Mødedato: 01.11.2006, kl. 16:00

Vej & Parks Investeringsplan 2007 - 11

Se alle bilag

Vej & Parks Investeringsplan 2007 - 11

Teknik- og Miljøudvalget

 

DAGSORDEN

for ekstraordinært møde onsdag den 1. november 2006

 

 

Sager til beslutning

 

6.      Vej & Parks Investeringsplan 2007 - 11

 

TMU 845/2006  J.nr. 1410.0021/05

 

 

INDSTILLING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

 

at Vej & Parks Investeringsplan 2007 - 11 disponeres som beskrevet i nærværende indstilling, og

 

at Vej & Parks Investeringsplan 2007 anvendes til anlæg af de i nærværende indstilling oplistede projekter

 

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 25. oktober 2006

Sagen blev udsat

 

 

RESUME

Teknik- og Miljøudvalget drøftede på mødet den 30. august 2006 (TMU 535/06) disponeringen af Vej & Parks Investeringsplan 2007 - 11. Drøftelsen tog udgangspunkt i en oversigt over projektønsker til Investeringsplanen samt forvaltningens anbefalinger (jf. bilag 5 til drøftelsesindstillingen, der er vedlagt denne indstilling som bilag 1). På mødet blev det aftalt, at en beslutningsindstilling om Investeringsplanen skulle afvente budgetaftalen for 2007, således at de projektønsker, der finansieres via budgetaftalen, udtages af ønskerne til Investeringsplanen.

 

Budgetaftalen for 2007 finansierer vigtige projektønsker, som forvaltningen ikke havde anbefalet prioriteret i den indstilling, som udvalget drøftede den 30. august 2006. På den baggrund er der ikke ændret i forvaltningens anbefaling af prioriterede ønsker og den foreslåede prioritering af de "frie midler" i perioden indstilles derfor til beslutning. I 2008 er der dog afsat 7,9 mio. kr. til Tingbjerg-Utterslevhuse som følge af, at Økonomiudvalget den 10. oktober 2006 afviste Teknik- og Miljøudvalgets forslag til finansiering. Af bilag 2 fremgår de prioriterede projekter placeret ud over årene 2007 - 11.

 

Forvaltningen kan på baggrund af erfaringerne med dynamikken i projektporteføljen stå inde for den foreslåede merdisponering i periodens første år. Skulle alle de prioriterede projekter mod forventning have optimal fremdrift, følges forbruget på anlægsrammen så tæt, at den årlige anlægsramme altid vi l blive overholdt gennem udskydelse af projekter på baggrund af politisk beslutning.

 

Forvaltningen gør også opmærksom på, at der formentlig vil opstå behov for yderligere træk på anlægsrammen til tillægsbevillinger, til dækning af de hurtigt stigende anlægspriser, samt på medfinansieringer til projekter med fondsbidrag. Forvaltningen har overvejet at sætte en pulje af til dette. Men på baggrund af erfaringen med de mange uforudselige ændringer i projektporteføljen vurderer forvaltningen, at der inden for den årlige anlægsramme vil være plads til eventuelle nødvendige tillægsbevillinger eller til nye mindre projekter, som udvalget ønsker realiseret hurtigt. Råderummet hertil kommer bl.a. fra projekter, der afsluttes med et mindreforbrug samt fra projekter, som realiseres med andre og billigere løsninger end forudset ved opstarten.

 

Af bilag 3 fremgår anlægsporteføljen for Vej & Park i 2007. Porteføljen er sammensat af de prioriterede projekter, jf. bilag 2 samt af uafsluttede anlægsprojekter i 2006, hvorfra restbevillingerne foreslås overført til 2007. Overførslerne har enten årsag i, at projekterne er forsinkede eller i, at en anlægsbevilling er givet i det år den er søgt, selv om anlægsperioden strækker sig over flere år. I bilag 4 er der redegjort for årsagerne til de væsentligste af overførselsforslagene.

 

Det gøres opmærksom på, at der på trods af ønske fra Økonomiforvaltningen ikke er prioriterede midler ind til busfremkommelighed.

Sagen var på dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets møde den 25. oktober 2006, men blev udsat.

 


SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Bygge- og Teknikudvalget godkendte på mødet den 12. oktober 2005 (BTU 572/05) Vej & Parks Investeringsplan for 2006. Endvidere tiltrådte udvalget forvaltningens anbefaling om, at prioriteringen af de "frie midler" (= ikke disponerede midler på den årlige anlægsramme) i perioden 2007 - 11 skulle afvente det nye Teknik- og Miljøudvalg.

 

På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 30 august 2006 (TMU 535/06) drøftede udvalget, hvilke projekter, der skal optages på Vej & Parks Investeringsplan 2007 - 11. Til brug for udvalgets drøftelse havde forvaltningen udarbejdet notat af 16. august 2006 med forslag til prioritering af den overvejende del af de "fri midler", jf. vedlagte Bilag 1 (identisk med bilag 5 fra udvalgsbehandlingen den 30. august 2006).

 

Udvalget tilkendegav under drøftelsen, at forelæggelse af Investeringsplanen til godkendelse skulle afvente indgåelse af budgetaftalen for 2007, således at den endelig udvælgelse af projekter, der skal disponeres midler til i 2007-11, sker med udgangspunkt heri.

 

Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil

Forslaget til Vej & Parks Investeringsplan 2007 - 11 indeholder de samme prioriterede projekter, som dem udvalget drøftede den 30. august 2006. Forvaltningen vurderer, at med den netop indgåede budgetaftale for 2007 er de andre højt prioriterede ønsker indenfor Vej & Park ansvarsområde, (indsatsen på cykelområder, nye toiletter, Købmagergade og Pulje til helhedsorienteret byudvikling i nye områder (Artillerivej)) finansieret, således at den den tidligere foreslåede prioritering foreslås fastholdt. Bilag 2 viser de finansierede ønsker delt ud på årene 2007-11 suppleret med en nedenstående ønske om finansiering af et byfornyelsesprojekt i 2008.

 

Efter udvalgets drøftelser af Investeringsplanen den 30. august 2006, har udvalget den 6. september 2006 (TMU 562/2006) anbefalet indstillingen "Redegørelse for Byfornyelsens forløb og de bevillingsmæssige muligheder". Heri foreslås en merbevilling på 7,9 mio. kr. til det helhedsorienterede byfornyelsesprojektet Tingbjerg-Utterslevhuse dækket på Byfornyelseskontoen (0.15.3). Dette er blevet afvist i Økonomiudvalget 10. oktober 2006, hvorfor forvaltningen foreslår, at merbevillingen på 7,9 mio. kr. afholdes over Investeringsplanen (Vejrammen).

 

Med udgangen af august 2006 var der på Vej & Parks anlægsramme 2007-11 ca. 120 mio. kr. "frie midler" fordelt med ca. 32 mio. kr. på Parkrammen og og ca. 88 på Vejrammen

 


Parkrammen 2007 - 11

 

I nedenstående oversigt over Parkrammen 2007 - 11 er forvaltningens anbefalinger fra udvalgsbehandlingen af Investeringsplanen den 30. august 2006 indarbejdet med forventet forbrug på de enkelte år. Forvaltningen har foreslået en disponering for 30 mio. kr. Af den nederste linie i skemaet ("Akkumuleret mer- (-) eller mindreforbug ") fremgår det, at der er et merforbrug på Parkrammen i de første år, som opvejes af et tilsvarende mindreforbrug i slutningen af perioden.

 

Navn

Forv. anbefaler

2007

2008

2009

2010

2011

Parker og legepladser

 

 

 

 

 

 

Ny Nørrebro Park

 

13.856

 

 

 

 

Folkets Park

 

3.000

 

 

 

 

Fælledparken, udviklingsplan

20.000

2.000

18.000

 

 

 

Amager Fælled - Campingplads

2.000

2.000

 

 

 

 

Legepladser

4.000

1.000

1.000

1.000

1.000

 

Græsboldbaner

4.000

1.000

1.000

1.000

1.000

 

Nedlæggelse af dækningsgrave

3.000

750

750

750

750

 

Parkramme forbrug

33.000

23.606

20.750

2.750

2.750

0

Parkeramme budget

 

10.406

10.406

10.406

10.406

10.406

Mer- (-) eller mindreforbrug

 

-13.200

-10.344

7.656

7.656

10.406

 

Vejrammen 2007 - 11

Til udvalgets drøftelse af Vej & Parks Investeringsplan 2007 - 11 den 30. august 2006 anbefalede forvaltningen, at der disponeres 80 mio. kr. af de "frie midler" til konkrete projekter i perioden. Af nedenstående skema fremgår, hvordan de disponerede midler foreslås anvendt i perioden 2007 - 11.

 

Navn

Forv. anbefaler

2007

2008

2009

2010

2011

Vejanlæg

 

 

 

 

 

 

Projektudvikling

 

3.000

3.000

3.000

3.000

3.000

Torve og pladser

 

 

 

 

 

 

Valby Tingsted

 

 

 

 

 

 

Havnegade, etape 1

 

3.000

 

 

 

 

Toftegårds Plads Arkitektkonkurrence

 

1.000

 

 

 

 

Øster Allé

 

4.550

4.000

 

 

 

Kvæsthusbroen overfladen

 

15.000

5.000

 

 

 

Enkelt og billigt

20.000

 

5.000

5.000

5.000

5.000

Havnegade, etape 2

10.000

 

10.000

 

 

 

Torve og pladser i alt

30.000

23.550

24.000

5.000

5.000

5.000

Cykeltrafik

 

 

 

 

 

 

Folke Bernadottes Allé

 

15.798

 

 

 

 

Nørrebro Cykelrute Ågade - Jagtvej samt bro

 

17.450

 

 

 

 

Grøndals Parkvej

 

7.000

 

 

 

 

Cykelstier

 

5.100

 

 

 

 

Øresundsvej

10.000

 

10.000

 

 

 

Cykelstiprioriteringsplanen

7.000

 

7.000

 

 

 

Cykeltrafik i alt

17.000

45.348

17.000

0

0

0

Vejanlæg, broer og bygværker

 

 

 

 

 

 

Områdefornyelse

 

3.000

4.000

4.000

4.000

 

Byfornyelse Tingbjerg-Utterslev Huse

 

 

7.900

 

 

 

Mimersgade

 

5.000

16.500

 

 

 

Belysning på private fællesveje

10.000

 

 

10.000

 

 

Bolværker

10.000

 

 

5.000

5.000

 

Vejanlæg, broer og bygværker i alt

20.000

8.000

28.400

19.000

9.000

0

Busprioriterings- og terminalprojekter

 

 

 

 

 

 

Nørreport Station

 

2.000

18.000

 

 

 

Nørrebrogade

10.000

 

10.000

 

 

 

Busprioriterings- og terminalprojekter i alt

10.000

2.000

28.000

0

0

0

Trafikprojekter

 

 

 

 

 

 

Guldbergsgade kvarteret

 

1.500

 

 

 

 

Hastighedsplan 2007-2012

 

2.000

2.000

2.000

2.000

2.000

Trafiksikkerhedsplan 2007-2012

 

5.200

5.200

5.200

5.200

5.200

Amager Trafikplan

 

2.000

22.500

6.000

6.000

6.000

Trafikprojekter i alt

0

10.700

29.700

13.200

13.200

13.200

Vejramme forbrug

77.000

92.598

130.100

40.200

30.200

21.200

Vejramme budget

 

68.154

68.154

68.154

68.154

68.154

Mer- (-) eller mindreforbrug

 

-24.444

-61.946

27.954

37.954

46.954

 

 

Af skemaets nederste linie ("Akkumuleret mer- (-) eller mindreforbrug ") fremgår det, at der ligesom på Parkrammen er en merdisponering i de første år af perioden, som udlignes af mindreforbrug i periodens sidste del. Denne disponering begrundes i forvaltningens erfaring med, at uforudselige forhold vil betyde, at en række af de prioriterede projekter ikke igangsættes, anlægges eller afsluttes på de planlagte tidspunkter, og at der af den grund finder en løbende forskydning af forbruget til senere år. Derfor anbefales denne merdispoering i de første år af perioden.

 

Forvaltningen foretager løbende vurdering af det samlede mer- eller mindreforbruget på Investeringsplanen. Mindskes det budgetterede merforbrug ikke som følge af uforudselige projektforsinkelser / udskydelser vil forvaltningen standse / tilbageholde de projekter, der er mindst udviklet, således at årets anlægsramme altid kan overholdes.

 

Investeringsplanen 2007

 

Med udgangspunkt i ovenstående disponeringer af projekter og midler for perioden 2007 - 11 har forvaltningen udarbejdet et forslag til disponering af Investeringsplanen for 2007.

 

Projektporteføljen er sammensat af allerede besluttede projekter (kontraktlige eller politiske forpligtigelser), af nye projekter som foreslået i ovenstående disponeringer på Investeringsplanen 2007 - 11 samt af ikke afsluttede anlægsprojekter, hvor der foreslås overført anlægsbevillinger fra 2006 til 2007.

 

De planlagte overførte anlægsmidler fra 2006 til 2007 vurderes at vedrøre 22 ikke afsluttede projekter og beløbe sig samlet til ca 88 mio. kr. En væsentlig årsag hertil er, at når der gives en anlægsbevilling til et projekt, der kun kan realiseres over flere år, gives hele anlægsbevillingen i det år, hvor der søges.

 

Derfor er det for disse store projekter vedkommende forudseligt, at der ønskes overført anlægsmidler i forbindelse med godkendelse af næste års budget, således af gennemførelsen af disse anlægsprojekter kan fortsætte fra starten af det nye år.

 

Den foreslåede Investeringsplan for 2007 inklusiv de ønskede hasteoverførsler fremgår af bilag 3. Nederst i kolonnen for 2006 (overførsler til 2007) ud for rubrikken "Mer- (-) eller mindreforbrug" står der 12.8 mio kr. Det er "frie midler" fra 2006, der foreslås overført til 2007. Disse frie midler er sammensat af mindreforbrug fra gennemførte (og regnskabsafsluttede) projekter i 2006 samt fra planlagte projekter, som af forskellige årsager er opgivet/udskudt på ubestemt tid. I bilag 4 er der oplistet de projekter, hvor der foreslås hasteoverført hasteoverført midler fra 2006 til 2007 samt begrundelsen herfor.

 

 

Økonomi

Af bilag 3 fremgår det bl.a., at der disponeres med et merforbrug på godt 37 mio. kr. Da forvaltningen p.t vurderer, at der vil kunne overføres "frie midler" fra 2006 til 2007 i størrelsesordenen 12 mio. kr. er det akkumulerede merforbrug beregnet til knap 25 mio. kr.

 

Forvaltningen kan på baggrund af erfaringerne med dynamikken i projektporteføljen stå inde for den foreslåede merdisponering i periodens første år. Skulle alle de prioriterede projekter mod forventning have optimal fremdrift, følges forbruget på anlægsrammen så tæt, at den årlige anlægsramme altid vil blive overholdt.

 

Miljøvurdering

Investeringsplanen har som overordnet dispositionsplan for anlægsprojekter indenfor Vej & Parks område ingen direkte miljøkonsekvenser. De miljømæssige konsekvenser af planens enkeltprojekter vil blive beskrevet i indstillinger, hvor der søges anlægsbevilling til realiserings af projekterne.

 

 

BILAG VEDLAGT

Bilag 1: Identisk med bilag 5 fra TMU's drøftelse af Vej & Parks Investeringsplan den 30. august 2006.

Bilag 2: Disponering af Vej & parks Investeringsplan 2007 - 11

Bilag 3: Vej & Parks Investeringsplan 2007 (med foreslåede hasteoverførsler fra 2006)

Bilag 4: Begrundelse for de foreslåede hasteoverførsler fra 2006

Udsendt med dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets møde den 25. oktober 2006

 

 

 

Ole Bach


 

Til top