Mødedato: 27.01.2022, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 102

Temadrøftelse om plejehjemsområdet

Introduktion og drøftelse i Sundheds- og Omsorgsudvalget af plejehjemsområdet.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

  1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager den på udvalgsmødet fremlagte introduktion til plejehjemsområdet til efterretning.

Problemstilling

Som led i en større introduktion til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, præsenteres Sundheds- og Omsorgsudvalget for en række temadrøftelser om centrale emner inden for sundheds- og omsorgsområdet. Med denne første temadrøftelse præsenteres udvalget for plejehjemsområdet. I Københavns Kommune er der 41 plejehjem samt 4 private friplejehjem. Til sammen udgør plejehjemmene hovedparten af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens drift med et samlet budget på ca. 1,8 mia. kr. i 2022.

Når en borger flytter i plejebolig er det den sidste del af 'livets rejse', og det sker, fordi borgeren ikke længere kan klare sig i eget hjem og har brug for den omsorg og støtte, der kan gives døgnet rundt på et plejehjem.

Løsning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningens oplæg vil beskrive plejehjemsområdet for Sundheds- og Omsorgsudvalget. Således beskrives udfordringer og muligheder for at skabe et godt liv for borgerne på de københavnske plejehjem – samt en god arbejdsplads for de ansatte. Følgende emner præsenteres:

  • Fakta om plejehjem i Københavns Kommune
  • Livet på plejehjem
  • Økonomi og demografisk udvikling

Efter præsentationen vil det være muligt for udvalgsmedlemmerne at stille spørgsmål. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Sundheds- og Omsorgsudvalget forelægges løbende sager fsva. plejehjemsområdet.

Katja Kayser

/Helle Schnedler

Beslutning

Indstillingen blev udskudt til behandling på et kommende udvalgsmøde.
Til top