Mødedato: 05.02.2018, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Drøftelse af kriterier for håndtering af stader i København

Se alle bilag

Teknik- og Miljøudvalget skal drøfte kriterierne for stadepladser, som Teknik- og Miljøforvaltningen anvender i håndteringen af stadepladser på offentlige veje og i parker.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller,

  1. at Teknik- og Miljøudvalget drøfter de nuværende kriterier for håndtering af stadepladser.

    Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,   
      
  2. at der hermed er gjort op med 1. at-punkt af medlemsforslag stillet af Socialdemokratiet om håndtering af stadepladser (bilag 2).

Problemstilling

På mødet i Teknik- og Miljøudvalget den 6. november 2017 stillede Socialdemokratiet et medlemsforslag om at drøfte håndteringen af stadepladser. Medlemsforslaget blev godkendt.

Borgerrepræsentationen besluttede den 24. januar 2008 såkaldt sekundære hensyn, der skal indgå i kriterierne for tildeling af stadepladser. Udvalget skal nu drøfte de vedtagne, og andre mulige, sekundære kriterier, annonceringspraksissen og varigheden af tilladelser til stadepladser.

Løsning

Københavns Kommune har i dag tre forskellige ordninger for gadehandel. Den første ordning er en ordning for stadepladser, hvor stadepladsholderen har et fast salgssted i en tidsbegrænset periode. Derfra kan der sælges mad, drikke og udvalgsvarer. Stadepladserne udbydes i annonceringsrunder, der giver mulighed for, at alle interesserede kan ansøge om at komme i betragtning til en ledig stadeplads. Indkomne ansøgninger vurderes ud fra de lovlige kriterier, der er relevante for den konkrete vurdering. I denne kategori ligger også den klassiske pølsevogn. Det er altid muligt at foreslå en stadeplads på et nyt sted i byen. Forvaltningen tager konkret stilling til forslaget og vejleder med henblik på, at ansøger kan opnå en tilladelse. På Københavns Kommunes hjemmeside fremgår de generelle vilkår for en tilladelse til en stadeplads (bilag 3).

Den anden ordning er standardordningen for mobilt gadesalg, hvor gadehandlen kan ske fra mobile enheder, på offentlige veje, i store dele af byen, men uden at de har et fast salgssted. De tildeles en tilladelse til mobilt gadesalg på baggrund af et, ifølge lov om næring, lovligt sortiment og et mobilt salgssted. Tilladelserne udstedes løbende. Det giver mulighed for at komme hurtigt i gang, teste idéer, koncepter og sortimenter, og tilbyder fleksibilitet i forhold til tid, sted og lejlighed.

Den tredje ordning er en særordning for mobilt gadesalg i områder, hvor der er meget færdsel, eller pladsen på anden måde er knap, f.eks. på grund af, at det pågældende sted anvendes til opholdsareal. I disse områder er der antalsbegrænsning på mobile enheder, der får en tilladelse til gadehandel fra udpegede pladser. Tilladelserne uddeles årligt på baggrund af en annonceringsrunde, hvor de bedst egnede ansøgere udvælges på baggrund af hensynet til fremkommelighed, sæson og variation i de sortimenter, der tilbydes områdets brugere.

Kriterier for stadepladser

Teknik- og Miljøforvaltningen er forpligtet til at tildele stadepladser ud fra generelt saglige kriterier, der knytter an til vejformål på offentlige veje og Københavns Kommunes parker, som fritids- og friluftsarealer. For vejen gælder, at forvaltningen skal tage højde for en række obligatoriske hensyn, mens en række sekundære hensyn kan inddrages enten på forvaltningens eller ansøgerens initiativ i den konkrete vurdering.

De primære hensyn for vejene er først og fremmest fremkommelighed og afvikling af trafik, men det er også væsentligt at tage de nødvendige hensyn til naboerne ift. f.eks. lugt- og støjgener. De primære hensyn har ophæng i Vejloven og kan derfor kun ændres ved en lovændring. I parkerne er det primære hensyn den rekreative funktion for borgerne. Kommunen kan efter kommunalfuldmagten indgå aftaler med stadeholdere om salg i parkerne, når salget understøtter hovedformålet. Kommunen kan vurdere, hvilke stader, der understøtter parkens funktion, hvilket giver vide rammer for fastsættelse af udvælgelseskriterier.

På vejene er de sekundære hensyn er f.eks. vejens funktion som opholdsareal, byrummets fortsatte æstetik og sammenhæng, nabohensyn generelt og miljøhensyn.

I udvælgelsessituationer, hvor flere ansøgere ønsker at anvende det samme sted, kan de sekundære hensyn anvendes som supplerende udvælgelseskriterier, forudsat at de har afsæt i vejformål. I praksis dækker det et bredt område og mange sekundære kriterier kan f.eks. indeholdes under hovedkriteriet om vejens funktion som opholdsareal. I dag fremgår følgende sekundære hensyn på Københavns Kommunes hjemmeside:

  • Sundhed
  • Økologi
  • Bæredygtighed
  • Nytænkning
  • Noget unikt for byen
  • Bredere mangfoldighed i madsortimentet
  • En flot salgsvogn.

Kriterierne blev besluttet i Borgerrepræsentationen den 24. januar 2008 i forbindelse med godkendelsen af rammerne og retningslinjerne for tildeling af salgspladser – en ny type stadepladser, hvorfra der kan sælges ferskvarer, tilberedt mad og drikke, og non-food på varierede tider og steder, hen over året.

Forvaltningen arbejder ud fra den præmis, at byens kvarterer er forskellige og har en lokal egenart, der er stemningsgivende og definerende for kvarteret. Det vil derfor variere fra sted til sted, hvilke forhold, der tillægges særlig vægt. Det væsentlige er, at stadepladserne kan bidrage til at give stemning, oplevelsesværdi, tryghed og forbipasserende en række tilbud, som måske ellers ikke er til stede i nærområdet eller imødekommer et behov, der eksempelvis kan være til stede i byens transitrum, hvor folk er på vej fra det ene sted til det andet. Det kan også være et tilbud, hvor forbipasserende tager ophold for at nyde et områdes særlige stemning og kvaliteter.

Forvaltningen foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter de sekundære hensyn, da det fra politisk side er muligt at præge de prioriteringer og pejlemærker, som Teknik- og Miljøudvalget ønsker, at forvaltningen tager i betragtning i såvel den konkrete vurdering som i en konkurrencesituation, hvor der er flere egnede ansøgere til den samme stadeplads. De sekundære hensyn skal være saglige og relevante i vurderingen af ansøgninger til stadepladser, og skal give forvaltningen mulighed for at udøve et konkret skøn. Alternative bud på andre relevante sekundære hensyn kan være:

  • At fremme en københavner-identitet, der understøtter visionerne i Fællesskab København,
  • At kreativitet og originalitet vægtes for at give byen mere kant,
  • At der fastlægges nye farvekoder og former i forhold til forskellige typer af salgsvogne, evt. efter sortiment, for at lægge en linje for københavner-identitet,
  • At der overvejes hensyn, der understøtter målet om, at københavnerne oplever, at deres lokalområde er levende og varieret,
  • At traditionerne for traditionelle stadepladser – blomster, pølsevogne, frugt og grønt –, i type og sortiment bevares,
  • At der er variation, i det sortiment stadepladserne tilbyder, de steder i byen, hvor der er mange stadepladser tæt på hinanden,
  • At stadet bidrager til stedet og dets brugere,
  • At stille yderligere krav til stadepladsernes generatorer, med henvisning til miljøhensyn, således at luft- og støjforurening reduceres, eller stille krav til, at der anvendes el frem for eksempelvis benzin eller diesel.  

Den forventede effekt af sådanne hensyn er, at stadepladserne i type, udseende og sortiment i højere grad vil bidrage til at skabe værdi i lokalområdet igennem en tilpasning til de lokale behov, stedets egenart og bevarelsen af gadehandelstraditionen. Bydelene vil således potentielt fremstå mere helstøbte og bidrage til en skarpere københavner-identitet. Desuden vil en overgang til eksempelvis el give mindre støj og renere luft.

Annonceringspraksis

Antallet af stadepladser, typen og deres placering varierer kun ganske lidt år for år (bilag 6). Når der annonceres ledige eller nye stadepladser i byen tager forvaltningen udgangspunkt i den geografiske placering. I annonceringen forholder forvaltningen sig til de konkrete forhold omkring stedet og stadepladsen. Hvad forvaltningen lægger vægt på, eller kan lægge vægt på i en ansøgningsproces, fremgår af annonceringen og beskrivelsen af den konkrete stadeplads (se eksempler på to stadepladsannonceringer i bilag 4 og 5). Den nuværende praksis er således, at hvis der hidtil har været en traditionel stadeplads – f.eks. pølser, blomster, frugt og grønt, delikatesser – så vil der som udgangspunkt altid bliver annonceret efter samme type traditionel stadeplads (altså samme sortiment og type). Det er dog stadigvæk muligt at ansøge og komme i betragtning til en stadeplads med andet sortiment og type end et traditionelt. Dette kan eksempelvis ske, hvis der ikke er kvalificerede ansøgere med det traditionelle typestade, herunder også pølsevognstadepladser.

Forvaltningen afholder informationsmøder en gang om måneden for at vejlede ansøgere. Desuden er der personlig betjening hver mandag fra kl. 13.00-15.00, hvor der også er mulighed for at få vejledning om stadepladser.

 Forvaltningen foreslår en drøftelse af den gældende annonceringspraksis, herunder om forvaltningens annonceringspraksis er gennemsigtig nok i forhold til, hvad der ønskes at understøtte.

Varighed af en tilladelse til en stadeplads

Borgerrepræsentationen besluttede den 10. februar 2011, nye generelle vilkår for pølsevognsstadepladser, herunder at en tilladelse maksimalt kan have en varighed af tre år. Stadepladser skal efter udløb af en tilladelse annonceres i åbent udbud, så alle interesserede har mulighed for at ansøge om ledige stadepladser. Det er et standardvilkår som nuværende og kommende stadeholdere gøres bekendt med ved ansøgningen, men det er principielt muligt at ansøge om en anden varighed end tre år. Da det ikke stiller andre ansøgere ringere at ansøge om en kortere periode, kan forvaltningen give en tilladelse til dette efter en konkret vurdering. Der gives kun tilladelser med en kortere varighed end tre år, hvis ansøger har ansøgt om dette. Dette kan f.eks. blive aktuelt, hvis en ansøger vil gå på pension inden den treårige periode er gået. Hvis der ansøges om mere end tre år, og forvaltningen vurderer, at der ud fra saglige hensyn bør gives en tilladelse med en sådan længere varighed, skal forvaltningen forelægge sagen for Teknik- og Miljøudvalget, da forvaltningen ikke alene kan fravige den politiske beslutning.

Det er forvaltningens vurdering, at treårige tilladelser medvirker til, at de nuværende stadepladsholdere holder fokus på kvalitet og mulighed for udvikling. Samtidig giver det nye aktører mulighed for at byde ind med deres idéer og drivkraft, da staderne udsættes for konkurrence hvert tredje år. Begge dele er vigtige, hvis stadepladser også fremadrettet skal være attraktive for byens borgere og besøgende. Desuden er vurderingen, at de treårige tilladelser giver gode muligheder for at opbygge en forretning og opnå en erfaring med driften af stadepladser, der kan være en fordel ved genansøgning.  

Forvaltningen foreslår en drøftelse af varigheden af stadepladstilladelser.

Økonomi

Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Forvaltningen indarbejder Teknik- og Miljøudvalgets drøftelse i det videre arbejde med at bevare og udvikle stadepladsområdet. Såfremt Teknik- og Miljøudvalget ønsker at have flere eller andre sekundære hensyn og ønsker at ændre annonceringsperiode, vil forvaltningen revidere retningslinjerne og forelægge dem til politisk behandling.

Forvaltningen vil derudover følge op med evt. konkrete tiltag i indstillingen om 0muligheder og scenarier for fastholdelse af pølsevogne, som er planlagt til Teknik- og Miljøudvalgsmødet den 26. februar 2018.

 

Pernille Andersen

                                              /Anne-Sofie Degn          

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 5. februar 2018  

Indstillingens 1. at-punkt blev drøftet.

Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt.

Til top