Analyse af sygesikringsområdet (statusnotat)

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 28. august 2000

5. Analyse af sygesikringsområdet (statusnotat)

SOU 281/2000 J.nr. 58/99

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen om de initiativer, som er iværksat i forhold til sygesikringsanalysen, til efterretning.

at indstillingen fremsendes til Økonomiudvalget.

Økonomiforvaltningen og Sundhedsforvaltningen udarbejdede i 1999 en analyse af udgiftsudviklingen indenfor sygesikringsområdet i perioden 1992–98. Arbejdsgruppen fremkom med en række anbefalinger.

Økonomiudvalget besluttede på sit møde den 14. marts 2000, at Sundheds- og Omsorgsudvalget skulle gøre status for initiativerne i forbindelse med kalkulen for juli måned.

Sundhedsforvaltningen har tidligere fremlagt en tids- og aktivitetsplan for alle anbefalingerne. Denne status koncentrerer sig derfor kun om de tiltag, hvor der er kommunale styringsmuligheder.

Økonomiforvaltningen og Sundhedsforvaltningen udarbejdede i 1999 en analyse af udgiftsudviklingen indenfor sygesikringsområdet omfattende perioden 1992 – 98.

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede i november 1999, at Sundhedsforvaltningen skulle udarbejde en tids- og aktivitetsplan for analysens anbefalinger.

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte i januar 2000 – med henblik på efterfølgende drøftelse i Økonomiudvalget - en tids- og aktivitetsplan for iværksættelse af analysens anbefalinger.

Økonomiudvalget besluttede på møde den 14. marts 2000, at Sundheds- og Omsorgsudvalget skulle gøre status for initiativerne i forbindelse med kalkulen for juli måned 2000.

Sundhedsforvaltningen har på baggrund af Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i januar d.å., arbejdet videre med de i tids og aktivitetsplanen nævnte anbefalinger.

• Lægemiddelpriserne.

Arbejdsgruppen foreslår, at der introduceres flere konkurrencefremmende elementer på markedet, og at den offentlige kontrol med prisdannelsen på medicin fastholdes og videreføres.

• Omlægning af tilskudssystemet.

Arbejdsgruppen foreslår en omlægning af tilskudssystemet til et mere behovsorienteret system.

• Tilpasning af antal praksis.

Arbejdsgruppen foreslår, at overenskomsten omlægges, således at antallet af praksis indenfor de enkelte områder tilpasses et faldende behov.

• Begrænsning på sygesikringsydelserne.

Arbejdsgruppen mener, det bør overvejes at indføre et loft på maksimalt tilskud pr. år, eller at den henvisende læge skal tage stilling til fortsat behandlingsindsats, når et overenskomst fastsat antal behandlinger er gennemført.

• Bedre styring af laboratorieydelser.

Arbejdsgruppen mener, at det bør overvejes, om der er behov for en strammere styring af lægernes forbrug af laboratorieydelser, eller muligheder for at udbyde laboratorieydelser i licitation.

• Kortlægning af lægernes forbrug af forskellige ydelser ved hjælp af benchmarking og statistikker.

Det foreslås, at der jævnligt udarbejdes statistikker og benchmarking.

• Praksisbudgetter.

Arbejdsgruppen anbefaler at der nedsættes en arbejdsgruppe i Sundhedsforvaltningen, som udarbejder forslag til, hvordan forsøg med praksisbudgetter kan indføres i kommunen.

• Forebyggende arbejde i forhold til befolkningen.

Arbejdsgruppen foreslår, at Sundhedsforvaltningen fremover skal redegøre for den effekt, som forebyggelsesaktiviteter kan have på sygesikringsudgifterne.

Den efterfølgende status koncentrerer sig udelukkende om ovennævnte anbefalinger, hvor der er kommunale styringsmuligheder.

Sundhedsforvaltningen har i samarbejde med Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium (KPLL) og Københavns Amt, nedsat en arbejdsgruppe, som i løbet af efteråret 2000 fremsætter forslag til hvordan, og i hvilket omfang, man overfor lægerne kan præsentere nøgletal for deres rekvisitioner af laboratorieydelser. Det vil på baggrund af de fremkomne nøgletal kunne vurderes, hvorvidt der er belæg for at iværksætte særlige kvalitetssikringsinitiativer der kan sikre, at lægerne anvender de korrekte laboratorieydelser.

KPLL fik i december 1999 implementeret et nyt edb-system som har forsinket udarbejdelsen af nøgletallene. Derfor er det først nu udarbejdet forslag til nøgletal, der er designet efter mulighederne i hhv. KPLL's edb-system og sygesikringens afregningssystem. Det er hensigten, at den første udgave af nøgletallene udsendes til de praktiserende læger inden udgangen af 2000.

Endvidere er der igangsat et arbejde i relation til de klinisk mikrobiologiske analyser. Disse analyser udføres i dag på henholdsvis Hvidovre Hospitals Klinisk Mikrobiologisk afdeling og Seruminstituttet. Sundhedsforvaltningen har iværksat en undersøgelse af området, med henblik på at analysere muligheden for at samle størsteparten af disse analyser på det samme laboratorium, med heraf følgende økonomisk gevinst. Det forventes, at der i efteråret 2000 kan iværksættes forhandlinger med de involverede laboratorier.

Kortlægning af lægernes forbrug af forskellige ydelser ved hjælp af benchmarking og statistikker.

Sundhedsforvaltningen har truffet aftale med et privat edb-firma om at udvikle et særligt kvalitetssikringsprogram til bedømmelse af bl.a lægernes anvendelse af sygesikringens ydelser /økonomiske ressourcer. Ved hjælp af forskellige statistiske metoder gør systemet det muligt, at finde læger der har en atypisk anvendelse af sygesikringens ydelser på en række forskellige indikatorer. Systemet er således en avanceret form for benchmarking, idet systemet implicit foretager en sammenligning af den enkelte læges forbrug af sygesikringsydelser, i forhold til de øvrige lægers anvendelse af sygesikringens ydelser. Det er et system som er under udvikling og Sundhedsforvaltningen stiller sygesikringsdata til rådighed og deltager i udviklingen af et endeligt system.

Sundhedsforvaltningen vil ligeledes arbejde med udviklingen af en benchmarkingsmodel, udelukkende baseret på data fra sygesikringsafregningssystemet. Det forventes, at benchmarkingen vil foregå på basis af bestemte ydelsestyper, som varierer fra gang til gang. De ydelser, der vælges at fokusere på, vil blive udvalgt på basis af en nærmere analyse af udgiftsudviklingen til almen lægehjælp fra 1999 til 2000. Benchmarkingen vil fokusere på de ydelser, hvor der har været den største vækst fra 1999 til 2000. Modellen, som endnu ikke er færdigdrøftet i forvaltningen, skal forelægges repræsentanter for de praktiserende læger på et møde i november.

Modellen forventes at indeholde en statistik, der viser den enkelte læges anvendelse af sygesikringsydelser - korrigeret for forskelle i den enkelte læges patientsammensætning - sammenlignet med de øvrige læger i bydelen og hele kommunen

Praksisbudgetter.

Som et led i anbefalinger for den i 1999 vedtagne praksisplan for almen praksis, har Sundhedsforvaltningen indledt et samarbejde med en kompagniskabspraksis i bydelen Indre By, vedrørende etablering af en såkaldt modelpraksis. Samarbejdet med den nævnte praksis indeholder bl.a. en aftale om at implementere forsøg med anvendelse af praksisbudgetter. På basis af forbruget i perioden januar til marts 2000 er der udarbejdet et fiktivt praksisbudget og dernæst foretaget en fiktiv budgetopfølgning af dette budget. Det overvejes at gennemføre en budgetopfølgning for en hel bydel summeret, da der på den måde vil blive korrigeret for forskelle i ydelsesforbrug, der skyldes forskelle i de enkelte lægers patientsammensætning.

Sundhedsforvaltningen vil overveje, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at videreudvikle den foreløbige model for fiktive praksisbudgetter på en sådan måde, at arbejdsgruppens anbefalinger vedr. praksisbudgetter kan kombineres med målsætningerne vedr. implementering af benchmarking. Dette kunne foregå ved, at der udarbejdes fiktive praksisbudgetter for den enkelte bydel og der dernæst foretages en fiktiv budgetopfølgning, der efterfølgende bliver sendt ud til de praktiserende læger. Lægerne kan på denne måde se, hvilke ydelsestyper de tilmeldte patienter i bydelen får flere ydelser i gennemsnit, sammenlignet med den gennemsnitlige indbygger i kommunen.

En anvendelse af et fiktivt praksisbudget for de enkelte bydele kan forventes at påvirke lægernes adfærd, også selvom der ikke er økonomiske konsekvenser for den enkelte læge af hans/hendes behandlingsmønster. Fiktive praksisbudgetter og / eller praksisbudgetter vil kræve, at der skal indgås en aftale med de praktiserende læger.

Denne anbefaling skal indgå i det årlige budgetforslag og belyse forebyggelsesaktiviteternes effekt på sygesikringsudgifterne. I budgetforslaget for 2001 er der ingen aktiviteter med forventet konsekvens for sygesikringsudgifterne.

Ingen

Ingen

Ingen.

Ib Haurum

/Karis Hagild