Mødedato: 06.12.2006, kl. 15:00

Udmøntning af budget 2006, kampagne for hensynsfuld adfærd blandt cyklister

Udmøntning af budget 2006, kampagne for hensynsfuld adfærd blandt cyklister

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 6. december 2006

 

 

Sager til beslutning

 

23.      Udmøntning af budget 2006, kampagne for hensynsfuld adfærd blandt cyklister

 

TMU 948/2006  J.nr. 21153.0009/06

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

 

at  der anvendes 0,5 mio.kr. til gennemførelse af "udvikling og gennemførelse af en kampagne for hensynsfuld adfærd blandt cyklister", som beskrevet i indstilling en finansieret af 35 mio. kr. puljen til cykelfremkommelighed og støjbekæmpelse i overensstemmelse med den fremlagte projektplan (BR 343/06)

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 8. november 2006

Sagen blev udsat

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 22. november 2006

Sagen blev udsat

 

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 6. december 2006

Der blev stemt om indstillingen.

 

Afstemning

 

For

Imod

Undlod

Klaus Bondam (B)

X

 

 

Bo Normander (B)

X

 

 

Anne Vang (A)

X

 

 

Johannes Nymark (A)

X

 

 

Winnie Larsen-Jensen (A)

X

 

 

Hamid El Mousti (A)

 

 

 

Lars Dueholm (V)

X

 

 

Karin Storgaard (O)

X

 

 

Torben Kastrup (F)

X

 

 

Jette Gottlieb (Ø)

X

 

 

Winnie Berndtson (U)

 

 

X

Resultat

9

0

1

 

Indstillingen blev godkendt.

 

Winnie Berndtson (U) begærede sagen indbragt til afgørelse i Borgerrepræsentationen.

 

 

 

RESUME

Københavns Kommune ønsker at få især cyklisterne i København til at vise større hensyn til hinanden og andre medtrafikanter via en mere strategisk kampagne. Andelen af trafikanter, der vælger cyklen til og fra arbejde, nærmer sig i et rask tråd de 40 %, hvilket er unikt sammenlignet med andre europæiske storbyer.

 

Stigningen betyder også, at cyklisterne bliver nødt til at vise større hensyn for at undgå kapacitetsproblemer og uheld. Derfor vil Københavns Kommune satse stort på at forbedre cyklisternes fremkommelighed, cykelparkering og hensyntagen, for at cykeltrafikken kan afvikles mere glidende og sikkert. Overordnet har sikkerheden for cyklister udviklet sig positivt. Antallet af alvorligt tilskadekomne og dræbte cyklister er halveret inden for de sidste 10 år. Men samtidig viser det sig, at uheldstatistikken for cyklister som trafikgruppe ikke forbedres i samme takt som andre trafikantgrupper.

 

Kampagnen skal udvikles i november/december 2006 - og udføres i foråret 2007. Det er hensigten, at kampagnen skal danne basis for lignende kampagner på sigt, og vil denne omgang primært handle om:

·         at informere cyklister (og andre trafikantgrupper) om hensigten og de konkrete aktiviteter under strategien for bedre fremkommelighed og cykelparkering

·         at invitere cyklisterne til at spille med, og skabe bedre en adfærd på gader, veje og cykelstier - så både fremkommeligheden og sikkerheden bliver bedre

 

Udvikling og gennemførelse af kampagne for hensynsfuld adfærd blandt cyklister er budgetteret til 0,5 mio. kr. for 2006/2007.

 

Sagen var på dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets møder den 8.og den 22.  november 2006, men blev udsat.


 

Til top