Mødedato: 21.10.2004, kl. 15:00

Ændring af Sundheds- og Omsorgsudvalgets arbejdsform ifm. udvalgets møder

Ændring af Sundheds- og Omsorgsudvalgets arbejdsform ifm. udvalgets møder

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 21. oktober 2004

 

Tom

7. Ændring af Sundheds- og Omsorgsudvalgets arbejdsform ifm. udvalgets møder

SOU 133/2004 J.nr. 28/2004

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender

at sagerne på udvalgets dagsorden opføres i følgende rækkefølge: Sager til beslutning, efterretning og drøftelse

at der er en temadrøftelse på udvalgets dagsorden én gang i hvert kvartal

at udvalgets møder med temadrøftelser forlænges med en time.

 

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 21. oktober 2004

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte indstillingen, med den tilføjelse, at mundtlige meddelelser begrænses til et minimum, og fremsendes i stedet skriftligt inden mødet. Orienteringsmaterialet vil i videst muligt omfang også udsendes op til mødet, og ikke bare med udsendelsen af dagsordenen og på selve mødet. Materialet vil i et større omfang indgå i selve dagsordenen. Alle sagerne kan, hvis ønsket, tages op efterfølgende som en egentlig indstilling.

 

RESUME

Sundheds- og Omsorgsudvalget drøftede den 16. september 2004 (SOU 285/2003), om det vil være muligt at ændre arbejdsformen i udvalget f.eks. ved åbne drøftelser, tematisering mm. og fik tilsagn om, at Sundhedsforvaltningen ville fremlægge en indstilling herom.

Indstillingen er delt i spørgsmålet om en ændret prioritering af sagerne på udvalgets dagsorden og spørgsmålet om indførelse af temadrøftelser.

Hidtil har udvalgets dagsorden som udgangspunkt været prioriteret ud fra hvilken stab, der er ansvarlig for punkterne. En stor del af udvalgets dagsorden indeholder beslutningspunkter, en mindre del er til efterretning og drøftelse.

Sundhedsforvaltningen indstiller, at sagerne på dagsordenen i fremtiden opføres ud fra om sagen er til beslutning, efterretning eller drøftelse. Indeholder indstillingen forskellige at-punkter, prioriteres efter det vigtigste (beslutning).

Temadrøftelser kan under udvalgsmøder, i tilknytning til eller helt udenfor udvalgsmøderne. Ved at afholde temadrøftelser under udvalgsmøder er der ikke behov for at udvide antallet af mødedage, men af hensyn til drøftelsen af dagsordenen i øvrigt vil det være hensigtsmæssigt at forlænge mødetiden. Samtidig får drøftelserne en mere tydelig prioritering i udvalgets arbejde, ligesom evt. konklusioner kan protokolleres.

Sundhedsforvaltningen indstiller, at temadrøftelser indgår i selve udvalgsmødet én gang i hvert kvartal, og at udvalgsmøder med en temadrøftelse forlænges med en time. Temadrøftelsen afvikles som første punkt på dagsordenen.

 

 

Til top