1. regnskabsprognose 2025
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) fremlægger det forventede regnskabsresultat pr. 30. april 2025 for hele 2025 til Sundheds- og Omsorgsudvalgets (SOU) godkendelse.
Der forventes i 2025 et mindreforbrug på i alt 100 mio. kr. på udvalgets serviceudgifter, og det foreslås, at dette mindreforbrug afleveres til kommunekassen (dette sker teknisk i sagen ”2. sag om bevillingsmæssige ændringer”, der behandles samtidig med prognosesagen). I sagen her er resultatet af 1. regnskabsprognose opgjort efter, at mindreforbruget på 100 mio. kr. er afleveret til kassen. I beskrivelsen af regnskabsprognosen er således forudsat, at SOU godkender at aflevere de 100 mio. kr. til kassen.
Mindreforbruget, der foreslås afleveret til kommunekassen, er fordelt på flg. fire budgetposter:
- Salg af pladser: 70 mio. kr.
- Køb af pladser: 10 mio. kr.
- Færdigbehandlede patienter: 10 mio. kr.
- Elevlønninger på uddannelsesområdet: 10 mio. kr.
Mindreforbrugene på i alt 20 mio. kr. på køb af pladser og på elevlønninger vedrører områder, hvor SUF ikke kan omdisponere mindreforbruget til andre formål. Disse mindreforbrug skal derfor under alle omstændigheder afleveres til kommunekassen.
Efter aflevering af mindreforbruget på 100 mio. kr. forventes der samlet set budgetoverholdelse på både Service, Anlæg, Overførsler og Finansposter i 2025.
Indstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller over for Sundheds- og Omsorgsudvalget,
- at det forventede regnskab for 2025 pr. 30. april 2025 godkendes.
Problemstilling
For at sikre en ensartet budgetopfølgning i Københavns Kommune (KK) skal fagforvaltningerne i løbet af et regnskabsår udarbejde to regnskabsprognoser. Prognoserne beskriver forvaltningens forventning til årets regnskabsresultat, herunder de afvigelser der forventes i forhold til det afsatte budget.
Nedenfor fremlægges således den første af to prognoser for SUF i 2025. Denne første prognose for SUF i 2025 indgår i KK samlede forventede regnskab, som behandles af Økonomiudvalget (ØU) den 17. juni 2025.
Løsning
Prognosen er udarbejdet på baggrund af budget- og forbrugstal pr. 30. april 2025 – samt tilbagemeldinger fra centrale og decentrale enheder i forvaltningen om det forventede forbrug i årets resterende måneder.
Da prognosen er udarbejdet på baggrund af 4 måneders faktisk forbrug, er den behæftet med en vis usikkerhed.
Tabel 1 viser, at der forventes budgetoverholdelse på alle fire styringsområder, dvs. på Service, Anlæg, Overførsler og Administration. For serviceudgifterne dækker budgetoverholdelsen dog over et mindreforbrug på sundhedsbevillingen og et tilsvarende merforbrug på ældrebevillingen (14,0 mio. kr.)
Tabel 1. SUFs forventede regnskab pr. 30. april 2025
Styringsområde |
Forventet korrigeret budget |
Forventet regnskab |
Afvigelse |
Beløb i 1.000 kr. |
(1) |
(2) |
(3) = (1)-(2) |
Service, i alt |
5.747.796 |
5.747.796 |
0 |
Sundhed |
831.543 |
817.549 |
13.994 |
Ældre |
4.719.749 |
4.733.743 |
-13.994 |
Administration |
196.504 |
196.504 |
0 |
Anlæg |
49.662 |
49.662 |
0 |
Overførsler |
2.244.723 |
2.244.723 |
0 |
Finansposter |
132.789 |
132.789 |
0 |
* SUF forventer at modtage tillægsbevillinger til dækning af merudgifterne til ukrainske flygtninge i 2025 på 100.000 kr. ligesom tidligere år. Dette er indregnet i tallene.
Nedenfor gennemgås kort de væsentligste afvigelser for de enkelte bevillinger. Detaljerede afvigelsesforklaringer er vedlagt i bilag 2, der er et teknisk bilag, der oversendes til Økonomiforvaltningen som en del af 1. regnskabsprognose.
Service
Der forventes samlet budgetoverholdelse på service. Budgetoverholdelse er sammensat af et mindreforbrug på sundhedsbevillingen og et merforbrug på ældrebevillingen.
På administrationsbevillingen forventes budgetoverholdelse.
Sundhed udviser et forventet mindreforbrug på 14,0 mio. kr. for hele 2025. Mindreforbruget kan primært henføres til to områder.
Der forventes et mindreforbrug på 11,2 mio. kr. på forebyggelsesområdet primært som følge af, at det ikke er muligt at udnytte alle de tilførte midler til etableringen af Lettilgængelige Tilbud i 2025.
Der forventes et mindreforbrug på udgifter til færdigbehandlede patienter på 5,1 mio. kr. som følge af hurtig hjemtagelse af færdigbehandlede patienter fra hospitalerne. Mindreforbruget er opgjort efter aflevering af 10 mio. kr. til kommunekassen i 2. sag om bevillingsmæssige ændringer.
Ældre udviser et forventet merforbrug på i alt 14,0 mio. kr. for hele 2025 (inkl. forventet tillægsbevilling vedr. ukrainske flygtninge).
Merforbruget er sammensat af en række mer- og mindreforbrug på ældrebevillingen. De væsentligste bruttobevægelser er således et mindreforbrug på 13,7 mio. kr. på hjemmeplejen som følge af et mindreforbrug på driften af natplejen, og at de tilførte midler fra kvalitetsløftet på ældreområdet ikke fuldt ud er blevet udnyttet i begyndelsen af året. Der forventes et mindreforbrug på 7,8 mio. kr. på køb og salg af pladser grundet større salg af pladser til andre kommuner. Mindreforbruget er opgjort efter aflevering af 80 mio. kr. til kommunekassen i 2. sag om bevillingsmæssige ændringer, jf. ovenfor.
Der forventes et samlet merforbrug på plejeboligområdet på 12,8 mio. kr. Merforbruget er sammensat af et merforbrug på plejehjemmenes drift på 23,0 mio. kr. og et mindreforbrug på teknisk service og centrale budgetposter på 10,2 mio. kr. Merforbruget på plejehjemmenes drift skyldes forhold som borgere med stigende plejetyngde, højt sygefravær samt høj personaleomsætning. Mindreforbruget på centrale budgetposter skyldes primært forsinkelser i opførelsen af nye plejehjem (jf. Moderniseringsplanen).
Det bemærkes også, at som følge af forsinkelse af moderniseringsplanen har SUF ledige midler på ældrebevillingen, som forvaltningen har behov for at omprioritere for fortsat at kunne imødekomme borgernes behov for hjælp på ældreområdet. Det forudsættes, at omprioriteringen vil vedrøre et beløb i størrelsesordenen 60-65 mio. kr., jf. særskilt indstilling herom (Omprioritering på ældrebevillingen), som også er fremsendt til skriftlig votering. I opgørelsen af mindreforbruget på centrale poster på 10,2 mio. kr. nævnt ovenfor er det forudsat, at disse midler vil blive forbrugt. Hvis dette ikke sker, vil mindreforbruget på de centrale poster på plejeboligområdet bliver forøget tilsvarende.
Plejehjemmene har de senere år været økonomisk udfordret. Der er på den baggrund i 2024 igangsat et analysearbejde og udarbejdet en plan for at bringe området i balance. Denne første regnskabsprognose for 2025 peger på, at der er sket en væsentlig fremgang på plejehjemsområdet.
Der forventes et merforbrug i sygeplejen på 22,5 mio. kr. som følge af øget aktivitet, som ikke demografireguleres fuldt ud samt stigende vikarudgifter.
Administration udviser budgetoverholdelse i 2025.
Anlæg
Anlæg udviser budgetoverholdelse.
Overførsler
Overførsler udviser budgetoverholdelse.
Finansposter
Finansposter udviser budgetoverholdelse.
Økonomi
Jf. ovenfor.
Videre proces
ØU behandler kommunens samlede forventede regnskab for 2025 på møde den 17. juni 2025.
Anna Schou Johansen
/ Camilla Vang Taankvist