Københavns Kommunes udkørende sygeplejefaglige akutteam

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orientering om akutteamet til efterretning

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte på mødet den 23. januar 2020, at Københavns Kommune tilsluttede en ny samarbejdsaftale om kommunale akutfunktioner i Region Hovedstaden samt den tilknyttede forsøgsordning om honorering af de praktiserende læger for lægebetjening af de kommunale akutfunktioner i Region Hovedstaden.

Udvalget bad i den forbindelse forvaltningen om at blive orienteret om akutteamet og teamets virke inden valgperiodens udløb.

Løsning

Københavns Kommunes udkørende sygeplejefaglige akutteam

Københavns Kommunes udkørende sygeplejefaglige akutteam er et tilbud til borgere over 18 år med akut opstået sygdom eller forværring af kronisk sygdom. Akutteamet har eksisteret siden januar 2019 og er et beredskab, der kan kontaktes af sundhedsfagligt personale i kommunen, praktiserende læger, 1813 og hospitaler. Målgruppen omfatter både borgere på plejehjem, midlertidige pladser og borgere i eget hjem. Herunder også borgere, som ikke i forvejen er kendt af kommunen.

Akutteamet består aktuelt af 20 sygeplejersker med specialiserede kompetencer, som i borgerens hjem kan vurdere borgerens tilstand i tæt samråd med en læge, og opstarte behandling i akutte og komplekse situationer, der ikke kræver hospitalsindlæggelse. Tilstanden hos borgere, der i forvejen er svækkede, og hvor der akut opstår komplikationer eller ny sygdom, kan hurtigt forværres, hvis de ikke modtager behandling inden for få timer. Det gælder også sygdom, der ikke er alvorlig for i øvrigt raske mennesker, fx en blære- eller lungebetændelse. Derfor er alternativet til et besøg af akutteamet ofte, at borgeren indlægges akut, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, hvis borgerens tilstand kan behandles i hjemmet. Specielt ikke, hvis borgeren i forvejen er fysisk og/eller kognitivt svækket. Akutteamets indsats understøtter således, at borgernes tilstand kan vurderes rettidigt, og at borgere kan behandles i eget hjem, hvor det er fagligt muligt.

Derudover yder akutteamet telefonisk rådgivning og sygeplejefaglig sparring til kolleger på plejehjem, midlertidige pladser og i hjemmesygeplejen. Det er især medarbejdere på kommunens plejehjem, der benytter sig af akutteamets telefoniske rådgivning. Akutteamets indsats kan således skabe tryghed og understøtte den sygeplejefaglige indsats, specielt hos mere uerfarne sygeplejersker, som i nogle tilfælde kan opleve at stå alene og have brug for sparring til at løse fagligt komplekse opgaver. Akutteamet medvirker herigennem til at gøre det attraktivt for sygeplejersker generelt at arbejde i Københavns Kommune. 

Akutteamet varetager mange typer opgaver, som ligger inden for tre overordnede kategorier:

• Akut klinisk vurdering efter ABCDE-principperne – blandt andet måling af vitale værdier, podninger, sårvurdering, blodprøver samt opfølgning på iværksat behandling.
• Vejledning af og sparring med kolleger og samarbejdspartnere over telefonen eller gennem undervisning.
• Instrumentel sygepleje – indsatser som den øvrige sygepleje ikke kan løse hos en konkret borger. Det kan fx være i tilfælde, hvor det ikke lykkes sygeplejen at anlægge et kateter eller en sonde, eller i situationer, hvor en borger har behov for indsatser som den øvrige sygepleje ikke varetager, men som ligger inden for akutteamets opgavebeskrivelse.

Under COVID-19 epidemien har akutteamet tillige haft en stor rolle i understøttelsen af den kommunale testopgave. Teamet har således varetaget følgende faste opgaver:

• Udbrudstest hos borgere: podning af borgere på plejehjem og midlertidige pladser ved udbrud af COVID-19.
• Vurdering af smittede borgeres indlæggelsesbehov i samråd med læge.
• Systematisk test af medarbejdere: medvirken i oplæringen af medarbejdere på 64 enheder i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen, således at enhederne kan varetage systematisk podning af medarbejdere for COVID-19.

Det er værd at bemærke, at akutteamet ikke oplever de udfordringer med rekruttering af sygeplejersker, der opleves mange andre steder, både i København og i andre kommuner. 

Akutteamets udvikling og virke

Efterspørgslen på akutteamets ekspertise er steget i de snart tre år, der er gået, siden akutteamets opstart. Således viser udviklingen, at akutteamet har fået omkring tre gange så mange henvendelser i 1. halvår 2021 som i 1. halvår 2019, jf. tabel 1.

Langt de fleste borgere, som akutteamet kontaktes om, er over 65 år. Akutteamet oplyser, at det oftest er praktiserende læger og 1813, der kontakter teamet vedr. borgere under 65 år, og at henvendelserne generelt er meget relevante.

Tabel 1: Oversigt over udvikling i antal henvendelser

Akutteamet arbejder altid på ordination fra en læge. Da der ikke er ansat læger i akutteamet, er akutteamets samarbejde med særligt de praktiserende læger en væsentlig forudsætning for, at borgerne kan modtage behandling i akutteamet og dermed undgå unødvendig akut indlæggelse.

Ved akutteamets opstart var 1813 teamets største samarbejdspartner, men siden er antallet af henvendelser fra praktiserende læger steget støt. Således udgør de praktiserende lægers henvendelser nu næsten halvdelen af alle henvendelser til akutteamet (926 i 1. halvår 2021). Denne udvikling er blevet hjulpet på vej af den forsøgsordning om honorering af de praktiserende læger for lægebetjening af de kommunale akutfunktioner i Region Hovedstaden, som Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte på mødet den 23. januar 2020. Indtil 31. december 2021 betaler kommunerne og regionen hver 50% af lægernes honorering. Fra 1. januar 2022 er honoreringen indarbejdet i den nye overenskomst for almen praksis.

Derudover får akutteamet fortsat mange henvendelser fra 1813 (537 i 1. halvår 2021) samt fra plejehjem (399 i 1. halvår 2021) og Sundheds- og Omsorgsforvaltningens hjemmesygepleje (137 i 1. halvår 2021), mens der er færre henvendelser fra de øvrige samarbejdspartnere.

Akutteamet varetager de vurderinger og indsatser, der er behov for i situationen. Når borgerne er i bedring, kan teamet afslutte forløbet hos omkring 80% af borgerne uden at iværksætte nye sygeplejefaglige indsatser eller øget hjemmepleje, dvs. udover de indsatser borgerne havde inden den akutte forværring i deres tilstand.

I omkring 12% af de tilfælde, hvor akutteamet tilkaldes til en borger, vurderer akutteamet i samråd med en læge, at borgeren skal indlægges. Tallet er ikke overraskende, da der er tale om en gruppe borgere, der i forvejen er svækkede, og som har akut opstået sygdom og forværring. Som nævnt er det netop et af formålene med akutteamet at bidrage til en rettidig og kvalificeret vurdering af disse borgeres behov for hospitalsindlæggelse, således at de kun indlægges, når det er fagligt nødvendigt.

Baggrunden for Københavns Kommunes etablering af et udkørende sygeplejefagligt akutteam

I de senere år er der sket en udvikling i sundhedsvæsenet, hvor hospitalsbehandlingen præges af stigende faglig specialisering, markant færre sengepladser og kortere indlæggelser. Denne udvikling fordrer, at praktiserende læger og kommuner i det nære sundhedsvæsen i stadig større udstrækning skal varetage behandling af kronisk og ustabilt syge borgere, når de ikke har behov for at blive tilset af hospitalslæger.

For at understøtte, at kommunerne bliver klar til at varetage opgaven, udsendte Sundhedsstyrelsen i 2017 en række Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen. Samtidig fik kommunerne midler fra finansloven til finansiering af den udvidede opgavevaretagelse i akutfunktionerne.

I kvalitetsstandarderne defineres kommunale akutfunktioner som et tilbud til patienter, der ikke har behov for en sygehusindlæggelse, men som har særlige observations-, pleje- og behandlingsbehov. Målet med etablering af kommunale akutfunktioner er, at borgerne får mulighed for at få en sygeplejefaglig indsats af særlig høj kvalitet tæt på deres hverdag, når de har brug for det. Kvalitetsstandarderne stiller derfor bl.a. krav til akutfunktionernes kompetencer og opgaveløsning.

Københavns Kommune etablerede det udkørende sygeplejefaglige akutteam i januar 2019 som følge af Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder.

Økonomi

Indstillingen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Københavns Kommunes udkørende sygeplejefaglige akutteam fortsætter arbejdet.