Mødedato: 04.12.2023, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Fjerde sag om bevillingsmæssige ændringer 2023

Se alle bilag
Teknik- og Miljøudvalget præsenteres fire gange årligt for sager om bevillingsmæssige ændringer, der omhandler budgetændringer af teknisk karakter. Dette er fjerde og sidste sag om bevillingsmæssige ændringer i 2023, hvor udvalget skal tage stilling til 38 bevillingsmæssige ændringer. Der er hovedsaligt tale om budgetændringer vedrørende allerede politisk godkendte bevillinger, hvor der foretages budgettilpasninger af forskellig karakter. Der indgår endvidere indarbejdelse af tre bevillinger vedrørende mindre eksterne tilskud.   

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

  1. at de bevillingsmæssige ændringer listet i bilag 2-5 indarbejdes i budgettet via Økonomiforvaltningens samlede sag om bevillingsmæssige ændringer til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
  2. at anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. frigives til etablering af byrum i folehaven. Anlægsbevillingen skal frigives i forbindelse med, at udgifts- og indtægtsbudgettet opskrives med 0,5 mio. kr. som følge af et tilskud fra Lokale og anlægsfonden, jf. løsningsafsnittet.
  3. at det indarbejdes via Økonomiforvaltningens samlede sag om bevillingsmæssige ændringer til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at taksten for ”Rottebekæmpelse” korrigeres til ny beregningsmetode pr. 1. januar 2024, jf. løsningsafsnittet og bilag 7.
  4. at anlægsbevilling på 4,35 mio. kr. frigives til anlæg af vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum, da bevillingen ved en fejl ikke var stjernemarkeret i Budget 2024, jf. løsningsafsnittet.

Problemstilling

I denne sag indgår indarbejdelse af 3 tekniske budgetændringer. Under forudsætning af Teknik- og Miljøudvalgets godkendelse vil de bevillingsmæssige ændringer indgå i Økonomiforvaltningens samlede sag om bevillingsmæssige ændringer, som behandles i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Som følge af ny bekendtgørelse indføres der ny beregningsmetode vedrørende fastsættelse af taksten for rottebekæmpelse. Det betyder, at taksten skal ændres pr 1. januar 2024. Enhver ændring af gældende takster forelægges Teknik- og Miljøudvalget og skal godkendes af Borgerrepræsentationen.

Løsning

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller at gennemføre 38 bevillingsmæssige ændringer i alt. Disse fremgår alle af bilag 2-5. Der sondres mellem følgende forskellige typer af bevillingsmæssige ændringer i sagen:

  • Bevillingsmæssige omplaceringer inden for eget udvalg (bilag 2)
  • Bevillingsmæssige omplaceringer mellem udvalg (bilag 3) 
  • Bevillingsmæssige korrektioner med likviditetseffekt (bilag 4)
  • Eksterne tilskudsbevillinger (bilag 5)

Bevillingsmæssige ændringer inden for eget udvalg

Bevillingsmæssige ændringer inden for eget udvalg sker fx, hvis der overføres budgetmidler fra et bevillingsområde til et andet. Alle budgetændringer inden for eget udvalg fremgår af bilag 2. 

Der indgår 19  budgetændringer inden for eget udvalg, som  primært vedrører: 

  • Teknik- og Miljøforvaltningen har i november afsluttet en gammel byggesag, som medfører, at der modtages 15 mio. kr. i merindtægter. Merindtægterne har været indregnet i det forventede regnskab i løbet af året, men der har været usikkerhed om hvorvidt indtægten blev realiseret i 2023. Indtægten er  nu realiseret, og på baggrund heraf foretages omplaceringer af budget i 2023 med henblik på at korrigere større bevillingsmæssige afvigelser på indtægts- og udgiftssiden og derved opnå mere styringsrelevante budgetter. Omplaceringerne er samlet set et nulsumsspil og medfører at udgiftsbudgettet på Byfornyelse, ydelsesstøtte nedskrives 8,2 mio. kr., som følge af forventet mindreforbrugbyfornyelsesstøtte, indtægtsbudgettet på Ordinær drift opskrives 17 mio. kr., som følge af merindtægterne vedrørende byggesagsbehandlingen, udgiftsbudgettet på Ordinær drift opskrives 7 mio. kr. vedrørende merudgifter til materielinvesteringer, materielvedligehold og byggesagsbehandling, indtægtsbudgettet på Parkering nedskrives 34,3 mio. kr. vedrørende mindreindtægter fra parkeringsafgifter og betalingsparkering og udgiftsbudgettet på Parkering nedskrives 16,1 mio. kr. vedrørende mindreforbrug på afregning til Rigspolitiet (løbenummer 1). Hvad angår korrektionen på betalingsparkering, vil der blive taget højde herfor i beregningen af udvalgets overførselsadgang, således at korrektionen ikke har negativ påvirkning på udvalgets overførselsadgang.
  • I indstillingen vedrørende udmøntning af budget 2024, som er behandlet på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 27. november 2023, indgår håndtering af finansiering af den specifikke udfordring som udvalget ikke fik tildelt midler til i Budget 2024. I denne sag rettes op på den forkerte budgetteringspraksis på bevillingen Parkering. Den forkerte budgetteringspraksis består i, at der har været anvendt forkert budgetforudsætning vedr. afregning med rigspolitiet, samt at nogle budgetkorrektioner er indlæst netto i stedet for brutto. Det rettes der op på i denne sag ved at opskrive indtægtsbudgettet 14,6 mio. kr. i 2023, 15,5 mio. kr. i 2024 og 14,9 mio. kr. i 2025 og frem, samt ved at opskrive udgiftsbudgettet 14,6 mio. kr. i 2023, 23,8 mio. kr. i 2024 og 23,2 mio. kr. i 2025 og frem. Opskrivningen af indtægts- og udgiftsbudgettet medfører en nettoopskrivning af budgettet på 8,3 mio. kr. i 2024 og frem, som finansieres ved at reducere bevillingen Ordinær drift med -8,3 mio. kr. i 2024 og frem. Endvidere indgår omplacering af 5,0 mio. kr. i 2024 og 2025 fra bevillingen Byfornyelse, ydelsesstøtte til bevillingen Ordinær drift med henblik på, at bidrage til at finansiere de -8,3 mio. kr. Omplaceringen af de 5,0 mio. kr. sker på baggrund af forventet mindreforbrugByfornyelse, ydelsesstøtte på 5,0 mio. kr. i 2024 og 2025 (løbenummer 2-4).  Budgetændringerne i 2024 og frem (løbenummer 3 og 4) er under forudsætning af Teknik- og Miljøudvalgets godkendelse af budgetudmøntningsindstillingen.
  • Indtægtsbudgettet på bevillingen Krematoriedrift nedskrives med 1,2 mio. kr. i 2023 og 0,2 mio. kr. i 2024 og frem med modpost på bevillingen Ordinær drift. Indtægter fra kremationer er opdelt på bevillingerne Ordinær drift og Krematoriedrift, hvor indtægterne finansierer henholdsvis driftsomkostninger og kapitalomkostninger. Der er tale om et samlet nulsumsspil mellem de to bevillinger, men som kræver løbende justeringer imellem de to bevillinger afhængig af det faktiske antal kremationer mm. (løbenummer 5).
  • Med virkning fra 1. juli 2023 skal der opkræves markedspriser for erhvervsaffald. Indtægtsbudgettet blev fastsat af Borgerrepræsentationen den 23. marts 2023, og en del af udgifterne på bevillingen Affaldsområdet skal nu henføres til Erhvervsaffald. Der flyttes på den baggrund budget fra bevillingen Affaldsområdet til bevillingen Erhvervsaffald, som udgør 21,3 mio. kr. i 2023, 39,2 mio. kr. i 2024 og 38,2 mio. kr. i 2025 og frem (løbenummer 6-15).
  • Nulstilling af restbudgetter på anlægsprojekter, der er regnskabsforklaret, men hvor budgettet ikke er korrekt nulstillet. Restbudgetterne på anlægsprojekterne nulstilles med modpost på O/U-model, byfornyelsesrammen og genopretningsrammen alt efter, hvilke anlægsprojekter der er tale om. Nulstillingen er et nulsumsspil på anlægsbevillingerne samlet set. Korrektionerne medfører at O/U-modellen opskrives 0,2 mio. kr., byfornyelsesrammen reduceres -0,6 mio. kr. og genopretningsrammen reduceres -39 t.kr. Som følge af, at der er tale om et større antal projekter, er de underliggende korrektioner udspecificeret i bilag 6 (løbenummer 17-19).  

Bevillingsmæssige ændringer mellem udvalg

Bevillingsmæssige ændringer mellem udvalg sker, hvis der overføres budgetmidler fra et udvalg til et andet, fx i forbindelse med overdragelse af opgaver fra en forvaltning til en anden eller i forbindelse med udmøntning af afledt drift fra Økonomiforvaltningen vedrørende idriftsættelse af afsluttede anlægsprojekter. Alle budgetændringer mellem udvalg fremgår af bilag 3.

Der indgår syv budgetændringer mellem udvalg, som vedrører: 

  • Udmøntning af driftsmidler fra Økonomiforvaltningens pulje til afledt drift vedrørende seks idriftsatte anlægsprojekter på bevillingen Ordinær drift  Service. Der udmøntes i alt 0,2 mio. kr. i 2023 og 1,3 mio. kr. i 2024 og frem fordelt på de seks projekter (løbenummer 20-25).  
  • I Budget 2022 (BR 06.10.22) blev der afsat midler under Økonomiforvaltningen til at håndtere de faldende indtægter fra betalingsparkering i takt med, at 5.000 pladser omlægges til el- og delebilspladser med tre timers tidsbegrænsning i dagtimerne. I denne sag omplaceres der budget fra Økonomiforvaltningens vedrørende omlagte pladser i 2023, hvilket medfører nedskrivning af indtægtsbudgettet med 2,6 mio. kr. i 2023 og 5,7 mio. kr. i 2024 og frem. Beløbet er højere i 2024 og frem, idet beløbet i 2023 tager højde for, at pladserne ikke har været omlagt i hele 2023 (løbenummer 26).

Bevillingsmæssige ændringer med likviditetseffekt

Bevillingsmæssige ændringer med likviditetseffekt vedrører op- og nedskrivninger af budgettet, hvor kommunens likvide midler (kommunekassen) henholdsvis finansierer opskrivninger og er modtager af nedskrivninger. Dette betegnes i praksis, som at budgetkorrektionen har modpost på Kassen.

Alle budgetændringer med likviditetseffekt fremgår af bilag 4. Der indgår seks budgetændringer med likviditetseffekt som hovedsaligt vedrører:

  • Reperiodisering af budget på bevillingen AffaldsområdetOverførsler mv., hvor der flyttes 8,2 mio. kr. fra 2023 til 2024 vedrørende pilotforsøg med automatisk tømningsregistrering, som følge af projektet er forsinket. Endvidere flyttes der 36 mio. kr. fra 2023 til 2024 vedrørende årligt tilbagevende reperiodisering af Cirkulær Københavns budget for resten af planperioden. Forskydningen skyldes primært, at Amager Ressource Center I/S skal genudbyde opgaven om indkøb og opsætning af bioposedispensere, som først vil ske i 2024 (løbenummer 27 og 28). 
  • Nulstilling af restbudgetter for aflagte anlægsprojekter på bevillingen Klima anlæg i perioden 2015-2023 med modpost på kassen, jf. vanlig praksis for nulstilling af klimaprojekter. På grund af et større antal korrektioner er korrektionerne udspecificeret i bilag 6 (løbenummer 29).
  • I 3. sag om bevillingsmæssige ændringer 2023 (TMU 20.11.2023) indgik reperiodisering af budget på Finansposter vedrørende indskud til Landsbyggefonden i forbindelse med byggeri af almene boliger. I sagen blev der flyttet ca. 60,1 mio. kr. fra 2023 til 2028, men ved en fejl blev budgettet i 2028 ikke pris og lønfremskrevet. Dette rettes der nu op på (løbenummer 32 og 33).

Eksterne tilskud

Teknik- og Miljøudvalget forelægges en oversigt over eksterne tilskud til godkendelse. Med godkendelsen indarbejdes tilskuddet i budgettet via opskrivning af indtægts- og udgiftsbudgettet. Eksterne tilskud, der kan have særskilt politisk interesse, vil blive fremlagt i selvstændige indstillinger.

I denne sag indgår tre nye tilskud, som fremgår af tabel 1.

Tabel 1: Nye eksterne tilskud (i 1.000 kr.)

Tilskudsgiver

Projekt

Samlet tilskudsbeløb

Fondsmoms

EU

Flexumers4Future

100

0

EU

Exploit4ZEB

50

0

Lokale og anlægsfonden

Etablering af nyt byrum i Folehaven

500

0

I alt

 

650

0

Tilskuddet på 100 t.kr. fra EU til ”Flexumers4Futurevedrører tilskud i 2023 til ansøgning til et projekt sammen med HOFOR m.fl. Projektet skal understøtte klimaplanen og den kommende energistrategi. Midlerne er forhåndsgodkendt til at dække konsulentudgifter i forbindelse med ansøgningen. (løbenummer 34).

Tilskuddet på 50 t.kr. fra EU til ”Exploit4ZEB” vedrører tilskud til udvikling af ansøgningen ”Exploit4ZEB” til EU Horizon Europe programmet vedrørende skalering og videreudvikling af Klimakarréens innovative facadeløsning med fokus på bl.a. biobaserede- og genbrugsmaterialer (løbenummer 35).

Tilskuddet på 500 t.kr. fra Lokale og anlægsfonden bidrager til finansiering af etablering af nyt byrum i Folehaven, som har til formål at skabe et nyt centralt byrum, der skal styrke kvarterets grønne identitet, skabe fællesskab, tryghed og sammenhæng i kvarteret samt understøtte de omkringliggende institutioner (BR 1. december 2022). I kommunens samlede sag om bevillingsmæssige ændringer, som behandles af Økonomiudvalget den 12. december 2023 og af Borgerrepræsentationen den 14. december 2023, søges der endvidere frigivet anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg. Dette med forbehold for Teknik- og Miljøudvalgets godkendelse af denne indstillings andet at-punkt (løbenummer 36).

I denne sag indgår endvidere to korrektioner vedrørende reperiodisering af budgettet i eksisterende projekter. Reperiodiseringerne medfører samlet set opskrivning af budgettet i 2024 med 0,1 mio. kr. og nedskrivning af budgettet i 2025 med 0,1 mio. kr. (løbenummer 37 og 38). Alle korrektionerne fremgår af bilag 5.  

Frigivelse af anlægsbevilling vedrørende anlæggelse af vejforbindelse

I Budget 2024 (BR 05.10.2023) (A, B, C, F, I, O og V) blev der afsat en bevilling i Teknik- og Miljøudvalget til at anlægge vejforbindelse mellem Tingbjerg og Husum. Anlægget af vejforbindelsen er en forudsætning for at gennemføre den lovpligtige udviklingsplan for Tingbjerg. Ved en fejl blev budgettet ikke stjernemarkeret i budgetaftalen, hvorfor bevillingen ikke blev frigivet med budgetvedtagelsen. Det rettes der op på ved at frigive anlægsbevilling til projektet med denne sag. I kommunens samlede sag om bevillingsmæssige ændringer, som behandles af Økonomiudvalget den 12. december 2023 og af Borgerrepræsentationen den 14. december 2023, søges der således frigivet 4,35 mio. kr. på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg med 1,185 mio. kr. i 2024, 2,175 mio. kr. i 2025 og 0,99 mio. kr. i 2026. Dette med forbehold for Teknik- og Miljøudvalgets godkendelse af denne indstillings fjerde at-punkt.

Korrektion af takst for ”Rottebekæmpelsen” i 2024

Folketinget har besluttet at ændre beregningsmetoden for rottebekæmpelse, jf. Bekendtgørelse nr. 1170 af 8. september 2023 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. De nye regler træder i kraft fra 1. januar 2024. Tidligere brugte alle kommuner en promille af den samlede ejendomsværdi som grundlag for beregningen, men fra 1. januar 2024 skal kommunerne anvende en sats pr. bebyggede antal kvadratmeter i kommunen som fordelingsnøgle. Beregningen af taksten for rottebekæmpelse skal således ændres fra 1. januar 2024, hvilket betyder en ændret takst og tekst i takstkataloget for 2024.

Ved vedtagelsen af budgettet i Borgerrepræsentationen den 5. oktober 2023 blev taksten i 2024 beregnet på baggrund af en promille på 0,02510, som nu er ændret til at være beregnet ud fra en sats pr. bebyggede antal kvadratmeter på 0,78. De forventede indtægter er uændrede og udgør 18,4 mio. kr. Den opdaterede tekst og takst fremgår af bilag 7.

Indtægter og udgifter er upåvirkede af den nye beregningsmetode, hvorfor der er ingen bevillingsmæssige konsekvenser af den nye beregningsmetode.  

Politisk handlerum
Bevillingsændringer i denne sag er korrektioner af teknisk karakter, samt tre korrektioner vedrørende indarbejdelse af tre mindre eksterne tilskud. Udvalget har mulighed for ikke at godkende de enkelte budgetkorrektioner. Budgetkorrektioner der ikke godkendes, vil udgå fra Økonomiforvaltningens samlede sag og dermed ikke blive indarbejdet i budgettet. Konsekvensen heraf vil afhænge af typen af budgetkorrektion, der ikke godkendes.

Taksten for rottebekæmpelse tager udgangspunkt i takstfastsættelsen jf. vedtaget budget 2024 (BR 5. oktober 2023). Taksten er dog teknisk genberegnet som følge af nyt lovgrundlag. Udvalget kan således ikke ændre beregningsmetoden.

Økonomi

Effekten af de bevillingsmæssige ændringer på Teknik- og Miljøudvalgets budgetrammer fremgår af tabel 2.

Tabel 2: Nettoeffekten af bevillingsmæssige ændringer på styringsområder (beløb er i 1.000 kr.)

Styringsområde

2023 P/L

2024 P/L

2023

2024

2025

2026

2027

2028

Service

2.901

7.155

6.865

6.965

6.965

6.965

Anlæg

-437

48

0

0

0

0

Overførsler mv.

-44.213

44.213

0

0

0

0

Finansposter

0

0

0

0

0

1.922

I alt

-41.750

51.417

6.865

6.965

6.965

8.887

Note: Positive tal opskriver budgettet, mens negative tal nedskriver budgettet.

Videre proces

De bevillingsmæssige ændringer er sendt til Økonomiforvaltningen den17. november 2023 med forbehold for Teknik- og Miljøudvalgets godkendelse. Økonomiforvaltningen vil efterfølgende fremlægge en samlet sag, hvor udvalgenes bevillingsmæssige ændringer fremgår.Den samlede sag behandles af Økonomiudvalget den 12. december 2023 og af Borgerrepræsentationen den 14. december 2023.

 

Søren Wille  

 / Michel Schilling

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 4. december 2023

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top