Forhøjelse af bevilling til skybrudsprojektet Fælledparkenprojekterne, Østerbro
Borgerrepræsentationen skal tage stilling til en forhøjelse af klimabevillingen for skybrudsprojektet Fælledparkenprojekterne for, at projektet kan gennemføres. Projektet er en del af den samlede plan for skybrudssikring fra 2015 og blev igangsat med Projektpakke 2020. Det består af tiltag på tre lokationer hhv. Frederik V’s Vej, Fælledparken og Øster Allé. Som følge af prisforhøjelser er det nødvendigt at hæve den samlede bevilling med 9,5 mio. kr. (takstmidler).
Indstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at rådighedsbevillingen til skybrudsprojektet NO5 Frederik V’s Vej (takstmidler) forhøjes med 0,4 mio. kr. Der skal på den baggrund gives en udgiftsbevilling på 0,4 mio. kr. samt frigives en anlægsbevilling på 0,4 mio. kr. på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Klima anlæg. Rådighedsbevillingen på 0,4 mio. kr. mellemfinansieres via byggekredit, jf. økonomiafsnittet.
- at rådighedsbevillingen til skybrudsprojektet NO6 Fælledparken (takstmidler) forhøjes med 3,4 mio. kr. Der skal på den baggrund gives en udgiftsbevilling på 3,4 mio. kr. samt frigives en anlægsbevilling på 3,4 mio. kr. på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Klima anlæg. Rådighedsbevillingen på 3,4 mio. kr. mellemfinansieres via byggekredit, jf. økonomiafsnittet.
- at rådighedsbevillingen til skybrudsprojektet NO7 Øster Allé (takstmidler) forhøjes med 5,7 mio. kr. Der skal på den baggrund gives en udgiftsbevilling på 5,7 mio. kr. samt frigives en anlægsbevilling på 5,7 mio. kr. på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Klima anlæg. Rådighedsbevillingen på 5,7 mio. kr. mellemfinansieres via byggekredit, jf. økonomiafsnittet.
Problemstilling
Borgerrepræsentationen vedtog den 26. november 2015 en samlet plan for klimatilpasning og skybrudssikring af København, og heri indgik skybrudsprojektet Fælledparkenprojekterne. Projektet blev igangsat med Projektpakke 2020 med tre bevillinger til skybrudsprojektet NO5 Frederik V’s Vej, skybrudsprojektet NO6 Fælledparken og skybrudsprojektet NO7 Øster Allé (BR 30. januar 2020).
På grund af generelle prisforhøjelser på markedet, herunder ekstra omkostninger til regnvandskassetter, skybrudsrender og rådgiverudgifter er der behov for at forhøje bevillingerne.
Skybrudsprojekterne finansieres af takstmidler og påvirker ikke Teknik- og Miljøudvalgets anlægsmåltal.
Løsning
Skybrudsprojektet Fælledparkenprojekterne består af tre delprojekter, der er designet til i samspil at afhjælpe problemet med skadevoldende oversvømmelser i området syd for Fælledparken (TMU 17. juni 2024). Projekterne på Frederik V’s Vej og Øster Allé anlægger en rende på tværs af vejene, der skal lede skybrudsvand ind i Fælledparken, hvor det forsinkes, inden det ledes til fælleskloakken. Delprojektet i Øster Allé anlægger desuden underjordiske magasiner (regnvandskassetter) der øger kapaciteten i fælleskloakken under både hverdagsregn og skybrud. Projektpakke 2020 er en del af Klimatilpasningsredegørelsen 2019 (bilag 2) og indeholder en beskrivelse af og kort over projekterne.
Tidsplanen for projektet er afstemt med Fælledparkens brugere, herunder boldklubberne og arrangører som Sparta (DHL-stafetten). Arbejdet er tilrettelagt, så det påvirker brugen af boldbanerne mindst muligt. Derfor er anlægsprojektet allerede igangsat med henblik på udførelse uden for fodboldsæsonen samt det årlige for DHL-løb. Boldbanearealet kan dog først færdiggøres, når vejret tillader etablering af græstæppet. Der er i samarbejde mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik-og Miljøforvaltningens enhed for arrangementer og gadesalg fundet erstatningsbaner i Fælledparken.
Indkomne tilbud fra entreprenører har vist, at der er behov for at hæve budgettet med 9,5 mio. kr., for at projektet kan realiseres. HOFOR er orienteret og har godkendt fordyrelsen. Forhøjelsen er finansieret af takstmidler og påvirker ikke Teknik- og Miljøforvaltningens anlægsmåltal.
De tre delprojekter er samtænkt og kan derfor ikke udføres separat. Forvaltningen vurder ikke, at det er muligt at finde besparelser i de enkelte projekter uden at kompromittere det samlede skybrudsprojekt.
Hvis bevillingen ikke forhøjes, kan projektet ikke gennemføres i sin nuværende form, og projektet vil da skulle annulleres. Hvis projektet annulleres, vil målene for skybrudssikring i skybrudsplanen (BR 13. december 2012) ikke blive opfyldt i området syd for Fælledparken. Hvis projektet ikke opfylder skybrudsplanens mål, vil det desuden betyde, at der skal findes kommunal finansiering til de indtil nu afholdte udgifter i projektet, idet de ikke vil kunne dækkes af HOFORs spildevandstakster.
Politisk handlerum
Da projekterne ikke kan udføres separat, og da besparelser i projekterne ikke vurderes mulig, foreligger der ikke et politisk handlerum.
Økonomi
Borgerrepræsentationen gav den 30. januar 2020 en samlet rådighedsbevilling på 56,1 mio. kr. (2020 p/l) til fem skybrudsprojekter, hvoraf der blev frigivet 3,6 mio. kr. (2020 p/l) til NO5 Frederik V’s Vej, 16,5 mio. kr. (2020 p/l) til NO6 Fælledparken og 23,0 mio. kr. (2020 p/l) til NO7 Øster Allé i alt 43,1 mio. kr. (2020 p/l) skybrudsprojekterne Fælledparkenprojekterne. Borgerrepræsentationen godkendte den 14. december 2023 en sammenlægning med restbevillingerne fra foranalyserne på hhv. 0,2 mio. kr. (2024 p/l) fra NO5 Frederik V’s Vej, 0,6 mio. kr. (2024 p/l) fra NO6 Fælledparken og 0,3 mio. kr. (2024 p/l) fra NO7 Øster Allé.
Med denne indstilling skal der tages stilling til forhøjelse og frigivelse af anlægsbevilling på i alt 9,5 mio. kr. (2026 p/l) på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Klima anlæg. HOFOR refunderer Københavns Kommunes anlægsudgift. Tilbagebetaling af anlægsudgiften sker over op til 25 år og starter, når projektet er afsluttet. Fra projektstart til projektafslutning mellemfinansierer Københavns Kommune anlægsudgiften via byggekredit (BR 24. marts 2022). HOFOR får dækket udgiften via spildevandstaksterne. Projektet vil efter forhøjelse fortsat være omkostningseffektivt.
De bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af tabel 1, mens frigivelsen fremgår af tabel 2.
Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser (beløb i 1.000 kr. og 2026 p/l)
|
At-punkt |
Udvalg |
Bevilling |
Indtægt (I)/ |
2026 |
Varig? |
|
1 |
TMU |
2030 Klima anlæg (NO5 Frederik V’s Vej) |
U |
400 |
Nej |
|
1 |
ØU |
Finansposter (Kassen) |
U |
-400 |
Nej |
|
2 |
TMU |
2030 Klima anlæg (NO 6 Fælledparken) |
U |
3.400 |
Nej |
|
2 |
ØU |
Finansposter (Kassen) |
U |
-3.400 |
Nej |
|
3 |
TMU |
2030 Klima anlæg (NO 7 Øster Allé) |
U |
5.700 |
Nej |
|
3 |
ØU |
Finansposter (Kassen) |
U |
-5.700 |
Nej |
|
I alt |
- |
- |
- |
0 |
- |
*Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter er indikeret uden fortegn. Øgede udgifter er indikeret uden fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn.
Tabel 2. Frigivelse af midler
|
Udvalg |
Klima ID |
Projekt |
Bevilling |
Beløb i 1.000 kr. |
|
TMU |
NO5 |
Frederik V’s Vej |
2030 Klima anlæg |
400 |
|
TMU |
NO6 |
Fælledparken |
2030 Klima anlæg |
3.400 |
|
TMU |
NO7 |
Øster Allé |
2030 Klima anlæg |
5.700 |
|
I alt |
|
- |
- |
9.500 |
Videre proces
Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, fortsættes anlægsarbejdet. Anlægsarbejdet, der påvirker arealet benyttet til fodboldbaner, forventes afsluttet i medio 2025, og det samlede projekt forventes færdigt ultimo 2026.
Søren Wille
/ Peter Højer