Ny model for kvalitetsopfølgning samt finansiering

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller overfor Sundheds- og Omsorgsudvalget, 

1. at udvalget drøfter initiativerne i modellen for kvalitetsopfølgning på ældreområdet.
2. at udvalget godkender, at der udmøntes 30 mio. kr. i 2026 og frem til nye kvalitetsinitiativer, som beskrevet i løsningsafsnittet.

Problemstilling

Frem til 1. juli 2025 fik alle SUFs plejehjem, hjemmeplejeenheder og midlertidige døgnophold en årlig vurdering af den faglige kvalitet. Det skete gennem de lovpligtige kommunale tilsyn, som i SUF blev varetaget af firmaet BDO. Med Ældrereformen og Lov om ældretilsyn er modellen ændret. Det kommunale tilsyn er ophørt og et nyt risikobaseret, tværkommunalt ældretilsyn er trådt i kraft 1. juli 2025.

På Sjælland varetages opgaven af Ældretilsyn Øst, som er placeret i Gentofte Kommune. Det nye ældretilsyn fører tilsyn efter Ældreloven, hvilket som udgangspunkt sker hvert femte år, dog med mulighed for hyppigere besøg ved bekymringer. Ændringen er en del af en national dagsorden med fokus på at afbureaukratisere ældreområdet, give fagligheden mere plads samt fremme tillid og en mere lærende tilgang til tilsyn. Styrelsen for Patientsikkerhed fører fortsat tilsyn med fokus på den sundhedsfaglige kvalitet.

Herudover viser analyser gennemført af SUF, at plejetyngden blandt plejehjemsbeboere er steget de seneste år, hvilket udfordrer plejehjemmene. Endelig har der været tilfælde, hvor kvaliteten på SUF’s enheder har været udfordret. I den forbindelse har en task force i slutningen af 2026 gennemført et omfattende analysearbejde og på den baggrund påpeget en række læringspunkter jf. særskilt sag. 

På den baggrund ses behov for en ny model for kvalitetsopfølgning. Den nye model skal styrke tidlig opsporing af kvalitetsproblemer, sikre systematisk opfølgning og skabe bedre rammer for det lokale kvalitetsarbejde på ældreområdet – i balance med intentionerne om mindre bureaukrati og større faglig frihed. Flere elementer er allerede igangsat, og finansieres indenfor den eksisterende økonomiske ramme, mens andre kræver politisk prioritering og finansiering.

Finansieringen af initiativerne sker indenfor plejeboligområdet. Her ses forsinkelser i opgørelsen af nye plejehjem. Forsinkelserne har dog umiddelbart ikke medført længere ventetid på de eksisterende plejehjemspladser, hvilket skyldes, at borgerne i større omfang end tidligere udsætter indflytning til plejebolig. Det betyder, at de ældre har et mere komplekst sygdomsbillede og dermed mere plejekrævende, når de flytter på plejehjem, hvilket medfører et kompetence- og ressourcemæssigt pres på bl.a. plejehjemmene. Som følge af plejehjemsbeboernes øgede plejetyngde, er der behov for at styrke kvalitetsindsatserne, så KK kan understøtte beboernes plejebehov. 

Løsning

Den nye model for kvalitetsopfølgning bygger på tre elementer, som skal ses i sammenhæng:

1. Tidlig opsporing og systematisk opfølgning
2. Opmærksomhedstrappe – målrettet indsats efter behov
3. Bedre rammevilkår for enhedernes kvalitetsarbejde

Nedenfor redegøres for indholdet i modellen, herunder hvilke dele forvaltningen har sat i gang og hvilke dele, der kan suppleres gennem politisk prioritering.

1) Tidlig opsporing og systematisk opfølgning

1.1 Screeningsværktøj (allerede igangsat og finansieres indenfor eksisterende økonomiske ramme)

Forvaltningen har igangsat afprøvning af et screeningsværktøj i et samarbejde med Aarhus Kommune. Formålet er at identificere tidlige tegn på kvalitetsproblemer. Enhederne scores løbende ud fra indikatorer, som danner grundlag for ledelsesdialog om de nødvendige handlinger, herunder placering på opmærksomhedstrappen.

Indikatorerne, som afprøves er:

• Budgetoverholdelse
• Andel ufaglærte
• Forstanderskifte
• Sygefravær
• Medarbejderomsætning
• Medarbejdertrivsel
• Brugertilfredshed
• Tilsynsvurdering
• Indlæggelser

Modellen, herunder indikatorer og grænseværdier, vil blive justeret løbende i afprøvningen.

1.2 Systematisk opfølgning på klager og whistleblowersager (allerede igangsat og finansieres indenfor eksisterende økonomiske ramme)

Derudover arbejder forvaltningen med at sikre større systematik i arbejdet med klager og whistleblowersager, så læring indgår mere aktivt i kvalitetsopfølgningen. Herunder bliver det obligatorisk at udarbejde en handleplan ved whistleblowersager, hvor der er bekymring for den faglige kvalitet. Arbejdet tilrettelægges under hensyntagen til fortrolighed.

Yderligere vil forvaltningen sikre, at viden fra borgeres og pårørendes klager i højere grad omsættes til systematisk læring. Elementer heri vil være afdækning af roller og ansvarsfordeling, en kortlægning af hvilke typer data og kategoriseringer der bedst understøtter læring og systematisk kvalitetsopfølgning samt en afklaring af behovet for systemunderstøttelse. Erfaringer fra andre kommuner vil indgå for at kvalificere udviklingen af en mere ensartet praksis.

1.3 Én indgang for bekymringer, klager mv. (initiativ som udvalget kan beslutte – kan finansieres af midler indenfor plejeboligområdet)

Det foreslås at etablere én samlet indgang for bekymringshenvendelser i forvaltningen. Indgangen skal gøre det lettere for borgere, pårørende, medarbejdere mv. at henvende sig med deres bekymringer. Indgangen etableres derfor med inddragelse af borgere og pårørende, som tidligere har udtrykt utilfredshed, bekymringer mv. Indgangen skal sikre kort afstand fra modtagelse af henvendelsen til den håndteres det relevante sted. Der skal ske en informationsindsats, så borgere og pårørende kender til indgangen. Initiativet er et KK/SUF-supplement til Ældretilsynets Ældrelinje. Der afsættes 0,7 mio. kr. til initiativet.

2) Opmærksomhedstrappe – målrettet indsats efter behov (allerede igangsat og finansieres indenfor eksisterende økonomiske ramme)

Formålet med opmærksomhedstrappen er at sikre en mere systematisk og gennemsigtig stillingtagen til, hvordan der skal handles på bekymringer for kvaliteten i ældreplejen.

Dette sker bl.a. med afsæt i scoringen i screeningsværktøjet, men der er ikke en automatik mellem en høj score i screeningsredskabet og placering på trappen. Vurderingen baserer sig på en samlet faglig og ledelsesmæssig vurdering af situationen på plejehjemmet, herunder ikke mindst kapaciteten til at håndtere eventuelle problemer. Klager, whistleblowersager og andre relevante kilder til viden kan desuden indgå i den samlede vurdering, når der skal tages stilling til potentielle kvalitetsproblemer.

• Trin 1 – Opmærksomhed: Enheder uden tegn på problemer monitoreres løbende. Opfølgningen sker systematisk og bygger på data, som giver et overblik over kvaliteten. Forvaltningen understøtter enhederne i arbejdet med forbedringsmodellen.
• Trin 2 – Bekymring: Ved tegn på udfordringer intensiveres opfølgningen. Enheden får målrettet støtte fra områdekontor og centralforvaltning, og der udarbejdes en konkret handleplan med mål og tidsramme.
• Trin 3 – Alvorlig udfordring: Ved vedvarende eller alvorlige problemer kan forvaltningen supplere med ekstra audits, ekstern bistand, inddragelse af tværkommunalt ældretilsyn eller Styrelsen for Patientsikkerhed. SUND orienteres ved tilsyn, der konstaterer alvorlige problemer.

3) Bedre rammevilkår for enhedernes kvalitetsarbejde

3.1 Kvalitetspartnere (allerede igangsat og finansieres indenfor eksisterende økonomiske ramme)

SUF har igangsat et arbejde med at afprøve forskellige metoder til at understøtte enhederne. Alle plejehjem og hjemmeplejeenheder får tilknyttet en kvalitetspartner, som understøtter ledelsen i aktiv brug af data og i anvendelsen af forbedringsmodellen til at udvikle den faglige kvalitet. Forbedringsmodellen er en internationalt anerkendt metode til systematisk kvalitetsudvikling på sundheds- og ældreområdet.

3.2 Kvalitetssygeplejersker (initiativ som udvalget kan beslutte – kan finansieres af midler indenfor plejeboligområdet)

Organiseringen af kvalitetsarbejdet på det enkelte plejehjem er central. Forvaltningen vurderer, at alle enheder bør have en kvalitetssygeplejerske, som fx kan arbejde struktureret med læring, omsætte data til praksis, sikre systematik i kvalitetsarbejdet og drive lokale forbedringsprocesser. Herudover kan kvalitetssygeplejersken understøtte ledelsen i det strategiske arbejde med kvalitet. Dette er særligt nødvendigt som følge af øget plejetyngde blandt plejehjemsbeboere, der stiller større krav til både organisering og kompetencer. Det foreslås derfor at afsætte 23,4 mio. kr. til ansættelse af kvalitetssygeplejersker på alle plejehjem, svarende til i alt ca. 39 kvalitetssygeplejersker. Midlerne suppleres med faste krav til organisering og strukturer omkring kvalitetsarbejdet.

3.3 Interim ledelse (initiativ som udvalget kan beslutte – kan finansieres af midler indenfor plejeboligområdet)

 Borgernær ledelse er afgørende for kvalitetsarbejdet, og erfaringer viser, at enhederne på ældreområdet indimellem har behov for forstærket ledelseskraft, fx ved akutte eller særligt komplekse udfordringer som lederovergange. For at sikre ro, stabilitet og retning i perioder med sårbar ledelse foreslås at afsætte 2 mio. kr. til dette.

3.4 Bedre overblik over kvaliteten i praksis (initiativ som udvalget kan beslutte – kan finansieres af midler indenfor plejeboligområdet)

Der foreslås etablering af et internt auditørkorps, som skal styrke databaseret indsigt og identificere udfordringer på helt centrale områder som medicin, dokumentation og hygiejne. Funktionen vil have et løbende overordnet fokus på kvaliteten på alle enheder, og kan også anvendes mere intensivt på udfordrede enheder. Auditresultaterne kan danne grundlag for forbedringsarbejde og læring på enhederne samt bidrage med viden om kvaliteten på tværs af enheder. Til dette formål foreslås afsat 1,2 mio. kr. til en central auditørfunktion (1,5 årsværk).

3.5 Beredskab til akutte kvalitetsindsatser (initiativ som udvalget kan beslutte – kan finansieres af midler indenfor plejeboligområdet)

Der foreslås etableret en beredskabspulje, såfremt der opstår akut behov for særlige kvalitetsindsatser på et eller flere plejehjem, herunder afdækning af eventuelt problem, kompetenceudvikling i anvendelsen af forbedringsmodellen mv. Der afsættes 2,7 mio. kr. til dette beredskab.

Økonomi

En række initiativer i kvalitetsmodellen (1.1, 1.2, 2 og 3.1) er allerede igangsat og gennemføres inden for forvaltningens eksisterende økonomiske ramme jf. ovenfor. Med indstillingen foreslås også en række nye initiativer, som indebærer, at SUND godkender, at der i 2026 og frem udmøntes i alt 30 mio. kr. jf. tabellen nedenfor.

Initiativerne finansieres indenfor plejeboligområdet på i alt 30 mio. kr. 

Videre proces

Forvaltningen fortsætter arbejdet med den samlede model, herunder løbende videreudvikling af de igangsatte initiativer. En samlet sag om erfaringerne forelægges udvalget medio 2026.