det var oprindelig forventningen, at puljens projekter var afsluttede ved udgangen af 2006. Det har imidlertid vist sig, at en del projekter har brug for længere tid end forventet til at skaffe medfinansiering samt sikre en fornuftig projektforberedelse og projektudvikling, især fordi en del af initiativtagerne ikke har erfaring med sådanne opgaver.

Samlet set forventes der p.t. et mindreforbrug i forhold til det samlede budget for puljen, da mange projekter har vist sig at være vanskelige at gennemføre, bl.a. på grund af manglende medfinansiering eller fordi projekterne har vist sig at være dyrere end anslået af de projektansvarlige. Som tidligere nævnt er det ikke på nuværende tidspunkt muligt at anslå størrelsen af dette mindreforbrug, men forvaltningerne foreslår, at der inden den 1. oktober 2007 fremlægges en status for puljens økonomi sammen med en evaluering af puljens virke og forslag til anvendelse af eventuelle overskydende midler.

 

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens eller Økonomiforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

Bilag vedlagt

Bilag 1: Økonomisk status pr. den 1. marts 2006 vedrørende Byudviklingspuljen

 

 

Mette Lis Andersen                                                         Claus Juhl


 

Til top