Høring om forslag til mål for en bæredygtig udvikling i Københavns Kommune

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 25. april 2002

7. Høring om forslag til mål for en bæredygtig udvikling i Københavns Kommune

SOU 121/2002 J.nr. 22/2002

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender nærværende indstilling som udvalgets høringssvar til Miljø- og Forsyningsudvalget.

Rådet for Bæredygtig Udvikling i København afsluttede sit arbejde i efteråret 2001 og sendte i overensstemmelse med sit kommissorium sine forslag til mål og initiativer til Miljø- og Forsyningsforvaltningen.

Miljø- og Forsyningsudvalget har besluttet at sende rådets forslag ( bilag 1) i høring i de øvrige faste udvalg. Rådets forslag med udvalgenes bemærkninger behandles derefter i Miljø- og Forsyningsudvalget, hvorefter det videresendes til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Trafikken i byen, Ren jord, Rent drikkevand, Kemiske stoffer og produkter, Rene fødevarer, Grønne områder for alle.

Det kræver en nærmere analyse at foretage en sundhedsmæssig vurdering af ovenstående mål og initiativer, ligesom det også kræver en nærmere vurdering af de økonomiske omkostninger forbundet med de specifikke forslag.

Sundhedsforvaltningen anbefaler derfor Sundheds- og Omsorgsudvalget, at opfordre til, at der foretages en vurdering af de sundhedsmæssige konsekvenser i forbindelse med miljøvurdering af de enkelte sager, når områderne tages op til drøftelse i andre fagudvalg

Rådet for Bæredygtig Udviklings mål vedrørende miljøcertificering af institutionerne i år 2006 er meget ambitiøse i relation til opgavens omfang og de økonomiske konsekvenser, og forudsætter en betydeligt arbejdsindsats.

Det er Sundhedsforvaltningens vurdering, at det stiller store krav til forvaltningen at leve op til målsætninger og visioner på miljøområdet og for at målrette arbejdet kræver det en præcision af, hvilke områder Sundhedsforvaltningen skal sætte ind på.

Det foreslås, at Sundhedsforvaltningen inden udgangen af 2002 udarbejder en ramme for forvaltningens miljøindsats.

Mht. miljøvurdering er der betydelige miljømæssige konsekvenser, hvis rådets mål gennemføres. En egentlig miljøkonsekvensvurdering ved de enkelte mål er ikke foretaget. Den må gennemføres i tilknytning til de enkeltstående mål og initiativer.

Mht. økonomien er der ikke foretaget økonomiske konsekvenser af Rådets forslag. En økonomiske vurdering må gennemføres i tilknytning til de enkelte mål og initiativer.

Sundhedsforvaltningen foreslår, at nærværende indstilling godkendes som høringssvar til Miljø- og Forsyningsudvalget med henblik på senere behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Borgerrepræsentationen besluttede i 1999 at nedsætte et Råd for Bæredygtig Udvikling i København.

Rådet fik til opgave at foreslå mål for en bæredygtig udvikling i Københavns Kommune. Rådet skulle samtidigt foreslå, hvordan borgerdeltagelsen og det tværsektorielle samarbejde kan fremmes, og hvordan Agenda 21-tanken kan udbredes til private virksomheder, organisationer og borgergrupper.

Rådets forslag er blevet til på baggrund af bl.a. en høring af fageksperter og organisationer samt to store konferencer, hvor offentlige og private miljøaktører i København har drøftet miljøsamarbejde samt rådets forslag til mål.

Miljø- og Forsyningsudvalget har besluttet at sende rådets forslag i høring i de øvrige faste udvalg. Rådets forslag med udvalgenes bemærkninger behandles derefter i Miljø- og Forsyningsudvalget, hvorefter det videresendes til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Rådet har beskrevet langsigtede visioner og mål inden for temaerne det globale klima, trafikken i byen, jord, drikkevand, vandområder, kemiske stoffer og produkter, fødevarer, affald og grønne områder. Rådet foreslår desuden en række initiativer og tiltag til at forfølge de foreslåede mål. Rådets forslag er vedlagt som bilag 1.

Det er Sundhedsforvaltningens indtryk, at Rådet for Bæredygtig Udvikling i forhold til visioner og langsigtede mål har arbejdet meget ambitiøst. Mål og visioner har for Rådet fungeret som pejlemærker, der viser, hvordan København ideelt kunne se ud, hvis byen var bæredygtig. På den baggrund har Rådet formuleret en række kortsigtede mål. Der er ikke foretaget analyser af omkostningerne ved opfyldelse af målene eller om målopfyldelsen er mulig.

En række af Rådets forslag til mål har særlig interesse for Sundheds- og Omsorgsudvalget, fordi de påvirker Københavnernes sundhedstilstand. Det gælder især følgende områder:

• Trafikken i byen
• Ren jord

Byens luft

En reduktion af motortrafikken er et primært mål af hensyn til det globale klima, den lokale luftkvalitet og trafikstøj. Lokalt viser effekten af luftforurening sig især i form af påvirkning på menneskers sundhed. For at sikre den lavest mulige sundhedsskadelige effekt foreslår Rådet, at luftkvaliteten for København for betydende stoffer skal ligge væsentligt under internationale og nationale grænseværdier.

Rådet foreslår en væsentlig reduktion af trafikstøj i boligområder, institutioner, på arbejdspladsen og i rekreative områder, sådan at trafikstøjen ikke giver anledning til sundhedsskader. Støj påvirker nattesøvn, hvile, fritidsaktiviteter, indlæring og andet koncentreret arbejde og kan give stress, hovedpine og forhøjet blodtryk m.v.

Rådet foreslår, at jordens kvalitet og håndtering ikke skal være en trussel mod befolkningens sundhed eller mod grundvandsinteresser. Det betyder, at der skal foretages en offentlig oprensningsindsats samt en forebyggende indsats mod forurenet jord.

Rådet foreslår, at de tilstrækkelige drikkevandsressourcer fortsat sikres ved simpel vandbehandling (filtrering, iltning), der samtidig er ressourcebesparende. For at nå målet er det bl.a. nødvendigt at reducere forbruget væsentligt i alle sektorer bl.a. ved afgiftsforhøjelse.

Rådet foreslår, at der skal anvendes og produceres materialer, som ikke forringer sundheden og den biologiske mangfoldighed – og som ikke truer begrænsede eller ikke genoprettelige ressourcer. Det kræver bl.a. en radikal omlægning af kommunens forbrugsmønster for at opnå en reduktion af forbruget i virksomheden Københavns Kommune. Det kræver ligeledes skærpede krav til miljøcertificering om udelukkelse af uønskede stoffer og skærpede krav til indkøb.

Rådet foreslår, at der skal sættes ind mod uønskede kemiske stoffer, som anvendes i landbrugs- og fødevareproduktionen. Desuden skal forbruget af fossilt brændsel til produktion og transport af fødevarer reduceres.

Det indebærer bl.a. at der skal indarbejdes krav i en miljøbevidst indkøbspolitik om køb af økologiske fødevarer, efteruddannelse af kantinepersonale m.fl. og etablering af et økologisk indkøbstilbud for ældre.

Et af målene er, at alle fødevarer som anvendes i virksomheden Københavns Kommune er økologisk produceret i 2004.

I samarbejde med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har Sundhedsforvaltningen medvirket til at realisere projektet "Københavns Økologiske Sunde Skolemad". Der udover har Sundhedsforvaltningen iværksat forsøg med indførelse af økologiske fødevarer på to selvejende plejehjem. Det er vedtaget i Sundheds- og Omsorgsudvalget, at der i slutningen af 2002 skal gøres status for den økologiske madproduktion i Sundhedsforvaltningen med henblik på at drøfte de videre perspektiver. I den drøftelse vil anbefalingerne fra Rådet for Bæredygtig Udvikling vedrørende rene fødevarer indgå.

Rådet foreslår at byens grønne struktur skal bevares og forbedres for at sikre biologisk mangfoldighed i byen og tilstrækkelige rekreative muligheder og naturoplevelser.

Det indebærer initiativer mod bevarelse og oprettelse af grønne områder. En nem adgang til grønne områder er en central faktor for borgernes opfattelse af, om byen er et godt stede at leve.

Det kræver en nærmere analyse at foretage en sundhedsmæssig vurdering af ovenstående mål og initiativer, ligesom det selvfølgelig også kræver en nærmere vurdering af de økonomiske omkostninger forbundet med de specifikke forslag. Generelt ligger ansvaret for at tage initiativer på disse områder i andre fagudvalg.

Sundhedsforvaltningen anbefaler derfor Sundheds- og Omsorgsudvalget, at opfordre til, at der foretages en vurdering af de sundhedsmæssige konsekvenser i forbindelse med miljøvurdering af de enkelte sager, når områderne tages op til drøftelse i andre fagudvalg. Dette er i naturlig forlængelse af de fem overordnede mål for Folkesundhed i Københavns Kommune 2002-2005, som er vedtaget i Borgerrepræsentationen, der bl.a. siger, at målene for folkesundheden skal afspejle sig i kommunens politikker.

Rådet har i sine anbefalinger lagt vægt på, at Københavns Kommune som den største virksomhed i byen bør gå foran efter princippet at feje for egen dør. Det indebærer. at en række mål og initiativer har betydning for Sundhedsforvaltningen som organisation.

Sundhedsforvaltningen arbejder allerede med en række miljøinitiativer og har bl.a. forpligtet sig til at arbejde med miljø via Dogme 2000 samarbejdet, som Københavns Kommune tiltrådte d.13.juni 2001. Formålet med Dogme 2000 er at etablere et tæt og forpligtende samarbejde mellem kommuner, som vil gøre en ekstraordinær indsats for miljøet. I Dogme 2000 fastsættes konkrete mål for de deltagende kommuners miljøarbejde. Dog uden tidsfrist for, hvornår målene skal være opfyldt (se bilag 2).

Rådet foreslår som et af de mest vidtgående forslag, at samtlige forvaltninger skal være miljøcertificeret i 2006. Der stilles ligeledes krav til kommunens samarbejdspartnere om, at de arbejder hen mod at blive miljøcertificeret, og at der stilles krav til støttemodtagere om, at de er miljøcertificerede.

Rådet for Bæredygtig Udviklings mål vedrørende miljøcertificering af institutionerne i år 2006 er meget ambitiøse i relation til opgavens omfang og de økonomiske konsekvenser, og forudsætter en betydeligt arbejdsindsats.

Det stiller store krav til forvaltningen at leve op til målsætninger og visioner på miljøområdet. For at målrette arbejdet kræver det en præcision af, hvilke områder Sundhedsforvaltningen skal sætte ind på.

Det foreslås, at Sundhedsforvaltningen inden udgangen af 2002 udarbejder en ramme for forvaltningens miljøindsats.

Sundhedsforvaltningen foreslår, at nærværende indstilling godkendes som høringssvar til Miljø- og Forsyningsudvalget med henblik på senere behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Der er betydelige miljømæssige konsekvenser, hvis rådets mål gennemføres. En egentlig miljøkonsekvensvurdering ved de enkelte mål er ikke foretaget. Den må gennemføres i tilknytning til de enkeltstående mål og initiativer.

Miljøcertificering af institutioner vil utvivlsomt føre til betragtelige besparelser på f.eks. forbruget af varme, el og vand med de deraf afledte positive konsekvenser for både lokalt og globalt miljø og økonomi. En række andre forhold, der indgår i certificering som f.eks. indkøbspolitik, vil have positiv betydning globalt set.

Indførelse af økologiske fødevarer i institutionerne vil have positiv effekt på både børn og ældres sundhed og det lokale miljø i produktionsområderne.

Der er ikke foretaget økonomiske konsekvenser af Rådets forslag. En økonomiske vurdering må gennemføres i tilknytning til de enkelte mål og initiativer.

Ingen

Bilag 1: Forslag til mål for en bæredygtig udvikling i Københavns Kommune fra Rådet for Bæredygtig Udvikling i Københavns Kommune

Bilag 2: Notat- mål, indsats og status for Agenda 21 arbejde i Sundhedsforvaltningen

Ib Haurum

/Jens Egsgaard