Mødedato: 27.08.2001, kl. 13:00

Sundhedsplan for Københavns Kommune 1998 - 2001 (Indstilling udsendt med dagsordenen for mødet den 18. juni 2001)

Sundhedsplan for Københavns Kommune 1998 - 2001 (Indstilling udsendt med dagsordenen for mødet den 18. juni 2001)

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sundheds- og Omsorgsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 27. august 2001

 

11. Sundhedsplan for Københavns Kommune 1998 - 2001 (Indstilling udsendt med dagsordenen for mødet den 18. juni 2001)

SOU 253/2001 J.nr. 8/99

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at status på aktiviteter igangsat ifølge sundhedsplanen 1994-1998 tages til efterretning

at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler at godkende den fælles IT-strategi for elektronisk kommunikation indenfor sundhedsområdet i København

 

RESUME

Sundhedsministeriet udsendte i 1998 redegørelsen "Samarbejde om sundhed 1998-2001"som optakt til den ny sundhedsplanlægning. Sundhedsministeriet anbefaler, at der i planperioden 1998-2001 udarbejdes kommunale It-strategier for sundhedsområdet. Samtidig fremhæves det, at der fortsat skal ske en styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats på sundhedsområdet. Sundhedsministeriet opfordrer også kommuner og amter til at gøre status på de mange initiativer, som blev igangsat i forrige planperiode.

Med baggrund i forslag til Folkesundhedsplanen for Københavns Kommune og planens mange forslag til sundhedsfremmende og forebyggende indsatser på sundhedsområdet besluttede Sundheds- og Omsorgsudvalget på møde den 28. august 2000, at det ikke er nødvendigt at udarbejde en helt ny sundhedsplan for Københavns Kommune. Folkesundhedsplanen udgør således hovedindholdet i sundhedsplanen for 1998-2001, som derudover også omfatter en opsamling og status på den eksisterende sundhedsplan "Helhed i sundheden" 1994-1998 og formuleringen af en fælles IT strategi (SOU 296/2000). Der vil i indeværende valgperiode også blive fremlagt plan for sundhedsberedskabet, som ifølge sygesikringsloven også er en del af sundhedsplanen.

I denne udvalgsindstilling gøres der først status på sundhedsplanen 1994-1998 (bilag 1). Derefter følger gennemgang af forslag til fælles IT-strategi indenfor sundhedsområdet i Københavns Kommune (bilag 2).

Status på sundhedsplanen 1994-98

Sundhedsplanen "Helhed i sundheden" 1994-1998 indeholder 6 temaer. Fælles for de 3 centralt udmeldte temaer; styrket akutbetjening, genoptræning og alkohol er, at de vedrører højt prioriterede opgaver og forudsætter et samarbejde mellem primær- og sekundærsektoren for at sikre borgerne en god service. Temaerne dækker desuden både behandling, forebyggelse- og sundhedsfremme. Foruden de 3 centralt udmeldte temaområder blev det i Københavns Kommune besluttet at supplere sundhedsplanlægningen med yderligere 3 temaområder: Forebyggelse af tobaksskader, børn og unge og psykiatri. De 3 ekstra temaområder blev udvalgt, da de afspejler tungere sundheds- og sygdomsmæssige samt sociale problemer i København.

Der er i sundhedsplanen især sat fokus på de centralt udmeldte temaer genoptræning og akutområdet og det supplerende tema om forebyggelse af tobaksskader. Disse temaer er set ud fra et væsentlighedskriterie også meget centrale.

Fælles IT-strategi

Den fælles IT-strategi skal understøtte kommunikationen på sundhedsområdet i København. Moderne patientbehandling bygger i stigende grad på specialisering og arbejdsdeling mellem en række forskellige parter, blandt andet specialiserede sygehusafdelinger, laboratorier, lægepraksis, apoteker og den kommunale omsorgssektor. Det handler således om at sikre, at de rette oplysninger er tilgængelige for de rette personer på det rette tidspunkt.

Dette er udgangspunktet og fundamentet for forslag til en fælles IT-strategi for den elektroniske kommunikation indenfor sundhedsområdet i København. Forslaget til IT-strategien er udarbejdet i samarbejde mellem H:S, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Københavns Brandvæsen og Sundhedsforvaltningen og er udarbejdet i overensstemmelse med kommunens værdigrundlag og kommunikationspolitik samt H:S's værdigrundlag.

Der foreslås følgende mål for den fælles IT-strategi:

  1. Borgerne skal have adgang til information indenfor sundhedsområdet. Og de skal have adgang til elektronisk kommunikation med de forskellige i parter i sundhedssektoren på en for borgeren sammenhængende måde.
  2. Aktørerne i sundhedssektoren skal have adgang til patientens/brugerens data samt kontakt og elektronisk kommunikation med de øvrige aktører i sundhedssektoren.
  3. Værktøj til den elektroniske kommunikation og formidling af information (internet, intranet, e-mail og telefoni m.v.) skal benytte nationale og internationale standarder, der har vundet tilslutning til anvendelse i et samarbejde mellem parterne indenfor sundhedsområdet i København.

Til at koordinere det videre forløb foreslås etableret et IT-forum med repræsentanter for de forskellige parter indenfor sundhedsområdet i København.

SAGSBESKRIVELSE

Med bestemmelserne i sygesikringsloven fra 1994 om samarbejde og planlægning forpligtes amter og kommuner til at udarbejde sundhedsplaner en gang i hver valgperiode – enten ved at revidere den tidligere plan eller ved at vurdere, om der er sket så omfattende ændringer, at det er nødvendigt med en ny sundhedsplan. Formålet med lovbestemmelserne for samarbejde og planlægning på sundhedsområdet er:

  • At styrke samarbejdet indenfor sundhedsområdet og sikre sammenhæng på længere sigt,
  • at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats,
  • at styrke kvalitetsudviklingen

Sundhedsministeriet udsendte i 1998 redegørelsen "Samarbejde om sundhed 1998-2001"som optakt til den ny sundhedsplanlægning. Sundhedsministeriet anbefaler, at der i planperioden 1998-2001 udarbejdes kommunale IT-strategier for sundhedsområdet. Samtidig fremhæves det, at der fortsat skal ske en styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats på sundhedsområdet. Sundhedsministeriet opfordrer også kommuner og amter til at gøre status på de mange initiativer, som blev igangsat i forrige planperiode.

Med baggrund i forslag til Folkesundhedsplanen for Københavns Kommune og planens mange forslag til sundhedsfremmende og forebyggende indsatser på sundhedsområdet besluttede Sundheds- og Omsorgsudvalget på møde den 28. august 2000, at det ikke er nødvendigt at udarbejde en helt ny sundhedsplan for Københavns Kommune. Folkesundhedsplanen udgør således hovedindholdet i sundhedsplanen for 1998-2001, som derudover også omfatter en opsamling og status på den eksisterende sundhedsplan "Helhed i sundheden" 1994-1998 og formuleringen af en fælles IT strategi (SOU 296/2000).

Der vil i indeværende valgperiode også blive fremlagt plan for sundhedsberedskabet, som ifølge sygesikringsloven også er en del af sundhedsplanen. Sundhedsberedskabsplanen omfatter sygehusberedskabet, lægemiddelberedskabet og beredskabet i den primære sundhedstjeneste.

I denne udvalgsindstilling gøres der først status på sundhedsplanen 1994-1998 (bilag 1). Derefter følger gennemgang af forslag til fælles IT-strategi indenfor sundhedsområdet i Københavns Kommune (bilag 2).

Status på sundhedsplanen 1994-1998

Der blev fra centralt hold udpeget 3 særlige temaområder for sundhedsplanlægningen i perioden 1994-98. De udmeldte temaer var genoptræning, en styrket akutbetjening af borgerne og alkohol. Fælles for disse temaer er, at de vedrører højt prioriterede opgaver og forudsætter et samarbejde mellem primær- og sekundærsektoren for at sikre borgerne en god service. Foruden de 3 landsdækkende temaområder valgte Københavns Kommune også at supplere sundhedsplanlægningen med yderligere 3 temaområder - forebyggelse af tobaksskader, børn og unge og psykiatri. De 3 ekstra temaområder blev udvalgt, da de afspejler tungere sundheds- og sygdomsmæssige samt sociale problemer i København.

Der er i sundhedsplanen især sat fokus på de centralt udmeldte temaer genoptræning og akutområdet og det supplerende tema om forebyggelse af tobaksskader. Disse temaer er set ud fra et væsentlighedskriterie også meget centrale.

Genoptræning

Genoptræningsområdet har de seneste par år været præget af stor omstilling og foranderlighed i Københavns Kommune. Hvor de københavnske borgere tidligere henvendte sig til de fysiurgiske klinikker med blandt andet ryglidelser, skulder, hofte og knæproblemer, så har de københavnske borgere siden 1. maj 2000 været sikret mere målrettede og fremtidsorienterede tilbud på det kommunale rygcenter, de 6 træningscentre for ældre borgere over 67 år og hos det øgede antal privat praktiserende fysioterapeuter i kommunen. Og med etableringen af træningscentre indfries et af sundhedsplanens helt centrale mål om at sikre byens ældre borgere et trænings- og behandlingstilbud udenfor hospitalsregi og tæt på de ældres eget hjem.

I forhold til problematikken om uklare grænser mellem genoptræning i hospitalsregi og vedligeholdelsestræning og forebyggelse af funktionstab i kommunalt regi og de centralpolitiske udmeldinger om sammenhængende patientforløb er der i indeværende planperiode ikke udarbejdet en selvstændig samarbejdsaftale mellem H:S og Københavns Kommune om genoptræningsforløb for kommunens borgere. Der er dog som følge af de nye lovbestemmelser om kommunal genoptræning og udarbejdelse af genoptræningsplaner på hospitalerne nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse fra H:S Direktionen, Frederiksberg og Københavns Kommuner samt repræsentanter fra Sundhedsfaglig Råd for reumatologi, geriatri, ortopædkirurgi og neurologi. Det er forventningen, at udvalgsarbejdet vil resultere i samarbejdsaftaler mellem parterne om bl.a. visitationsregler og opgavefordeling på genoptræningsområdet. Første del a f udvalgsarbejdet forventes afsluttet 1. juni 2001.

Akutbetjening

En styrket akutbetjening af borgerne har også været højt prioriteret i indeværende sundhedsplanperiode. Med den netop vedtagne plan for den præhospitale indsats i H:S er der udsigt til en bedre og hurtigere indsats overfor akut syge og tilskadekomne forud for indlæggelse på hospital. Der er med planerne om e-mailkonsultationer og bedre muligheder for telefonisk kontakt også håb om at øge tilgængeligheden i almen praksis.

Status på forslaget om at etablere akutklinikker er, at denne løsning ikke er blevet implementeret, da navnlig de praktiserende læger har opponeret mod forslaget. Med henblik på en trinvis overgang til en mere hensigtsmæssig struktur på området er der planlagt igangsat en informationskampagne i efteråret 2001 i samarbejde med H:S, Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune og praksisudvalgene i kommunerne om borgernes brug af skadestuer, lægevagt og praktiserende læger. Informationskampagnens formål er at optimere brugen af skadestuer, lægevagt og praktiserende læger.

Tobak

Indsatsen på tobaksområdet har været markant, og dette ses tydeligt på andelen af rygere i Københavns Kommune, som har nået et historisk lavt niveau på 30 pct. svarende til landsgennemsnittet. I indeværende sundhedsplanperiode har Københavns Kommune fået etableret et tobaksfagligt kompetencecenter "Center for rygeafvænning", som andre lader sig inspirere af. Center for rygeafvænning har som det eneste center i landet fået organisatorisk rygstød til at skabe og udbyde differentierede rygeafvænningstilbud til borgere og ansatte i Kommunen, ligesom der også gennem en række udviklingsprojekter søges at nå rygerne ad nye veje. På H:S hospitalerne er man godt i gang med at udvikle og implementere rygepolitikker på hospitalerne, og Bispebjerg Hospital er som modelhospital for forebyggelse og sundhedsfremme røgfrit område for patienter, pårørende og personalet fra 1. januar 2001. I de kommende år vurderes der også behov for at styrke indsatsen for rygeophør hos gravide samt rette fokus mod udmøntningen af rygepolitikken på de københavnske arbejdspladser.

Alkohol

Det er indtrykket, at alkoholenhederne er organisatorisk velplacerede i H:S, og at der med oprettelsen af alkoholenhederne er sket en markant styrkelse af behandlingsindsatsen overfor alkoholafhængige. Forebyggelsesindsatsen på alkoholområdet har også fået en central placering i planperioden. I forhold til sundhedsplanens målsætninger ligger der dog stadig en stor udfordring i at forankre og intensivere indsatsen omkring alkohol og tidlig indsats overfor gravide, børn og børnefamilier. Det er især holdningen, at der er behov for at styrke samarbejdet og den koordinerende indsats mellem H:S, lokalcentrene og den øvrige primære sundhedstjeneste med henblik på at undgå uhensigtsmæssig dobbeltbehandling og manglende sammenhæng i behandlingsforløbet.

Børn- og unge

På børn- og ungeområdet er det indtrykket, at der er iværksat en række gode enkelt initiativer som f.eks. styrket sundhedsarbejde i skolerne og koordineret indsats overfor tidligt fødte børn og deres familier m.v. Der har dog ikke i planlægningen på børn- og ungeområdet været lagt op til mere systematiske og strategiske overvejelser om de fremtidige udviklingsperspektiver for børn- og ungeområdet. Der vurderes de kommende år behov for at fastholde fokus på tilslutningen til MFR vaccinationen og indsatsen for at reducere behovet for hospitalsindlæggelse af børn. Derudover bør indsatsen for at forebygge ulykker blandt børn også skærpes jf. forslag til Folkesundhedsplanen om systematisk skaderegistrering. Sidst men ikke mindst skal der fokuseres mere på unge og livsstilsfaktorerne alkohol, rygning, kost og motion.

Psykiatri

På psykiatriområdet er der iværksat en række konkrete initiativer til opfyldelse af den overordnede målsætning om større sammenhæng i indsatsen omkring den psykisk syge. Specielt kan nævnes etableringen af Dialogforum og de initiativer, der er udsprunget derfra (pårørendepolitik og brugerpolitik). Desuden kan nævnes den udvidede informationsindsats, herunder den årlige oversigt over eksisterende tilbud til psykisk syge. Etableringen af opsøgende psykoseteams, der planlægges i samarbejde mellem H:S og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, vil yderligere understøtte målsætningen om sammenhæng i tilbuddene. Udarbejdelse af en samarbejdsaftale mellem H:S og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udestår.

Samarbejde og planlægning

Det er vurderingen, at alle forudsætninger for en god sundhedsplanlægning har været til stede i forbindelse med organiseringen af sundhedsplanarbejdet. Planlægningsgrundlaget blev udarbejdet i et tæt samarbejde mellem relevante forvaltninger og sektorer, fagfolk og administrativt personale, og der blev indhentet politisk accept af de valgte temaområder. Udvekslingen af viden, information og erfaringer i de mange arbejdsgrupper har været en meget vigtig del af planlægningsarbejdet og en vigtig platform for den videre implementering af initiativerne i sundhedsplanen.

Fælles IT-strategi for elektronisk kommunikation indenfor sundhedsområdet i Københavns Kommune

Den fælles IT-strategi skal understøtte kommunikationen på sundhedsområdet i København. Moderne patientbehandling bygger i stigende grad på specialisering og arbejdsdeling mellem en række forskellige parter, blandt andet specialiserede sygehusafdelinger, laboratorier, lægepraksis, apoteker og den kommunale omsorgssektor. Med det moderne sundhedsvæsens specialisering og arbejdsdeling er det afgørende for borgernes oplevelse af et sammenhængende sundhedsvæsen, at der kan kommunikeres hurtigt, sikkert og korrekt. Det handler således om at sikre, at de rette oplysninger er tilgængelige for de rette personer på det rette tidspunkt.

MedCom

MedCom er et samarbejde mellem myndigheder, organisationer og private firmaer med tilknytning til det danske sundhedsvæsen. Alle amter, H:S, Københavns og Frederiksberg Kommuner, apoteker og laboratorier, 2/3 af de praktiserende læger, 1/3 af speciallægerne samt 8 kommuner er på nuværende tidspunkt tilkoblet MedCom. I dag kommunikeres ca. 60 pct. af de standardiserede rutinemeddelelser (udskrivningsbreve, laboratoriesvar, henvisninger, recepter m.v. via MedCom standarder.

MedCom sundhedsdatanet udgør et vigtigt bidrag til at skabe større sammenhæng og kvalitet i patientbehandlingen. Sammenhængen bliver f.eks. bedre, fordi egen læge og hjemmepleje lettere kan være opdateret om, hvor borgeren befinder sig i et behandlingsforløb og dermed lettere kan iværksætte de hjælpeforanstaltninger, der er behov for efter udskrivning fra hospital. MedCom er således rygraden i elektronisk kommunikation mellem sundhedssektorens parter.

Københavns Kommune har tilsluttet sig amternes aftale med regeringen om økonomien fra 1999, hvori det blandt andet blev besluttet at permanentgøre MedCom.

 

Nuværende IT-kommunikation og aktuelle planer for fremtiden

H:S har i MedCom-regi etableret elektronisk kommunikation med især de praktiserende læger. Kommunikationen mellem hospitalerne og de praktiserende læger omfatter udskrivningsbreve, skadestuebreve, henvisninger samt laboratoriesvar indenfor Biokemi, Mikrobiologi og Patologi.

H:S har også udviklet en hjemmeside til information for borgere/patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle. Derudover benytter H:S intranet til intern kommunikation og datahåndtering. Intranettet er opdelt i et fælles net og et lokalt intranet for de enkelte institutioner.

H:S deltager ligeledes i arbejdet med at etablere en sammenhængende elektronisk patientjournal på landsplan. Sundhedsstyrelsen har udmeldt et forslag til grundstruktur, som er under afprøvning. Og endelig er H:S i færd med at udbrede et system til registrering af patienternes tilfredshed med hospitalsvæsenet.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen satser på det fremtidige fælles Elektroniske Sagsstyrings- og DokumentHåndteringssystem (ESDH), som det centrale system for styring af sagsbehandling og borgerjournaler i Københavns Kommune. Det forventes, at ESDH-systemet fremover vil være helt central for kommunikationen mellem forvaltningen og en række eksterne parter. Der arbejdes eksempelvis på at modtage elektroniske fødselsanmeldelser fra H:S-hospitalerne til børnejournalen i ESDH-systemet.

Københavns Brandvæsen er i gang med at indføre elektronisk bestilling af sygetransport. Bispebjerg Hospital, Frederiksberg Hospital og Københavns Amtssygehus i Gentofte deltager i pilotprojektet. Københavns Brandvæsen forestår et nationalt projekt - MayDayML - der skal indføre et standardiseret udvekslingsformat mellem Københavns Brandvæsen og dets samarbejdspartnere.

Sundhedsforvaltningen har i MedCom-regi taget et elektronisk afregningssystem i brug til afregning af ydelser i almen praksis. Status er pr. 1. januar 2001, at 218 af i alt 289 praktiserende læger i kommunen anvender edb i deres lægepraksis. Heraf benyttes dog kun elektronisk afregning af 30 lægepraksis. Det samme mønster ses hos praktiserende speciallæger og tandlæger. Der arbejdes derfor på at udbrede anvendelsen af edb og elektronisk kommunikation indenfor disse områder.

Samtlige apoteker i København modtager elektroniske recepter fra læger og tandlæger. Endvidere har Sundhedsforvaltningen i samarbejde med H:S og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen taget produktet "Sygehusophold" i brug. Det betyder, at elektroniske meddelelser om indlæggelser og udskrivninger sendes til kommunens brugere af omsorgssystemet (TOP), sygedagpengesystemet og hjælpemiddelsystemet. Og kommunen sender en besked til hospitalsafdelingen med aktuelle telefonnumre, hvis patienten er en klient i kommunens hjemmepleje. Det kommende omsorgssystem bliver Sundhedsforvaltningens primære platform for kommunikation med de øvrige parter.

Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium (KPLL)

Laboratoriet deltager i MedCom-projektet og sender i dag 70% af sine laboratoriesvar til almen praksis. Der udvikles i øjeblikket en "PatientData-portal", der skal give bl.a. hospitalsafdelinger mulighed for at hente relevante laboratoriesvar ved f.eks. indlæggelser og spare patienten for overflødige ekstraundersøgelser.

Elektronisk borgerservice

Økonomiforvaltningens 11. kontor er p.t. i samarbejde med Forskningsministeriet og Finansministeriet ved at tilbyde en række traditionelle ydelser til borgerne via internettet. Der er planlagt 37 ydelser, - f.eks. ansøgning om boligsikring, betaling af parkeringsafgift, ansøgning om plejebolig m.v. Systemet planlægges i drift i september 2001.

En fælles offentlig sundhedsportal på internettet

Amtrådsforeningen inviterede i slutningen af marts 2001 til en indledende drøftelse af muligheden for at lave en fælles offentlig sundhedsportal på internettet. De indbudte parter var Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, H:S, Kommunernes Landsforening, Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen. Efterfølgende er der udarbejdet et beslutningsgrundlag om samarbejdet, der i første omgang skal drøftes af parterne på politisk niveau.

Fælles IT-strategi for elektronisk kommunikation indenfor sundhedsområdet

Ovenstående er udgangspunktet og fundamentet for forslag til en fælles IT-strategi for den elektroniske kommunikation indenfor sundhedsområdet i København. Forslaget til IT-strategien er udarbejdet i samarbejde mellem H:S, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Københavns Brandvæsen og Sundhedsforvaltningen og er udarbejdet i overensstemmelse med kommunens værdigrundlag og kommunikationspolitik samt H:S's værdigrundlag. IT-strategien ses som et middel til at opfylde de overordnede målsætninger for sundhedsplanlægningen om samarbejde, forebyggelse og sundhedsfremme, kvalitetsudvikling og herigennem sikre en hurtig og effektiv service overfor borgerne.

Der foreslås følgende mål for den fælles IT-strategi:

  1. Borgerne skal have adgang til information indenfor sundhedsområdet. Og de skal have adgang til elektronisk kommunikation med de forskellige i parter i sundhedssektoren på en for borgeren sammenhængende måde.
  2. Aktørerne i sundhedssektoren skal have adgang til patientens/brugerens data samt kontakt og elektronisk kommunikation med de øvrige aktører i sundhedssektoren.
  3. Værktøj til den elektroniske kommunikation og formidling af information (internet, intranet, e-mail og telefoni m.v.) skal benytte nationale og internationale standarder, der har vundet tilslutning til anvendelse i et samarbejde mellem parterne indenfor sundhedsområdet i København.

Til at koordinere det videre forløb foreslås etableret et IT-forum med repræsentanter for de forskellige parter indenfor sundhedsområdet i København.

 

ØKONOMI

Ingen

HØRING

Status på sundhedsplanen "Helhed i sundheden" 1994-1998 og Fælles IT-strategi for elektronisk kommunikation indenfor sundhedsområdet i København har ikke været sendt til høring, da samarbejdsparterne har været med til at udarbejde de to rapporter.

BILAG

Bilag 1: Status på initiativerne i sundhedsplanen "Helhed i sundheden".

Bilag 2: Fælles IT-strategi for elektronisk kommunikation indenfor sundhedsområdet i Københavns Kommune.

 

 

Ib Haurum

/Jens Egsgaard

 

 

Til top