Justering af model for udmøntning af parkeringsdeklarationer
Borgerrepræsentationen skal tage stilling til en justering af nedskrivningen af antallet af parkeringspladser ved udmøntning af parkeringsdeklarationer.
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at nedskrivningsfaktoren i Model for udmøntning af parkeringsdeklarationer ændres fra 1/3 til 1/5.
Problemstilling
Borgerrepræsentationen vedtog den 8. maj 2014 Model for udmøntning af parkeringsdeklarationer, som indeholder betingelser for, hvordan de eksisterende parkeringsdeklarationer kan udmøntes til medfinansiering af anlæg af offentlige parkeringspladser. Modellen indebærer, at antallet af registrerede pladser i de enkelte deklarationer nedskrives til 1/3 i forbindelse med udmøntningen. Nedskrivningsfaktoren blev fastsat på baggrund af en estimering af det samlede antal pladser anført i deklarationerne samt en vurdering af byens behov for parkering. Derudover indgik samfundsøkonomiske betragtninger. Disse forudsætninger er nu ændret således, at det foreslås at nedsætte nedskrivningsfaktoren til 1/5.
Løsning
Siden 1950 har Københavns Kommune i forbindelse med byggetilladelser, som betingelse for dispensation fra krav om anlæg af parkeringspladser, udstedt parkeringsdeklarationer. Anlæg af de pladser, som ifølge deklarationerne mangler at blive etableret, kan kun i meget få tilfælde ske på ejendommene. Formålet med den vedtagne model er at skabe administrativt og økonomisk grundlag for, at pladserne i stedet kan anlægges som alment tilgængelige kommunale parkeringsfaciliteter med status af offentlig vej. Der er på nuværende tidspunkt ikke udmøntet deklarationer efter modellen - og dermed på baggrund af en nedskrivning af antal pladser. I modellen indgår ikke private initiativer.
I mange dele af byen er der kun mulighed for at øge parkeringskapaciteten ved etablering af parkering i konstruktion (p-huse og p-kældre). Parkeringspladser i konstruktion er omkostningstunge. Kravet til udmøntningen af deklarationerne er blevet nedsat til 1/3 for samfundsmæssigt at kunne blive bæredygtigt.
I praksis vil dette sige, at hvis der eksempelvis er anført 15 pladser i deklaration, vil ejeren kun skulle bidrage til etablering af fem pladser. Statsforvaltningen udtalte før vedtagelse af modellen, at den ikke var uforenelig med bærende forvaltningsretlige principper.
Kommunen har ikke registreret deklarationerne systematisk, fra det blev praksis at udstede dem tilbage i 1950’erne. Forvaltningen havde derfor, på tidspunktet for vedtagelsen af modellen, ikke et nøjagtigt tal for, hvor mange deklarationer der var udstedt. Der findes opgørelser over deklarationer for hele byen, men de er upræcise. Der er derfor blevet foretaget en screening af opgørelserne for dele af brokvartererne og indre by. Screeningen viser, at der samlet set er ca. 50 % flere pladser anført i deklarationer end oprindeligt angivet.
Da modellen blev vedtaget, var der kendskab til ca. 12.500 pladser i deklaration. Derudover skønnede forvaltningen, at der kunne være krav om yderligere ca. 2.000 ikke-registrerede pladser. Det seneste estimat, som er udarbejdet på baggrund af, at 10 % af byens ejendomme er screenet, indikerer, at der i alt er 18.000 pladser i deklaration. Forudsætningerne for, hvordan nedskrivningsfaktoren i 2014 blev fastlagt, er dermed ændrede. Det udarbejdede estimat er dog ikke et eksakt tal, og der er ikke afsat midler til en fuld screening, hvor de præcise tal kunne opgøres.
Derudover har forvaltningen på baggrund af de forventede omkostninger for etablering af et konkret underjordisk parkeringsanlæg på Strandboulevarden, måttet opjustere den generelle forventning til udgifter til p-anlæg.
Disse ændringer betyder, at hvis nedskrivningsfaktoren fastholdes, skal der samlet bygges flere pladser end de 4.000, der blev forudsat ved vedtagelsen af modellen. Derudover vil den økonomiske belastning af ejendomsejerne samlet set blive større end forventet. Det var sigtet med modellen, at den skulle være samfundsøkonomisk bæredygtig.
Hvis forvaltningens seneste estimat lægges til grund, skal der med den nye nedskrivningsfaktor samlet set bygges 1/5 af 18.000 pladser, altså 3.600 offentlige parkeringspladser. Det betyder, at den samlede økonomiske belastning for borgerne og kommunen formindskes med en 1/10 eller mellem 200 og 400 mio. kr., da der skal bygges omkring 400 pladser færre. Tallene skal læses med størst mulig forbehold.
Alternativ nedskrivningsfaktor
Hvis det fortsat ønskes, at der bygges 4.000 pladser, skal nedskrivningsfaktoren ændres fra 1/3 til en nedskrivningsfaktor på 2/9.
På tidspunktet for vedtagelse af modellen blev det skønnet, at etablering af de 4.000 pladser ville kunne nedbringe parkeringsbelægningsgraden generelt til under 90 % i de områder af byen, der tælles i. Tilførsel af 3.600-4.000 pladser vil med de nuværende belægningsgrader dog ikke kunne bringe belægningsprocenten ned under 90. Geografisk set er både deklarationer og parkeringsbehov koncentreret omkring de indre dele af byen.
Borgerrepræsentationen skal derfor tage stilling til, om nedskrivningsfaktoren skal nedsættes, og dermed gøre den økonomiske belastning af en udmøntning mindre for ejendomsejere og for kommunen, der bl.a. vil have udgifter til drift. Nedskrivningen vil også gælde for deklarationer behæftet kommunens egne ejendomme.
Konsekvensen af nedskrivningen vil først og fremmest være, at de ejendomme, som skal bidrage til et konkret anlæg, vil skulle udpeges indenfor et større område. Endvidere vil der, fordi kommunen giver afkald på den resterende del af de deklarerede pladser, udover den femtedel, der bygges, potentielt set blive etableret endnu færre af de pladser, som kommunen i forbindelse med den oprindelige byggesagsbehandling anså for påkrævet i forbindelse med de enkelte byggerier.
Kommunens eksterne advokat har vurderet de juridiske implikationer af en yderligere nedskrivning. Advokaten mener, at der ikke er noget, der direkte taler imod en justering. Da en lignende udmøntning af parkeringsdeklarationer er uden fortilfælde, og dermed ikke har været prøvet ved domstolene, er der en principiel usikkerhed omkring dens juridiske holdbarhed. Kun evt. fremtidige domstolsafgørelser vil kunne skabe vished herom. Statsforvaltningen har desuden tidligere tilkendegivet, at der ikke er noget i vejen for en senere justering af udmøntningsgraden.
Helt generelt skal kommunen som led i den oprindelige model finansiere minimum 50 % af anlægsudgiften til parkeringspladserne. Kommunen er dog kun forpligtet til at medfinansiere etablering af parkeringspladser, hvis deklarationerne udmøntes i offentlig parkering. Ejendomsejerne har herudover, med forvaltningens godkendelse, mulighed for at udmønte deklarationer ved selv at etablere private pladser for egen regning enten på egen eller anden ejendom.
Økonomi
Ændringen af nedskrivningsfaktoren betyder, at kommunens samlede potentielle medfinansiering af parkeringsanlæg nedsættes. Afskrivning og forrentning af udgifter til etablering af offentlige parkeringsanlæg nedsætter modregningen af indtægter fra betalingsparkering i statens bloktilskud til kommunen.
Videre proces
Når Borgerrepræsentationens har godkendt indstillingen, vil nedskrivningsfaktoren blive justeret. Den justerede faktor indføres i relevante dokumenter, men vil først få retlig virkning i og med kommende udmøntningsprocesser.
Pernille Andersen
/Anne-Sofie Degn
Beslutning
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 6. november 2017
Radikale Venstre stillede følgende ændringsforslag til erstatning af 1. at-punkt:
”Indstillingen sendes tilbage til forvaltningen, som udarbejder et budgetnotat om screening af hele byen, der kan indgå i de kommende overførsels- eller budgetforhandlinger.”
Ændringsforslaget blev vedtaget med syv stemmer mod fire. Ingen undlod at stemme.
For: A, B, C, I og V.
Imod: F og Ø.
Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
”Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti beklager, at indstillingen ikke tiltrædes, da der dermed fortsat pålægges boligorganisationer og københavnere et milliardbeløb i udgifter med fx dyrere almene boliger til følge.”
Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre afgav følgende protokolbemærkning:
”Med kun 10 pct. af p-deklarationerne screenet, anser partierne ikke sagen for at være tilstrækkeligt oplyst til, at vi kan stemme for den.”