Status på hverdagsrehabilitering
Indstilling og beslutning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller
- at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager status for implementering af hverdagsrehabilitering til efterretning.
Problemstilling
Sundheds- og Omsorgsudvalget har som led i reformprogrammet 'Aktiv og Tryg Hele Livet' besluttet at indføre et nyt ydelsesområde, 'hverdagsrehabilitering - praktisk hjælp'. Sundheds- og Omsorgsudvalget har anmodet om løbende at blive orienteret om status på implementering af reformprogrammet. Endvidere har indførelse af hverdagsrehabilitering i Københavns Kommune været omtalt i pressen sommeren 2012.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen forventer at udvide tilbud om hverdagsrehabilitering til også at omfatte 'personlig pleje' og 'mad og måltider'. Sundheds- og Omsorgsudvalget vil få forelagt dette i forbindelse med godkendelse af kvalitetsstandarderne for 2013. Nærværende indstilling danner grundlag for en første drøftelse af hverdagsrehabilitering - 'personlig pleje' og 'mad og måltider'.
Løsning
Fra januar 2012 er borgere, der har potentiale for at blive helt eller delvist selvhjulpne i forhold til praktiske opgaver, blevet tilbudt hverdagsrehabilitering. Hverdagsrehabilitering tilbydes både borgere, der første gang søger om støtte til praktiske opgaver (nye borgere), og borgere der allerede modtager praktisk hjælp (kendte borgerer) for at give alle borgere samme tilbud om hverdagsrehabilitering og dermed øget selvhjulpenhed.
Indførelse af hverdagsrehabilitering er et paradigmeskift, idet borgerne frem for tilbud om hjælp til praktiske opgaver tilbydes træning og vejledning. Et dilemma er, at mange borgere fortsat har en forventning om at få tilbudt hjælp til praktiske opgaver, hvis deres funktionsniveau falder, men tilbydes nu i stedet hverdagsrehabilitering. Det er derfor forventeligt, at nogle borgere vil være utilfredse eller opleve utryghed, når de istedet bliver tilbudt hverdagsrehabilitering.
For at imødegå dette iværksatte Sundheds- og Omsorgsforvaltningen en række indsatser:
Kommunikation
I Kvalitetsstandarerne 'Ældre i København 2012' er det blevet beskrevet tydeligt, at grundtanken i Københavns Kommunes tilbud til ældre er, at de der har mulighed for at blive uafhængige af hjælp skal støttes i at klare sig selv mest muligt, mens de der har behov for hjælp og støtte, skal have den bedst mulige pleje i en tryg og aktiv hverdag. Endvidere fremgår det, at borgere som udgangspunkt vil få tilbudt træning eller hjælpemidler, inden de tilbydes praktisk hjælp. For at understøtte forventningsafstemningen er der endvidere:
- Udarbejdet en informationspjece til borgere, som tilbydes hverdagsrehabilitering. Pjecen beskriver bl.a. målet med tilbuddet, og hvad tilbuddet kan omfatte.
- Ophængt byrumsplakater i alle lokalområder med case-personer og citater om at få aktiv hjælp.
- Bragt artikler i lokalaviserne i alle lokalområder med case-historier om borgere, der modtager aktiv hjælp.
Visitationspraksis
Ved indførelsen af hverdagsrehabilitering har der været fokus på at sikre, at borgere, der har potentiale for at blive helt eller delvist selvhjulpne tildeles hverdagsrehabilitering. Tildeling af hverdagsrehablitering beror derfor altid på en vurdering af borgernes fysiske og mentale potentiale for at blive helt eller delvist selvhjulpne. Samtidig er der fokus på at sikre, at borgere, der ikke opnår at blive selvhjulpne, fortsat får tilbudt den relevante støtte. Den terapeut, der varetager hverdagsrehabiliteringen, vurderer derfor løbende effekten af indsatsen. Terapeuten orienterer visitationen, hvis det under eller efter forløbet viser sig, at det ikke er muligt for borgeren at blive helt eller delvist selvhjulpen. Visitator bevilger på baggrund af terapeutens vurdering hjæp til de praktiske opgaver borgeren ikke kan varetage.
Visitatorer og trænende terapeuter har modtaget undervisning i en samtaleteknik, som styrker deres kompetencer i relation til at inddrage og motivere borgerne til at indgå aktivt i hverdagsrehabilitering.
Foreløbige erfaringer
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen følger implementeringen af hverdagsrehabilitering tæt via tilbagemeldinger fra visitationerne, træningscentre og modtagne klager. Erfaringer fra pilotprojekter (om hverdagsrehabilitering) i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, samt erfaringer fra lignende projekter i andre kommuner viser, at borgerne bliver mere selvhjulpne efter at have modtaget hverdagsrehabilitering.
I de første syv måneder (januar - august 2012) er ca. 660 borgere visiteret til et hverdagsrehabiliteringsforløb. Heraf er 240 nye borgere og 420 kendte borgere. Det vurderes, at der som forventet vil være ca. 1.100 borgere, der inden udgangen af 2012 har fået tilbudt hverdagsrehabilitering.
Dele af borgerne er umiddelbart tilfredse med tilbud om træning, idet de ser det som en god mulighed for at blive mere selvhjulpne og dermed uafhængige af hjælp. Andre borgere er usikre på, hvorvidt hjælpen vil blive genoptaget, hvis de ikke bliver selvhjulpne ved hverdagsrehabiliteringen. Endvidere er der borgere, som bliver stødt over at få tilbudt vejledning / træning i udførelse af hverdagsopgaver, som de tidligere har varetaget, men som de nu oplever ikke at kunne varetage grundet funktionsnedsættelser. Mange borgere bliver dog mere positive efter at have været i gang med tilbuddet en periode, og dermed bedre ser de muligheder tilbuddet medfører.
Endelig er der borgere, der er utilfredse med serviceniveauet, særligt borgere der tidligere har modtaget hjælp til rengøring og/eller tøjvask.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har primo august 2012 modtaget 49 klager fra borgere, der er blevet tildelt hverdagsrehabilitering. Heraf er 42 klager fra kendte borgere, dvs. at 10% af de kendte borgere er blevet visiteret til hverdagsrehabilitering har klaget. 7 klager er fra nye borgere. Blandt de 49 borgere der har klaget, har 25 borgere takket nej til tilbuddet om hverdagsrehabilitering. I alle sager, hvor borger har klaget, er sagen blevet genbehandlet, og borger er kontaktet. I sager hvor afgørelsen fastholdes efter en genbehandling sendes sagen til Det Sociale Nævn, og forvaltningen har på nuværende tidspunkt modtaget ét svar fra Det Sociale Nævn, hvor kommunen har fået medhold i afgørelsen.
Det forventes, at antallet af klager vil falde i 2013, da hovedparten af de kendte borgere, som vurderes at have et rehabiliteringspotentiale, bliver revisiteret i 2012. Det vil således primært være nye borgere, der visiteres til hverdagsrehabilitering i 2013.
Iværksatte indsatser
På basis af de foreløbige erfaringer er der iværksat en række initiativer, der skal understøtte implementering af hverdagsrehabilitering.
Styrket kommunikation.
Det er i afgørelsesteksterne blevet tydeliggjort, at borgerne, hvis de mod forventning ikke er blevet i stand til at klare opgaverne selv, vil blive revurderet og få tildelt relevant hjælp.
Præcisering af visitationspraksis
Særligt borgere, der tidligere har modtaget praktisk hjælp, kan opleve utryghed ved, om de kan blive i stand til selv at varetage opgaven. Der er derfor foretaget en præcisering af visitationspraksis, som betyder, at flere kendte borgere modtager praktisk hjælp, mens borgeren bliver tiltagende mere selvhjulpen i forbindelse med hverdagsrehabiliteringen.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen forventer i efteråret 2012 at foretage en yderligere præcisering af forvaltningens visitationspraksis, der kan medvirke til at understøtte visitatorernes fokus på at inddrage socialfaglige forhold i forbindelse med den lovpligtige individuelle vurdering af borgernes samlede behov. Dette skal dels sikre, at "socialt svage borgeres" særlige behov tilgodeses og dels understøtte hjem, hvor rask ægtefælle ønsker at passe syg ægtefælle.
Hverdagsrehabilitering - personlig pleje
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen arbejder i efteråret 2012 på at udvikle tilbud om hverdagsrehabilitering i forbindelse med personlig pleje og "mad og måltider". Indsatserne vil ligne de, der gælder for praktisk hjælp. Visitationskriterierne vil dog være mere lempelige, idet hverdagsrehabilitering i forhold til personlig pleje og "mad og måltider" kun tildeles borgere, som er motiverede herfor, og som vurderes til at have potentiale for at kunne varetage opgaverne uden støtte.
Erfaringer fra tidligere pilotprojekter og tilbagemeldinger fra visitatorer, træningscentre og hjemmepleje viser, at borgerne som udgangspunkt er mere motiverede for at blive selvhjulpne i forhold til personlig pleje end til praktiske hjælp.
Økonomi
Videre proces
Hanne Baastrup
/Birgitte Bo Christensen