Se alle bilag

Den videre udbygning af sundhedscentre i Københavns Kommune

Sundheds- og Omsorgsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 23. februar 2006

Sager til beslutning

2. Den videre udbygning af sundhedscentre i Københavns Kommune

SOU 55/2006 J.nr. 28/2003

INDSTILLING

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen om status for etablering af sundhedscenter for kronikere (sundhedscenter Østerbro) til efterretning,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender at de 5 mio. kr., der er afsat i budget 2006 til udbygning af sundhedscentre i Københavns Kommune, udmøntes som beskrevet i indstillingen,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at der med den foreslåede udmøntning er taget højde for medlemsforslag fra Ikram Sarwar om at etablere sundheds- og motionscentre i boligområder med mange etniske beboere,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at Sundhedshuset på Nørrebro ikke overføres til Sundheds- og Omsorgsudvalget,

at forslag om den fremtidige udbygning af sundhedscentre indgår i Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetbidrag til ønskelisten for 2007 og de efterfølgende år og

at der overføres 1,5 mio. kr. uforbrugte midler af budgettet for sundhedscentre fra 2006 til 2007 under forudsætning af Borgerrepræsentationens godkendelse i forbindelse med det endelige regnskab for 2006.

RESUME

Det strategiske mål for udbygning af sundhedscentrene er, at der etableres sundhedscentre målrettet kroniske sygdomme, så Københavns Kommune er geografisk dækket med sundhedscentre og at alle væsentlige kroniske sygdomme rummes i sundhedscentre. Sundhedscentrenes opgave bliver både den patientrettede og borgerrettede forebyggelse. Sundheds- og Omsorgsudvalget har tidligere besluttet, at kernefunktionen i sundhedscentre i Københavns Kommune er den patientrettede forebyggelse. Uden om sundhedscentrenes kernefunktion knyttes åbne tilbud om borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme. De åbne tilbud tilpasses de lokale forhold i bydelene.

Der er i da g i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens regi; et lokalt sundhedscenter for kronisk syge – Sundhedscenter Østerbro og 2 specialiserede bydækkende sundhedscentre Sundhedscenter for kræftpatienter (under etablering) og Sundhedscenter Hans Knudsen Plads målrettet rygpatienter.

I budgetaftalen for 2006 er der afsat yderligere 5 mio. kr. til udvikling af sundhedscentre i Københavns Kommune.

Medlem af Sundheds- og Omsorgsudvalget Ikram Sarwar (A) har fremsat forslag (SOU 37/2006) om, at der etableres kommunale sundheds- og motionscentre i boligområde med mange etniske beboere, hvor man kan motionere og få rådgivning om sundhed. Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede den 3. februar 2006, at forslaget skal indgå i indstillingen om udbygning af sundhedscentre i Københavns Kommune.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at der etableres yderligere et sundhedscenter målrettet kronisk syge i 2006. Centret skal arbejde med udgangspunkt i de enkelte målgruppers egenart, herunder de særlige forhold, der gør sig gældende for specifikke etniske grupper.

Medlemsforslaget om oprettelse af motions- og sundhedscentre i område med mange etniske beboere kan indpasses i kommunens model for sundhedscentre.

Når strukturreformen træder i kraft den 1. januar 2007 får kommunerne ansvaret for forebyggelse, pleje og genoptræning. Kommunerne bliver dermed endnu mere en integreret del af sundhedssektoren. Der er ca. 1,5 mio. danskere, der lider af en kronisk sygdom. De kroniske syge udgør en særlig udfordring for sundhedssektoren. En rapport fra Sundhedsstyrelsen om tilrettelæggelsen af indsatsen for kronisk syge anbefaler, at behandlingen af kronisk syge foretages i primær sektor (almen praksis og kommunale sundhedstilbud). Kommunens sundhedscenterkoncept er således i god tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Det foreslås derfor, at der etableres yderligere 4-6 sundhedscentre frem til 2009 og at forslaget indgår i Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetbidrag til ønskelisten for 2007 og de efterfølgende år.

Det er i Borgerrepræsentationen besluttet, at et medlemsforsalg (BR 669/05) om at overflytte Sundhedshuset på Nørrebro fra Socialudvalget til Sundheds- og Omsorgsudvalget skal indgå i drøftelserne om sundhedscentre og ny folkesundhedsplan. Sundhedshuset er en af Socialforvaltningens servicebutikker. Det anbefales overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at Sundhedshuset ikke overføres til Sundheds- og Omsorgsudvalget, idet de opgaver der varetages i sundhedshuset udføres af personale fra Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen, ligesom de fysiske rammer ikke er velegnet til etablering af et sundhedscenter.

SAGSBESKRIVELSE

1. Baggrund

Af budgetaftalen for 2006 fremgår følgende:

" I forlængelse af de gode erfaringer, der er høstet med det første sundhedscenter for kroniske syge, er parterne enige om at fortsætte udviklingen af sundhedscentre til andre målgrupper bl.a. til de etniske minoritetsgrupper. På denne baggrund er parterne enige om, at afsætte 5 mio. kr. fra 2006 og frem til etablering og drift af yderligere sundhedscentre i kommunen".

Det blev også aftalt, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen primo 2006 forelægger en udmøntningsplan for Sundheds og Omsorgsudvalget til etablering og drift af yderligere sundhedscentre i kommen.

På møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 2. februar 2006 blev der behandlet et medlemsforslag fra Ikram Sarwar (A), (SOU 37/2006) om at etablere sundheds- og motionscentre i boligområder med mange etniske beboere, hvor man kan komme og motionere samt få hjælp og vejledning til at ændre madvaner, råd om rygestop og basal sygdomsindsigt.

Sundheds- og Omsorgudvalget besluttede på mødet, at forslaget skal indgå i denne sag om udbygning af sundhedscentre i Københavns Kommune.

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte den 31. marts 2005 (SOU 231/2004 j.nr. 28/2003), at det samlede arbejde med udvikling af sundhedscentre i Københavns Kommune foregår efter nedenstående model, se figur 1. Kernefunktionen i sundhedscentermodellen er den patientrettede forebyggelse det vil sige, at målgruppen er borgere som allerede er i et behandlingsforløb i sundhedssektoren. Den borgerrettede forebyggelse indgår som en integreret del af sundhedscentret. Modellen udgør den strategiske ramme for arbejdet med udvikling og udbygning af sundhedscentre i Københavns Kommune.

Figur 1.

Sundhedscenterkonceptet er udviklet i tæt samarbejde med H:S og almen praksis i Københavns Kommune.

Sundhedsstyrelsen udgav i december 2005 rapporten Kronisk sygdom – patient, sundhedsvæsen og samfund – forudsætninger for det gode patientforløb. Rapporten indeholder en række anbefalinger til, hvordan den fremtidige indsats for kronisk syge skal tilrettelægges. Kommunens model for sundhedscenter ligger i god tråd med anbefalingerne i rapporten.

2. Status for etablering af Sundhedscentre i Københavns Kommune i dag

Der er i dag i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens regi et lokalt sundhedscenter for kronisk syge:

· Sundhedscenter Østerbro

Der er 2 specialiserede bydækkende sundhedscentre:

· Sundhedscenter Hans Knudsens Plads målrettet rygpatienter

· Sundhedscenter for Kræftpatienter (under etablering)

2.1. Sundhedscenter for kronikere - Sundhedscenter Østerbro

Sundheds og Omsorgsudvalget godkendte den 21. oktober 2004 (SOU139/2004 J.nr. 28/2003), at der blev etableret et sundhedscenter for kronisk syge. Københavns Kommunes første sundhedscenter for kronisk syge – Sundhedscenter Østerbro åbnede i 2005. Centrets kernefunktion er forebyggelse- og rehabilitering af kronisk syge. Centret er for borgere på Østerbro. Centrets nuværende målgruppe er borgere med diagnoserne KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom), diabetes mellitus type 2, hjertesvigt og hjerteinsuffiens, samt borgere der er svækket efter fald. De praktiserende læger og Bispebjerg Hospital kan henvise til sundhedscentret. De kliniske retningslinier, vejledninger og visitationskriterier er udarbejdet i tæt samarbejde med Bispebjerg Hospital og de praktiserende læger.

Rehabiliteringsindsatsen i sundhedscentret fokuserer på

· Fysisk træning

· Rygeophør

· Diætvejledning

· Undervisning

· Psykosocial støtte.

Det blev på udvalgsmødet den 21. oktober 2004 ligeledes besluttet, at der i vinteren 2005/2006 skal udarbejdes en foreløbig status på arbejdet i sundhedscentret og at Sundheds- og Omsorgsudvalget skal orienteres herom. Statusnotatet vedlægges som bilag 1.

2.2. Sundhedscenter Hans Knudsens Plads målrettet rygpatienter

På mødet i Borgerrepræsentationen den 25. august 2005 (BR 438/05) blev det besluttet at etableringen af Rygcentret som sundhedscenter skulle iværksættes fra august 2005.

Rygcentret er under omdannelse til et sundhedscenter målrettet rygpatienter. Formålet med det nye sundhedscenter er:

· Let tilgængelighed og åbne tilbud.

· Tidlig opsporing og forebyggende indsats for borgere med rygproblemer.

· Socialmedicinsk behandling og opfølgning, så sygemeldte borgere med ryglidelser fastholdes på arbejdsmarkedet og sygefravær reduceres.

· Sammenhængende patientforløb ved rehabilitering af udskrevne patienter fra sygehus – især borgere med diskusprolaps.

Sundheds og Omsorgsudvalget fik den 8. december 2005 forelagt Projektbeskrivelse for Rygcentrets omdannelse til Sundhedscenter (SOU 402/2005 j.nr. 28/2003. Der henvises til vedlagte bilag 2.

2.3 Sundhedscenter for Kræftpatienter

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til etablering og udvikling af sundhedscentre fået 4,39 mio. kr. til etablering og et års drift af et sundhedscenter for kræftpatienter. Finansiering af flere års drift kræver således tilførsel af økonomiske midler. Centrets kerneopgave bliver at tilbyde rehabiliteringsforløb, der er ressourcemobiliserende og giver kræftpatienterne værktøjer, der gør, at de hurtigere kan få en hverdag og et aktivt liv. Sundhedscentret skal bidrage til at give patienterne en større oplevelse af sammenhæng i deres patientforløb. Et centralt begreb i centret er mestring. Centret er under etablering. Der henvises til vedlagte bilag 3.

3. Udbygning af sundhedscentre i Københavns Kommune

3.1. Indledning

Med strukturreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 sker der en ændret ansvarsfordeling på sundhedsområdet. Kommunerne bliver en integreret del af sundhedssektoren og får ansvaret for al forebyggelse, pleje og genoptræning, der ikke foregår under sygehusindlæggelse. Kommunen får også ansvaret for den patientrettede forebyggelse. Med strukturreformen bliver kommunerne også medfinansierende for 20 % af sundhedsudgifterne i regionerne. Det er derfor nærliggende at overveje, om der kan etableres kommunale sundhedstilbud, der kan erstatte tilbudene i sygehusvæsenet.

De kroniske syge udgør en særlig udfordring og bliver en af de væsentligste udfordringer for kommunerne på sundhedsområdet i fremtiden. Sundhedsstyrelsens rapport om kroniske syge anbefaler, at hovedvægten af indsatsen for de kroniske syge lægges på primærsektor det vil sige de praktiserende læger og det kommunale sundhedsvæsen. Kommunerne anbefales at etablere aftaler med det specialiserede niveau (hospitaler), så der skabes interaktion og kontinuitet for patienterne. Det anbefales, at der udarbejdes forløbsprogrammer, der beskriver opgavefordelingen mellem den praktiserende læge, det specialiserede niveau og det kommunale sundhedsvæsen. Der bør udarbejdes forløbsbeskrivelse for alle patienter. Sundhedscenter Østerbro baserer sig på det samme grundlag som Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Ca. 1,5 mio. danskere lider af en kronisk sygdom. Hjertesygdomme, KOL og diabetes er nogle af de store sygdomsgrupper. I flg. tal fra Sundhedsstyrelsen anvendes 70-80 % af ressourcerne i sundhedsvæsenet til de kronisk syge. Mere end hver anden voksen patient, som konsulterer de praktiserende læger henvender sig om et problem relateret til en af de otte folkesygdomme, der indgår i regeringens folkesundhedsprogram "Sund hele livet". De otte folkesygdomme er aldersdiabetes (type 2 diabetes), forebyggelige kræftsygdomme, hjerte-kar sygdomme, knogleskørhed (osteoporose), muskel- og skeletlidelser, overfølsomhedssygdomme, psykiske lidelser og rygerlunger (KOL).

På landsplan skønnes det, at der er

· mellem 200.000-300.000, der har aldersdiabetes (type 2 diabetes),

· ca. 200.000, der lever med en kræftsygdom,

· ca. 200.000, der har iskæmisk hjertesygdom.

· ca. 300.000 borgere der har knogleskørhed (osteoporose),

· ca. 200.000 rygerlunger (KOL).

Københavns Kommune udgør knap 10 % af landets samlede befolkning. Det vides, at Københavns Kommune for nogle af sygdomsgruppernes vedkommende har en overrepræsentation, men de konkrete størrelsesordner er ikke kendt.

En række af de nævnte sygdomsgrupper rammer i højere grad socialt dårligt stillede. Det gælder bl.a. luftvejssygdomme, hjertekarsygdomme og, muskelskeletlidelser. Undersøgelser viser f.eks., at personer i den laveste socioøkonomiske gruppe har tre gange så høj indlæggelseshyppighed for KOL ('rygerlunger') som personer i den højeste socioøkonomiske gruppe

Sundhedsstyrelsens rapport fra juli 2005 om indvandreres sundhed og sygelighed viser endvidere, at indvandrerne har højere behandlingsrater for en række sygdomme og sygdomsgrupper, det drejer sig om type 2 diabetes, hjerte-kar-sygdomme, luftvejssygdomme og muskelskeletlidelser.

3.2 Udbygning af sundhedscentre i Københavns Kommune

Med udgangspunkt i ovenstående er det Sundheds- og Omsorgsforvaltningens vurdering at det strategiske grundlag for udbygningen af sundhedscentre i Københavns Kommune med fordel kan tage udgangspunkt i de kroniske sygdomme, således at sundhedscentrenes opgaver bliver patientrettede forebyggelse hertil kommer den borgerrettede forebyggelse på området.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal derfor foreslå, at det strategiske mål for udbygning af sundhedscentre bliver

· at der etableres sundhedscentre målrettet kroniske sygdomme, således at Københavns Kommunes er geografisk dækket med lokale sundhedscentret sundhedscentrene

· at udbygges til at omfatte alle væsentlige kroniske sygdomme.

Der bør i sundhedscentrene arbejdes med at udvikle en tovholderfunktion, der kan støtte patienter med dårlig sygdomsforståelse og manglende evne til at fastholde behandling til at fastholde behandling og hensigtsmæssige levevaner gennem sygdomsforløbet.

Den enkelte patients muligheder for at selv at monitorere sit sygdomsforløb, yde egenomsorg og fastholde en behandling afhænger af den personlige og uddannelsesmæssige baggrund. Der er således sammenhæng mellem uddannelsesniveau og fastholdelse i behandlingen. Sundhedscentrene skal derfor arbejde på udvikle undervisningsprogrammer for forskellige persongrupper og særligt målrette indsatsen på svage grupper.

Udbygningen af sundhedscentrene skal ske i tæt og koordineret samarbejde med almen praksis, hospitalerne, ældreområdet og træningscentrene i lokalområderne.

Metodeudvikling i forhold til at fastholde patienternes motivation bliver ligeledes et vigtigt indsatsområde for sundhedscentrene.

3.3. Medlemsforslag fra Ikram Sarwar (A) om at etablere sundheds- og motionscentre i boligområder med mange etniske beboere (SOU 37/2006)

Medlemsforslaget

"Det foreslås, at

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen undersøger muligheden for, at etablere sundheds- og motionscentre i nærheden af eller i boligområder med mange etniske beboere, samt at undersøge om centrene kan tilbyde særlige åbningstider for henholdsvis mænd og kvinder. Centrene kan enten etableres i allerede eksisterende bygninger, eller der kan bygges nyt.

Motivering

Der mangler aktivitets- og væresteder i lokalsamfundene, som kan tilbyde at hjælpe etniske borgere i København med at vejlede om sundhed og motion. Sundheds- og motionscentrene skal fungere både som et sted, hvor man kan komme og motionere samt få hjælp og vejledning til at ændre madvaner, råd om rygestop og basal sygdomsindsigt. I det hele taget til at få hjælp til at føre en sundere livsstil.

Behovet er der. Der er eksempelvis mange 1. generationsindvandrere, der for det første ikke motionerer. For det andet mangler de grundlæggende viden om sygdomme som eksempelvis sukkersyge og hjertekarsygdomme, der netop opstår på baggrund af deres livsstil, samt konsekvenserne af disse sygdomme.

Hvis det kan lade sig gøre, vil det formentlig være en god service, at sundheds- og motionscentrene tilbyder forskellige åbningstider til mænd og kvinder. Derved kan flere mennesker få mulighed for at benytte sig af tilbuddet.

Forslaget kan ses som en del af den indsats inden for motion og sundhed, der er besluttet at fokusere på med bl.a. kommunens "Motionsstrategi – en by i bevægelse" og "Programplaner for folkesundhed i København"."

Behandlingen af medlemsforslaget

Medlemsforslaget blev behandlet på udvalgsmødet den 2. februar 2006. Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede, at forslaget skal indgå i denne sag om status for og udbygning af sundhedscentre i Københavns Kommune. Der var i udvalget enighed om, at udmøntningen af forslaget skal ses i en bredere sammenhæng omkring indsatsten for socialt udsatte.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningens bemærkninger

Hvad angår etniske borgere har Folkesundhed København i dag allerede specifikke tilbud til etniske borgere f.eks. motion og sundhed kun for kvinder og motionshold for etniske. Folkesundhed København arbejder i øjeblikket på at udvikle tilbudene til de etniske borgere.

Det er Sundheds- og Omsorgsforvaltningens vurdering, at forslaget fra Ikram Sarwar ligger i god forlængelse af konceptet for sundhedscentre, og at forslaget kan indpasses i kommunens model for sundhedscentre. Den patientrettede forebyggelse og rehabilitering skal tilrettelægges med udgangspunkt i de særlige karakteristika, der kendetegner en given gruppe. De indsatsområder, der kendes fra Sundhedscenter Østerbro omkring kost, motion, undervisning og rygestop skal derfor tilrettelægges med udgangspunkt i de enkelte målgruppers egenart, herunder de særlige forhold, der gør sig gældende for specifikke etniske grupper. Tilbudene i centret organiseres således, at der kan reserveres tid til særlige målgrupper.

Ved at bygge indsatsen op omkring en kerne af visiteret tilbud sikres der en naturlig trafik i centret, og kendskabet til de åbne tilbud øges automatisk blandt de etniske borgere, og der skabes dermed lettere kontakt til de øvrige mulige brugere af centret.

De åbne tilbud som f.eks. foredrag, særlige motionsgrupper, rådgivning mm., der gives i sundhedscentrene kan ligeledes målrettes de etniske borgere.

3.4. Udmøntningen af de 5 mio. kr. afsat i budget 2006

Nyt sundhedscenter for kronisk syge

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslår derfor, at der etableres endnu yderligere et sundhedscenter for kronisk syge i 2006.

Det foreslås endvidere, at det nye sundhedscenter for kroniske syge får en særlig opgave i forhold til at udvikle tilbud til socialt udsatte herunder etniske borgere.

Det nye sundhedscenter skal som udgangspunkt være "magen til" sundhedscenter Østerbro. Det vil sige, at det er de samme sygdomsgrupper, samme tilbud og samme guidelines for behandling, der gives og anvendes. Det er efter Sundheds- og Omsorgsforvaltningens vurdering vigtigt, at den evidensbaserede viden der i dag findes i Sundhedscenter Østerbro overføres til det nye sundhedscenter således, at det bliver et tilbud af høj sundhedsfaglig kvalitet. Der skal i sundhedscentret være rum til at rumme nye sygdomsgrupper, der udspringer af samarbejdet.

Sundhedscenter for Kræftpatienter.

Midlerne fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet er givet som en engangsbevilling, der kan anvendes frem til udgangen af 2008. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslår, at udvalget i 2006 afholder udgifterne til etablering og drift af Sundhedscentret for kræftpatienter, og at bevillingen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet anvendes til drift i 2007 og 2008, således at projektet løber til udgangen af 2008. Det foreslås samtidig, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen afholder den resterende del af driftsudgifterne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet foretager en evaluering af de projekter, der har fået støtte fra sundhedscenterpuljen. Denne evaluering ventes færdig i august 2008. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslår, at der på baggrund af denne evaluering tages stilling til om sundhedscenter for kræftpatienter skal videreføres og om Sundheds- og Omsorgsudvalget skal finansiere driften.

Sundhedscenter Østerbro

Sundhedscentret deler træningsfaciliteter med træningscenter Østerbro. De første måneders drift af sundhedscentret viser, at der er mangel på træningsfaciliteter. Det udgør en flaskehals for, at centret kan opfylde sit kapacitetsmål på 500 patienter i 2006. Der er i tilslutning til Sundhedscentret uudnyttede kvadratmeter, der kan indrettes til træningssal. Sundheds- og Omsorgsudvalget vil på udvalgsmøde den 9. marts 2006 få forelagt en indstilling herom. Det endelige kapacitetsmål for sundhedscentret fastlægges, når evalueringen af centret er afsluttet i 2007.

Sygeplejeklinik Valby- Sundhedscenter Valby

Sygeplejeklinikken er et åbent tilbud, hvor borgere kan henvende sig med spørgsmål om sundhed/sygdom og helbredsproblemer, der kræver praktisk behandling f.eks. sårskift. Udgiften til sygeplejeklinikken i Valby afholdes i dag af budgettet til sundhedscentre. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslår derfor, at der ydes yderligere støtte til sygeplejeklinikken i 2006 og 2007 med henblik på, at der indgås en samarbejdsaftale med sygeplejeklinikken i forbindelse med etablering af sundhedscenter i det kommunale byggeprojekt i Valby – Eksempelprojektet primo 2008. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal derfor foreslå, at der afsættes budgetmidler i 2008 til etablering af Sundhedscenter Valby målrettet kroniske syge.

Sundheds– og Omsorgsforvaltningen vil indlede samarbejde med de øvrige hospitaler, der betjener kommunens borgere, således at de faglige rammer for nye sundhedscentre kan forberedes i god tid.

4. Sundhedshus Nørrebro

I mødet i Borgerrepræsentationen den 1. december 2005 blev sag BR 669/05 Medlemsforslag om overflytning af Sundhedshuset på Nørrebro til Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlet.

På mødet blev flg. forslag fra Trine Schaltz (F) vedtaget uden afstemning.

"Medlemsforslaget henvises til Sundheds- og Omsorgsudvalget med henblik på at Sundhedshuset indgår i drøftelse om sundhedscentre ny folkesundhedsplan i 2006, hvor relevante udvalg inddrages".

Beskrivelse af Sundhedshuset på Nørrebro

Sundhedshuset er af en Socialforvaltningens servicebutikker, selvom det har navn af et sundhedshus.

I Sundhedshuset foregår aktiviteter, som skal styrke det forebyggende sundhedsarbejde på Indre Nørrebro.

Målet med Sundhedshuset er at forbedre levevilkårene for borgerne på Indre Nørrebro, sætte fokus på livsstil og skabe netværk for borgerne.

Alle borgerne kan benytte sig af tilbudene i Sundhedshuset, der ligger Kapelvej.

I Sundhedshuset kan man få personlig rådgivning af sundhedsplejersker, børnetandplejere, jordemødre, socialrådgivere, medarbejdere fra børnefamilieteamet, psykologer og Ældrerådet.

Aktiviteter der finder sted i Sundhedshuset på Kapelvej er f. eks.

· Mødregrupper

· Åbent Hus

· Børnetandpleje, forebyggende rådgivning

· Jordemoderkonsultation

· Åben Rådgivning ved socialrådgiver

· Familierådgivning

· Psykolog

· Fars legestue

Aktiviteterne i Sundhedshuset varetages af jordemødre fra H:S, sundhedsplejersker og børnetandplejen fra Børne- og Ungdomsforvaltningen, psykologer og socialrådgivere fra Socialforvaltningen, og ældrerådet (fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen). Der er således 3 forvaltninger, der umiddelbart har aktiviteter i Sundhedshuset.

En af Sundhedshusets væsentligste funktioner er at stille lokaler til rådighed for aktørerne i huset.

Servicebutikkerne i regi af Socialforvaltningen

Socialforvaltningen arbejder aktuelt på et oplæg om det fremtidige indhold i servicebutikkerne. Der lægges op til, at der skal være særligt fokus på børnefamilier med særligt behov.

Sundheds- og Omsorgsudvalgets eventuelle overtagelse af sundhedshuset

Hovedparten af de opgaver, der ligger i sundhedshuset varetages i regi af Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen. De fysiske rammer i Sundhedshuset kan ikke rumme et sundhedscenter.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal derfor foreslå Sundheds- og Omsorgsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefales, at Sundhedshuset på Nørrebro ikke overføres til Sundheds- og Omsorgsudvalget.

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

ØKONOMI

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslår, at de 5 mio. anvendes således:


	2006	2007
Nyt sundhedscenter for kronisk syge
Etableringsudgifter	1
Drift fra 1.9-31.12.06	1,1	3,3
Udviklingstiltag målrettet udsatte grupper herunder etniske borgere		0,5

Sundhedscenter for Kræftpatienter*
Etablering	1
Drift fra 1.8.06-31.12.06	1,3	0,9

Sundhedscenter Østerbro
Husleje til træningssal	0,2	0,2
Etablering træningssal	0,3

Sundhedscenter Valby
Sygeplejeklinik Valby	0,1	0,1


Total	5	5

*De øvrige driftsudgifter afholdes af støttemidler fra Indenrigs og Sundhedsministeriet..

Det bemærkes, at der er midler til drift af sundhedscentret for kræftpatienter frem til udgangen af 2008

Såfremt der tilføres yderligere budgetmidler fra ønskeliste til oprettelse af nye sundhedscentre foreslås de anvendt således.



	2007	2008	2009
Sundhedscenter nr. 3*
Etablering
Drift	4	5	5
		&nbs p;
Sundhedscenter nr. 4 Valby
Etablering		1
Drift		4	5


Sundhedscenter nr. 5*
Etablering			1
Drift			4

Total	4	10	15


*Placering ikke fastlagt

Der blev til kontoen for sundhedcentre overført 1,5 mio. kr. uforbrugte midler fra 2005 til 2006. Det foreslås, at disse midler overføres til 2007, og at der anvendes 1 mio. kr. til etablering af et nyt sundhedscenter og 0,5 mio. kr. til udviklingsprojekter herunder kompetenceudvikling af personale.

HØRING

Der er ikke foretaget høring.

BILAG

Bilag 1. Sundhedscenter Østerbro

Bilag 2. Projektbeskrivelse for Rygcentrets omdannelse til Sundhedscenter behandlet i Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 8. december 2005

Bilag 3. Sundhedscenter for kræftpatienter

Ib Haurum

/Jens Egsgaard

Bilag

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Til top