Fremtidig opfølgning på kvaliteten efter lov om ældretilsyn er trådt i kraft

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,

1. at drøfte de skitserede rammer for at følge kvaliteten efter forpligtelsen til at føre tilsyn er overgået til et nyt tværkommunalt ældretilsyn.

Problemstilling

I de kommende år sker der væsentlige ændringer på tilsynsområdet. Det nationale sundhedsfaglige tilsyn samt de fokuserede nationale tilsyn – f.eks. med medicin og insulin – fortsætter uændret. Til gengæld medfører lov om ældretilsyn, at både det kommunale tilsyn og det nationale ældretilsyn afskaffes.

Med loven sker der et markant skifte i måden, hvorpå kvaliteten i ældreplejen følges. De kommunale tilsyn, som hidtil er blevet gennemført mindst én gang årligt på alle plejehjem, i hjemmeplejen og på MTO, er ophørt pr. 1. juli 2025. Denne opgave er i København blevet varetaget af BDO.

I stedet er indført et nyt, risikobaseret og tværkommunalt ældretilsyn. Her vil enhederne som minimum få tilsynsbesøg hvert femte år – med mulighed for hyppigere tilsyn ved f.eks. bekymringshenvendelser fra borgere, pårørende eller andre.

Ændringen er en del af en national dagsorden med fokus på at afbureaukratisere ældreområdet, at give fagligheden mere plads, fremme tillid frem for kontrol og en mere lærende tilgang til tilsyn. Ændringerne på tilsynsområdet betyder, at den systematiske opfølgning på kvaliteten, som det hidtidige kommunale tilsyn har bidraget til, forsvinder. Det giver anledning til at overveje en ny model for, hvordan forvaltningen fremover kan følge og sikre kvaliteten i ældreplejen. En sådan model kan bygge på en samlet vurdering af data fra f.eks. brugerundersøgelser, øvrige tilsyn og andre relevante datakilder – og samtidig sikre, at der følges målrettet op, når der konstateres udfordringer.

Forvaltningen skal dermed finde nye veje til at understøtte og udvikle kvaliteten – uden blot at genindføre den tidligere tilsynspraksis i en ny form.

Løsning

Forvaltningen er i samarbejde med driftsenhederne ved at udvikle en ny model for at følge kvaliteten og identificere udfordringer, samt understøtte enhedernes arbejde med kvalitet. Grundlaget for modellen er en kombination af datadrevet opfølgning og læring samt faglig refleksion med afsæt i lokal ledelse.

Forvaltningen har i dag adgang til en række data vedr. den borgeroplevede, den organisatoriske og den sundhedsfaglige kvalitet som f.eks. brugerundersøgelser, sygefravær, personaleomsætning, indlæggelser mv. Disse data anvendes allerede lokalt i enhederne. Fremover vil forvaltningen søge nye måder at arbejde med data på, så de i endnu højere grad bruges aktivt i kvalitetsudviklingen som grundlag for opfølgning og læring.

En væsentlig del af modellen for opfølgning er at etablere en central funktion som sikrer en fast systematik i opfølgningen på data. Denne funktion vil blive etableret som en kvalitetspartnerfunktion, der har til opgave at:

• følge data systematisk
• understøtte brug af data og læring i dialog med lederen
• understøtte kvalitetsorganisering – og -udvikling
• understøtte forbedringsarbejde og brug af forbedringsmetoder, f.eks. audits til at sikre stabil kvalitet.

Desuden skal sikres, at opfølgning ikke bliver personafhængig eller afhængig af opfølgningspraksis på den enkelte enhed.

Forvaltningen vil etablere en systematik for, hvordan og hvornår der reageres på data, samt hvem der orienteres hvornår, herunder det politiske niveau. Dette vil tage form af en ”eskalationstrappe”, så kvaliteten på en enhed følges tættere, hvis der er tegn på udfordringer f.eks.:

• Trin 1: Løbende drift og monitorering: Løbende systematisk monitorering af basiskvalitet i data.
• Trin 2: Tidlig indsats: Hvis der identificeres afvigelser eller bekymrende mønstre, iværksættes supplerende audits mv.
• Trin 3: Ekstern opfølgning: Ved vedvarende eller alvorlige problemer involveres det tværkommunale ældretilsyn til at gennemføre kvalitetstjek.

Udviklingen af en ny model for opfølgning på kvaliteten sker med blik for erfaringer og tilgange i andre kommuner. På tværs af 6-byerne arbejdes der aktuelt med at gentænke tilsynsopgaven, f.eks. gennem interne læringsbesøg udført af et særskilt team eller ved at bruge data til at identificere enheder med særlige behov – som det f.eks. ses i Aarhus og Randers. Kun få kommuner, som f.eks. Aalborg, fastholder sundhedsfaglige kvalitetstjek hvert andet år på plejehjem og øvrige driftsenheder. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

På baggrund af drøftelsen i SOU samt erfaringer fra andre kommuner, afdækning af behovene for løbende opfølgning blandt driftsledere, udarbejder forvaltningen et forslag til en ny model for kvalitetsopfølgning, som forelægges SOU inden udgangen af 2025.