Mødedato: 01.11.2006, kl. 16:00

Redegørelse om igangsættelse af forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 308 "Wilders Plads II" med forslag til kommuneplantillæg

Redegørelse om igangsættelse af forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 308 "Wilders Plads II" med forslag til kommuneplantillæg

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ekstraordinært møde onsdag den 1. november 2006

 

 

Sager til drøftelse

 

9.      Redegørelse om igangsættelse af forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 308 "Wilders Plads II" med forslag til kommuneplantillæg

 

TMU 848/2006  J.nr. 611:124.0001/03

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget drøfter denne redegørelse om at udarbejde forslag til lokalplantillæg og kommuneplantillæg for "Wilders Plads", som er omfattet af lokalplan nr. 308.

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 25. oktober 2006

Sagen blev udsat

 

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 1. november 2006

Drøftet

 

 

RESUME

NCC ønsker at opføre tre beboelsesbygninger og en lav café på Krøyers Plads. Projektet er udarbejdet af arkitektfirmaerne BIG, Kim Utzon og Henning Larsens Tegnestue. To af bygningerne indrammer et nyt urbant byrum, der åbner sig mod havnen. Bebyggelsen rummer i alt ca. 18.000 m2 etageareal, svarende til en bebyggelsesprocent på ca. 180.  BIGs og Henning Larsens b ygninger har rejst tag, der på det højeste sted er i 9 etager. Tagenes hældning betyder imidlertid, at gesimshøjden svarer til nabobebyggelserne.

Nordatlantens Brygge ønsker at udvide sine aktiviteter med et anlæg af størrelsesordenen 3.000 m2 til kulturelle begivenheder på arealet nord for det fredede pakhus.

Trafikvæksten i Strandgade som følge af NCCs projekt ventes at blive så begrænset, at det ikke medfører trafikafviklingsproblemer.

Den foreslåede bebyggelse på Krøyers Plads skaber et nyt stort byrum med direkte kontakt til vandet. Pladsen kan danne ramme om rekreative aktiviteter året rundt for både børn og voksne.

Forvaltningerne vurderer, at projektet med sin bebyggelse og fine byrum kan yde et tilskud til kvarteret. Der vil dog være behov for yderligere bearbejdning af projektet.

I Kommuneplan 2005 er området fastlagt til område for boliger og serviceerhverv. Krøyers Plads er en del af rammeområdet Wilders Plads, der er udlagt som C2*-område med bemærkning om, at bebyggelsesprocenten kan beregnes for hele området under ét. Den maksimale bebyggelsesprocent er 150.

Lokalplan nr. 308 "Wilders Plads II" fastlægger området til boliger og serviceerhverv. For underområde II, der omfatter Krøyers Plads, gælder, at ny bebyggelse forudsætter supplerende lokalplan med principiel bebyggelsesplan, der omfatter såvel fredet og bevaringsværdig bebyggelse som nybyggeri.

Borgerrepræsentationen har besluttet, at der over en femårig periode skal bygges 5.000 boliger med en maksimal husleje på 5.000 kr. Investorerne bag udvikling af Krøyers Plads ønsker ikke at opføre billige boliger med henvisning til, at der er store omkostninger ved at udvikle området.

Samtidig med forslaget til lokalplantillæg skal der udarbejdes tillæg til kommuneplanen. Her fastlægges området som C2*-område med bemærkning om, at bebyggelsesprocenten kan beregnes for området under ét, at etageantallet maksimalt er 9, og at den maksimale bygningshøjde er 30 m.

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 308 fastlægger området til boliger og serviceerhverv med maksimal bebyggelsesprocent på 140, højst 9 etager og 30 m. Friarealet skal være af størrelsesorden 40 pct. af boligetagearealet og 10 pct. af erhvervsetagearealet.

Det vurderes ikke, at der skal udarbejdes miljørapport i tilknytning til planforslagene.

 

Sagen var på dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets møde den 25. oktober 2006, men blev udsat.

 


 

Til top