Mødedato: 22.10.2001, kl. 14:30

Københavns Kommunes deltagelse i sundhedsportal (Ny Indstilling)

Københavns Kommunes deltagelse i sundhedsportal (Ny Indstilling)

DAGSORDEN for ordinært møde mandag den 22. oktober 2001 9. Københavns Kommunes deltagelse i sundhedsportal (Ny Indstilling) SOU 349/2001 J.nr. 42/2001 INDSTILLINGSundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget at Københavns Kommune tilslutter sig som part i sundhedsportalen. at Københavns Kommune indstiller Sundhedsborgmester Peter Martinussen som medlem af den midlertidige bestyrelse for sundhedsportalen, idet der henvises til at Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og H:S i fællesskab indstiller Peter Martinussen og Jørgen Bjørnvad, som de to fælles repræsentanter RESUMEI forbindelse med etableringen af en fælles offentlig sundhedsportal jf. aftalerne mellem regeringen og de kommunale parter om kommunernes økonomi for 2002, etableres i samarbejde mellem sundhedsvæsenets parter en internetbaseret sundhedsportal som skal understøtte sundhedsvæsenets aktiviteter i forhold til borgere og internt mellem parterne, herunder sikre bedre information, sammenhængende patientforløb og kvalitetssikring. SAGSBESKRIVELSEI aftalerne mellem regeringen og de kommunale parter vedr. amtskommunernes økonomi for 2002 er der aftalt etablering af en internetbaseret internetportal. Regeringen og Amtsrådsforeningen er enige om, at der etableres en sundhedsportal, som skal være den fælles ramme for den elektroniske kommunikation mellem sundhedsvæsenets parter og i kommunikationen med patienterne. Portalen skal desuden medvirke til formidling af kvalitet, effektivitet og service i sundhedsvæsenet til patienterne. Der er enighed om i videst muligt omfang at indgå samarbejde med andre relevante udbydere mhp. at undgå dobbeltudvikling og sikre hurtigst mulig udbygning. Københavns Kommune har ikke tilsluttet sig denne aftale i vores aftale med regeringen. Dog er der på et møde den 12. juni 2001 mellem de involverede parter i projektet givet tilsagn fra kommunens side om at arbejde videre med sundhedsportalen med forbehold for den politiske godkendelse af projektet. Målene for sundhedsportalen er: Samle information for borgere/patienter om sundhedsvæsenet, forebyggelse, sygdom og behandling. Samle fremtidig elektronisk kommunikation mellem patienter og sundhedsvæsen. Stille faglig information til rådighed mellem sundhedsvæsenets parter. Fungere som kommunikationsredskab for sundhedsvæsenets parter, f.eks i forbindelse med kvalitetsudvikling og efteruddannelse. Etableringen af portalen sker på initiativ af Amtsrådsforeningen som udover København Kommunes har inviteret HS, Frederiksberg Kommune, Kommunernes Landsforening, Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet som parter i projektet. I forbindelse med etableringen af portalen nedsættes en midlertidig, politisk sammensat bestyrelse. Bestyrelsen sammensættes af to repræsentanter for Amtsrådsforeningen, en fra Sundhedsministeriet, mens to repræsentanter udpeges i fællesskab af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S). Kommunernes Landsforening deltager med en repræsentant, indtil videre med status som observatør. Bestyrelsen skal træffe de nødvendige beslutninger for at etablere sundhedsportalen. Amtsrådsforeningen fungerer som sekretariat for bestyrelsen, indtil der er etableret en egentlig projektorganisation, ligesom foreningen påtager sig de nødvendige omkostninger indtil de øvrige parter har truffet formel beslutning om at deltage. I muligt omfang skal der samarbejdes med private parter, men før det, skal der ske en yderligere afklaring af de offentlige parters ambitioner med den offentlige portal. Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og H:S er enige om at indstille Sundhedsborgmester Peter Martinussen og Jørgen Bjørnvad som de to fælles medlemmer for den midlertidige bestyrelse. Københavns Kommune indstiller Sundhedsborgmester Peter Martinussen som ét af to medlemmer af den midlertidige bestyrelse for sundhedsportalen Frederiksberg Kommune indstiller Jørgen Bjørnvad som det andet medlem af den midlertidige bestyrelsen for sundhedsportalen H:S indstiller Sundhedsborgmester Peter Martinussen og Jørgen Bjørnvad som medlemmer af den midlertidige bestyrelse for sundhedsportalen. MILJØVURDERING Ingen væsentlige konsekvenser. ØKONOMI Der forventes afsat en samlet ramme på 50 mio. kr. til etablering af sundhedsportalen. Rammen forventes dog ikke at kunne dække alle udgifter fremover, og der må derfor forventes yderligere udgifter til videreudvikling og drift. Driftsudgiften estimeres til 20 mio. kr. om året. Udgiften deles mellem de deltagende parter efter bloktilskudsnøglen, dog forventes Københavns Kommune, HS og Frederiksberg kommune at afklare fordelingen internt hvilket må bero på en vis hensyntagen til det forventede indhold i portalen. Da det endelige udgiftsbudget endnu ikke er kendt og da fordelingen mellem Sundhedsforvaltningen og HS endnu ikke kan fastlægges, kan kommunens udgifter ikke opgøres. Når de økonomiske forhold er endelig afklaret vil Sundhedsforvaltningen forelægge indstilling om finansiering heraf for Sundheds- og Omsorgsudvalget. BILAG Ingen. Bo Andersen /Flemming Engstrøm PAGE \# "'Side: '#' '" 00067972DOC PAGE \# "'Side: '#' '" 00067974DOC PAGE \# "'Side: '#' '" 00067973DOC
Til top