Mødedato: 20.11.2000, kl. 14:30

Høring om retningslinjer for opsætning af billboards.

Høring om retningslinjer for opsætning af billboards.

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde mandag den 20. november 2000

 

11. Høring om retningslinjer for opsætning af billboards.

SOU 418/2000 J.nr. 60/2000

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller

at Sundheds- og Omsorgsudvalget fremsender indstillingen som høringssvar til Bygge- og Teknikudvalget vedrørende vejledende retningslinjer for opsætning af billboards.

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 20. november 2000

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen.

Bente Møller (Ø) ønskede ført til protokols, at "jeg er ikke enig i, at der kan opsættes billboards på byggepladshegn og lignende i hele byen".

Louise Frevert (O), Martin Geertsen (V) og Vagn Hindkær Pedersen (V) ønskede ført til protokols, at "Dansk Folkeparti og Venstre kan ikke godtage forvaltningens indstilling, da retningslinjerne er alt for snævre og det bør være muligt at sætte billboards op, da det vil give institutionerne en ekstra indtægt, som kunne forsøde hverdagen".

 

RESUME

Bygge- og Teknikudvalget har i sit møde den 23. august 2000 tiltrådt en revision af de nugældende interne vejledende retningslinier for opsætning af billboards, der blev vedtaget i 1993. I forbindelse med vedtagelsen af de reviderede retningslinier vedtog udvalget at høre de øvrige udvalg om en særlig retningslinie om: "at billboards under ingen omstændigheder må opsættes på kommunale ejendomme og på ejendomme der tilhører selvejende institutioner med hvem kommunen har driftsoverenskomst".

Sundhedsforvaltningen anbefaler, at Sundheds- og Omsorgsudvalget støtter denne retningslinie

Billboards er store plakattavler, der opsættes på bygninger og pladser mv., og som anvendes til reklamer.

De nye retningslinier er stort set identisk med de tidligere retningslinier, bortset fra, at det geografiske område, hvor billboards som hovedregel ikke opsættes, er udvidet fra kun at være Indre By og Christianshavn til også at omfatte Indre Østerbro, Indre Nørrebro og Vesterbro.

Retningslinierne er som helhed udtryk for en holdning om at være restriktiv over for billboards undtagen på særligt "robuste" steder.

 

Til top