Mødedato: 23.04.2001, kl. 14:30

Godkendelse af praksisplan for øjenlægeområdet

Godkendelse af praksisplan for øjenlægeområdet

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde mandag den 23. april 2001

 

6. Godkendelse af praksisplan for øjenlægeområdet

SOU 130/2001 J.nr. 20/2001

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at forslaget til praksisplan for speciallægeområdet øjenlægehjælp godkendes

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 23. april 2001

Sundheds- og Omsorgsudvalget udsatte sagen til næste møde.

 

RESUME

Den gældende speciallægepraksisplan blev vedtaget i Borgerrepræsentationen i august 1995 (sag 395/95). Det fremgår af indstillingen, at der i planperioden ville blive igangsat et mere dybtgående analyse- og planlægningsarbejde. Det nu udarbejdede forslag til praksisplan for øjenlægehjælp er et resultat af dette analyse- og planlægningsarbejde.

Planlægningen af sygehusvæsenet og praksissektoren i Københavns og Frederiksberg Kommuner varetages af hhv. Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) og de 2 kommuner i samarbejde med de lægelige organisationer. Grundlaget for planarbejdet er H:S Sygehusplan samt de speciallægepraksisplaner, som Københavns og Frederiksberg Kommuner har udarbejdet i henhold til speciallægeoverenskomsterne. For at koordinere planlægningen mellem H:S og de 2 kommuner, foretages den specialeorienterede planlægning.

Speciallægepraksisplanerne udmønter bestemmelser om praksisplanlægning i speciallægeoverenskomsterne. Det fremgår således af § 12 i Overenskomsten vedrørende øjenlægehjælp, at Københavns Kommune skal foretage en samlet planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening som grundlag for beslutninger om de overenskomstmæssige speciallægeforhold. Med en godkendt praksisplan som ramme kan Københavns Kommune i planperioden regulere til- og afgang inden for speciallægepraksis i kommunen.

Det foreliggende forslag til praksisplan for øjenlægehjælp er foretaget med udgangspunkt i den specialeorienterede planlægning. Kapaciteten foreslås opretholdt, og den eneste deltidspraksis, der eksisterede i tidligere planperiode, er lukket ved afgang.

 

Til top