Orientering om status vedr. aftale mellem H:S og Sundhedsforvaltningen om færdigbehandlede hospitalsindlagte, samt fornyet aftale mellem H:S og Sundhedsforvaltningen

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 20. juni 2002

7. Orientering om status vedr. aftale mellem H:S og Sundhedsforvaltningen om færdigbehandlede hospitalsindlagte, samt fornyet aftale mellem H:S og Sundhedsforvaltningen

SOU 143/2002 J.nr. 61/98

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orientering om status vedr. aftale mellem H:S og Sundhedsforvaltningen om færdigbehandlede hospitalsindlagte til efterretning og,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter de i indstillingen beskrevne elementer til en revideret aftale mellem H:S og Sundhedsforvaltningen om færdigbehandlede hospitalsindlagte plejehjemsgodkendte borgere.

Sundheds- og Omsorgsudvalgets besluttede i mødet den 4. april 2002 at tage den foreløbige orientering om status vedr. aftale mellem H:S og Sundhedsforvaltningen om færdigbehandlede hospitalsindlagte til efterretning, samt at udvalget imødeser en revideret aftale medio juni.

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte på mødet den 22. juni 1998 aftalen mellem H:S og Sundhedsforvaltningen om reduktion i antallet af færdigbehandlede patienter godkendt til plejehjem, hvoraf det bl.a. fremgår at "målsætningen er, at der maksimalt er 50 plejehjemsgodkendte indlagt på hospital ved årets udgang (1998), og at maksimalt 10% godkendes og tilflytter plejehjem direkte fra hospital".

Aftalen har virket som en målsætning. Den har medført forbedret samarbejde i forhold til færdigbehandlede patienter mellem hospitaler og Sundhedsforvaltning, men det har ikke været muligt at opfylde kravet om maksimalt 50 indlagt på hospital.

I forbindelse med lukningen af 364 plejeboliger fra efteråret 2000 steg antallet af ventende frem til årsskiftet 2000/2001. Antallet af ventende toppede i januar 2001 med i alt 580 ventende, heraf 144 fra hospital. Siden er antallet af ventende faldet. Status var den 31. marts 2002, at 90 plejehjemsgodkendte ventede fra hospital, samt at 340 ventede fra eget hjem.

Forud for aftalen i 1998 godkendtes ca. 50% af de indlagte fra hospital, i 2001 godkendtes ca. 30% af de indlagte fra hospital.

Sundhedsforvaltningen har gennem længere tid fulgt og analyseret "H:S aftalen, forudsætninger, udvikling og resultater" med henblik på revurdering af målsætningerne for borgere, der søger eller venter på plejebolig. Dette arbejde er sammenholdt med den politiske beslutning om målsætningen om en 4 ugers indflytningsgaranti ved udgangen af 2003.

På den baggrund forelagde sundhedsforvaltningen den 4 april 2002 forslag til tre principper som grundlaget for en revision af aftalen mellem H:S og Sundhedsforvaltningen.

De tre principper er

• Ventetid i fokus.
• Præcisering af gensidige krav og forventninger til samarbejdet mellem H:S og Sundhedsforvaltningen.
• Implementering af lovgivningen om træningsplaner udarbejdet af H:S og træning i kommunen.

Sundhedsforvaltningen og H:S skal efterfølgende nå til enighed om at konkretisere og udmønte disse principper i en revideret aftale.

Forslag til revideret aftale mellem H:S og Sundhedsforvaltningen om færdigbehandlede plejehjemsgodkendte ventende fra hospital

Sundhedsforvaltningen har som opfølgning på SOU's beslutning den 4. april 2002 afholdt møder med repræsentanter for H:S og drøftet de tre hovedprincipper samt konkrete elementer til udmøntning principperne i en revideret aftale.

Det har i disse møder ikke været muligt at nå frem til en entydig konklusion eller en konkret og færdig aftale. Men der er enighed om en række elementer og metoder til at følge op på mål og sigtepunkter.

På det generelle plan er der enighed mellem H:S og Sundhedsforvaltningen om, at målene skal animere til en ekstra indsats og afkortning af ventetider. Der er videre enighed om, at der skal indarbejdes flere målbare mål og krav end i aftalen fra 1998, samt at der skal følges op på disse mål på hospitalsafdelinger og i Sundhedsforvaltningens visitation i bydelene.

På det konkrete plan er det aftalt, at Sundhedsforvaltningen skal udarbejde oplæg til konkretisering og udmøntning af principperne. Dette arbejde tager bl.a. afsæt i materiale om retningslinier og arbejdsgange udarbejdet i fællesskab med H:S.

På den baggrund forelægges nuværende status for arbejdet med en revideret aftale til udvalgets drøftelse.

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte på mødet den 22. juni 1998 aftalen mellem H:S og Sundhedsforvaltningen om reduktion i antallet af færdigbehandlede patienter godkendt til plejehjem.

Af indstillingen til det nævnte møde fremgår bl.a., at "målsætningen er, at der maksimalt er 50 plejehjemsgodkendte indlagt på hospital ved årets udgang (1998), og at maksimalt 10% godkendes og tilflytter plejehjem direkte fra hospital".

I forbindelse med de vedtagne lukninger af i alt 6 plejehjem (364 boliger) steg ventelisten for plejehjemsgodkendte, idet der skulle anvises erstatningsboliger til beboere på de 6 lukningsberørte plejehjem. Stigningen var markant i efteråret 2000 og nåede sin kulmination omkring årsskiftet 2000/2001. Antallet af ventende toppede i januar 2001 med i alt 580 ventende, heraf 144 fra hospital. Efter gradvise fald i antallet af ventende frem til maj 2001 var der en mindre stigning i antallet af ventende totalt frem til august 2001. Ved udgangen af marts 2002 ventede i alt 430 på en plejehjemsplads, et fald på 106 i forhold til august 2001. Heraf ventede 90 som hospitalsindlagte.

Der har i perioden været et betydeligt pres på hjemmeplejen. Ventelisten for hjemmeboende plejehjemsgodkendte steg fra 298 den 30. juni 2000 til 436 den 31. januar 2001, pr. 31. marts 2002 er antallet faldet til 340.

Forud for aftalen godkendtes ca. 50% af de indlagte fra hospital, i 2001 godkendtes ca. 30% af de indlagte fra hospital.

Der er godkendt 141 flere til plejebolig i 2001 sammenlignet med i 2000. Dette er en væsentlig årsag til, at antallet af ventende ikke er faldet i den takt, det tidligere var forventet. Antallet af indflytninger i plejebolig er også steget betydeligt fra 2000 til 2001, bl.a. fordi antallet af indflytninger blev begrænset i 2000, da plejehjemsbeboere skulle omflyttes til erstatningsboliger i forbindelse med lukning af plejeboliger. Men stigningen i antallet af indflytninger i 2001 har ikke været tilstrækkelig til både at afvikle ophobningen af ventende fra 2000 og det øgede antal godkendte i 2001. Men på nuværende tidspunkt er antallet af ventende med nogen forsinkelse ved at nærme sig niveauet fra sommeren 2000.

Der er flere årsager til, at antallet af godkendelser er steget. Bl.a. medfører den stigende levealder, at der er relativt flere meget gamle svage borgere, fx nogle som ikke længere kan klare sig i en ældrebolig. Et stigende antal ventende fastholder ønske om et boligtilbud et bestemt sted. Herved opstår der flaskehalse de steder, hvor mange ønsker en plejebolig. Dette er blevet mere tydeligt og betydende som et resultat af en større opmærksomhed i forhold til den grundlovssikrede ret til at sige nej til et plejeboligtilbud. Sundhedsforvaltningen har sikret mulighed for at følge antallet af afslag på tilbudte boliger via den elektroniske registrering af ventende. De første data forventes at være tilgængelige efter sommeren 2002.

Sundhedsforvaltningen har genåbnet aflastningsboliger på Hasselbo for at kunne aflaste især Hvidovre Hospital, der har været særligt belastet af mange færdigbehandlede plejehjemsgodkendte. Pladserne videreføres i 2002 som almindelige aflastningsboliger med henblik på senere at definere en præcis målgruppe for aflastningstilbuddet.

Ventetiden for hospitalsindlagte plejehjemsgodkendte er i begyndelsen af 2002 på vej ned, og niveauet nærmer sig det som eksisterede i juni måned 2000, før plejehjemslukningerne blev gennemført. I juni 2000 var median ventetiden, der udtrykker en typisk ventetid blandt de ventende, for hospitalsindlagte plejehjemsgodkendte 1,1 måned at regne fra godkendelse til indflytning. Ved udgangen af marts 2002 var den tilsvarende ventetid 1,4 måned. I januar 2001, hvor median ventetiden var den længste i de seneste 4 år, var den 2,5 måned.

Sundhedsforvaltningen har gennem længere tid fulgt og analyseret "H:S aftalen, forudsætninger, udvikling og resultater" med henblik på revurdering af målsætningerne for borgere, der søger eller venter på plejebolig. Dette arbejde er sammenholdt med den politiske beslutning om en målsætning om en 4 ugers indflytningsgaranti ved udgangen af 2003. 4 ugers ventetidsgarantien bør gælde alle borgere. Der vil dog i forhold til hospitalsindlagte være behov for at vurdere om og hvordan denne garanti i givet fald skal gælde og administreres. Sundhedsforvaltningen arbejder på forskellige løsningsmodeller for en mere trinvis og fleksibel indflytning til plejebolig. Modellerne skal understøtte en optimal ressourceanvendelse i det samlede sundhedssystem og samtidig tage hensyn til borgernes frie valg og tryghed i forbindelse med indflytning på plejehjem. Dette arbejde vil indgå som element i en revideret H :S aftale.

På den baggrund forelagde Sundhedsforvaltningen den 4. april 2002 forslag til tre principper for revision af aftalen for Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sundhedsforvaltningen har beskrevet følgende tre principper som grundlag for en revideret aftale mellem H:S og Sundhedsforvaltningen med det formål at forbedre service, bedre udnyttelse af boligtilbud og begrænse ventetiderne for den enkelte borger:

• Ventetid skal i fokus. I budget 2002 er der taget skridt til, at tilbud om plejebolig skal gives inden 4 uger fra godkendelsestidspunktet inden udgangen af 2003.

• Præcisering af gensidige krav og forventninger til samarbejdet mellem H:S og Sundhedsforvaltningen: sikring af at der udarbejdes forretningsgangsbeskrivelser for samarbejdet omkring indlæggelse og udskrivning af københavnere. (Der henvises bl.a. til "Samarbejdsaftale på ældreområdet" fra 1999 og "Kendetegn for hospitalsplejepatienter, mv." fra 1999). Der bør tilstræbes den maksimale ensartethed i samarbejdet i hele byen.

• Det skal sikres, at H:S og Københavns Kommune opfylder ny lov om udarbejdelse af træningsplaner og gennemførsel af den planlagte træning.

De nævnte principper vil være Sundhedsforvaltningens indgang til de videre drøftelser med H:S om en revideret aftale. H:S er enig i, at aftalen skal baseres på en ventetid frem for et absolut antal, men der udestår en konkretisering og udmøntning af dette princip. På tilsvarende vis er H:S og Sundhedsforvaltningen enige om behovet for samarbejdsaftaler om udskrivninger og træningsplaner, også her udestår en konkretisering og udmøntning.

Sundheds- og Omsorgsudvalgets besluttede i mødet den 4. april 2002, at tiltræde den foreløbige orientering om status vedr. aftale mellem H:S og Sundhedsforvaltningen om færdigbehandlede hospitalsindlagte blev taget til efterretning, samt at imødese en revideret aftale medio juni.

Oplæg til fornyet aftale mellem H:S og Sundhedsforvaltningen om færdigbehandlede plejehjemsgodkendte ventende fra hospital

Sundhedsforvaltningen har som opfølgning på SOU's beslutning den 4. april 2002 afholdt møder med repræsentanter for H:S og drøftet de tre hovedprincipper samt konkrete elementer til udmøntning principperne i en revideret aftale.

Det har i disse møder ikke været muligt at nå frem til en entydig konklusion eller en konkret og færdig aftale. Men der er enighed om en række elementer og metoder til at følge op på mål og sigtepunkter.

Sundhedsforvaltningen foreslår på den baggrund, at Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltræder oplæg til en fornyet aftale som beskrevet i det følgende. Sundhedsforvaltningen og H:S skal efterfølgende sikre den praktiske gennemførelse heraf.

Det er vedtaget som politisk målsætning, at alle plejehjemsgodkendte skal have et boligtilbud inden 4 uger.

På det generelle plan er der enighed mellem H:S og Sundhedsforvaltningen om, at målene skal animere til en ekstra indsats og afkortning af ventetider. Der er videre enighed om, at der skal indarbejdes flere målbare mål og krav end i aftalen fra 1998, samt at der skal følges op på disse mål på hospitalsafdelinger og i Sundhedsforvaltningens visitation i bydelene. Der skal lægges tids- og indholdsmæssige normer og sikres ensartethed i sagsbehandling og arbejdsgange og koordinerede løsninger mellem sektorerne. Det skal dokumenteres, hvorvidt aftaler overholdes i forhold til aftalte målbare mål.

Der foreslås etableret en standardprocedure for udveksling af basisoplysninger på tværs af sektorerne. Det kan udmøntes i et elektronisk stamkort baseret på fælles sprog og det skal indeholde basisoplysninger til deling. Oplysningerne hentes i hospitalernes Grønne System, Sundhedsforvaltningens Visitationssystem og Københavns Omsorgs System. Oplysningerne er fx plejeplaner, elektronisk patientjournal, booking vedr. visitationsbesøg og træningsplaner.

På det konkrete plan er det aftalt, at Sundhedsforvaltningen skal udarbejde oplæg til konkretisering og udmøntning af principperne. Endvidere henvises til reviderede "Retningslinier for ansøgning og godkendelse til plejebolig for patienter indlagt i H:S". Dette materiale er udarbejdet i fællesskab mellem repræsentanter for H:S og Sundhedsforvaltningen og vil foreligge medio juni 2002 (forventes omdelt på udvalgsmødet). Det henvender sig til læger, plejepersonale og socialrådgivere i hospitalernes sengeafsnit, samt til visitatorer, hjemmepleje personale og sagsbehandlere i Københavns Kommune. Retningslinierne beskriver ansvar og procedure for en række arbejdsopgaver og sagsforløb. Tillige er i fællesskab udarbejdet "Vejledning vedr. optagelse i særligt botilbud uden samtykke efter servicelovens § 109 e". Denne vejledning beskriver ansvar og procedurer og sagsforløb i forbindelse med sådanne sager. Den vil også foreligge medio juni 2002 (og forventes ligeledes omdelt på udvalgsmødet).

1. Ventetiden i Fokus

Det er en politisk målsætning, at alle plejehjemsgodkendte skal have et boligtilbud inden 4 uger.

For hospitalsindlagte færdigbehandlede, der ikke kan komme hjem i egen bolig i ventetiden, skal den sundhedsfaglige tilgang til indsatsen være, at tilbud gives med det samme ved færdigbehandling. Det kan være i form af et træningstilbud, et aflastningstilbud, en midlertidig bolig, såfremt der er lang venteliste til det ønskede sted eller en bolig på et af de ønskede steder. Disse tilbud bør være sat i værk senest 14 dage efter tidspunktet for den lægelige færdigbehandling. Hospitalerne forventes dog også at leve op til at patienterne er såvel sygeplejefagligt og omsorgsmæssigt færdigbehandlede, ligesom den nødvendige hospitalsrelaterede genoptræning skal være gennemført.

Den målrettede indsats i forhold til de hospitalsindlagte forudsætter økonomisk opfølgning som beregnet i forbindelse med forslag til budget 2003 vedr. 4 ugers indflytningsgaranti samt økonomisk opfølgning jf. forslag på ønskelisten til etablering af 20 aflastnings- og træningsboliger (korttidsboliger). Korttidsboligerne medvirker til bedre vurdering og sikring af rette tilbud, bl.a. til plejehjemsgodkendte. På den måde udgør dette forslag en væsentlig forudsætning for indflytningsgarantien.

Der skal yderligere arbejdes med måling og evaluering af tid fra ansøgning om plejebolig til besøg af visitator, samt af tidsforbrug fra ansøgning og anmodning til besøg. Visitationssystemet er udbygget til at støtte disse krav i foråret 2002 og data forventes at kunne leveres efter sommeren 2002.

Det er sigtet med aftalen, at anspore til effektiv og fleksibel opgaveløsning, så de ventende kan få en plejebolig hurtigst muligt. Godkendte til specielle tilbud og godkendte der ikke er i stand til at give samtykke må forvente længere ventetider. Der henvises til økonomisk beregning i forbindelse med 4 ugers indflytningsgaranti i forslag til budget 2003, vedlagt som bilag.

2. Krav til dokumentation og opfølgning på praksis i H:S og i Sundhedsforvaltningen om at leve op til aftalte kriterier:

Der er enighed om, at der skal opstilles krav til standarder for dokumentation og oplysninger vedr. ventende. Eksempelvis forud for at den koordinerende sygeplejefunktion eller visitator møder op til fx konference. Der skal følges op i praksis på om H:S og Sundhedsforvaltningen lever op til kriterierne. Eksempelvis for de, som skal blive på hospitalet. Der er behov for en håndfast strategi og praksis skal strammes op med den nye aftale. Processerne omkring udskrivning skal baseres på et ensartet serviceniveau i hele H:S området – dette bør indarbejdes via det sundhedsfaglige råd i H:S .

Det skal være en løbende opgave i H:S og i Sundhedsforvaltningen at sikre, at man lever op til aftalte målepunkter. Målepunkter hentes fra reviderede "Retningslinier for ansøgning og godkendelse til plejebolig for patienter indlagt i H:S" og fra "Vejledning vedr. optagelse i særligt botilbud uden samtykke efter servicelovens § 109 e" der som nævnt begge vil foreligge medio juni 2002, samt fra "Samarbejdsaftale på ældreområdet" fra 1999 og "Kendetegn for hospitalsplejepatienter, mv." fra H:S i 1999. Der skal måles på såvel basale elementer, som eksempelvis at sikre en optimal udnyttelse af plejeboliger og en opstramning af indflytningstider såvel som på afgrænsede elementer, som at det fx skal sikres, at ingen skal meldes klar til hjemtransport, før end det er afklaret fra H:S side. Det skal sikres, at der følges op på aftalte mål i alle enheder samt at trænin gsforpligtelserne skal følges nøje.

3. Implementering af lovgivningen om træningsplaner udarbejdet af H:S

Det skal sikres, at H:S opfylder Sygehuslovens §5f om genoptræningsplaner og at Københavns Kommune opfylder Servicelovens § 73a om genoptræning efter sygdom, der ikke har medført sygehusindlæggelse. Samtidig skal det sikres at der indgås samarbejdsaftaler mellem H:S og Københavns Kommune om en sammenhængende genoptræningsindsats, som beskrevet i bemærkningerne til de to love.

Der indgås aftaler hvor genoptræningsforløb beskrives konkret, herunder også de økonomiske konsekvenser af at overføre genoptræningsopgaverne fra H:S til kommunen. Det anbefales at starte med større patientgrupper med lange genoptræningsforløb som f.eks. hoftebrud og apopleksi. De Sundhedsfaglige Råd i H:S overvejes involveret med hensyn til faglig vurdering af hvor genoptræningen foregår mest hensigtsmæssigt. Der udarbejdes strategi og mål for opgaverne i samspil mellem sektorerne. Der følges op jf. princip om dokumentation og opfølgning.

Afventer yderligere konkretisering og udmøntning af de tre principper, herunder snitfladen mellem de to systemer vedrørende træningsområdet. Der henvises i øvrigt til beregning af udgifter i forbindelse med 4 ugers indflytningsgaranti opgjort til forslag til budget 2003. Udgifter til etablering af aflastnings- og træningsboliger er medtaget på Sundhedsforvaltningens ønskeliste til forslag til budget 2003 og den samlede årlige drift for 20 døgntræningspladser er beregnet til 10,3 mio. kr.

Det forventede merkøb af plejeboligpladser i forbindelse med indfrielse af målsætningen om 4 ugers garanti er beregnet til en årlig udgift på 25, 3 mio. kr.

Det er ikke vurderingen, at der er miljømæssige konsekvenser forbundet med H:S aftalen.

Ingen

Samarbejdsaftale på ældreområdet mellem Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og H:S 1999.

Kendetegn for hospitalspatienter udarbejdet af H:S 1999.

Omkostninger ved indførelse af 4 ugers ventetidsgaranti, maj 2002.

Oversigt vedrørende antal ventende, antal godkendte, antal indflyttede mv., samt ventetider måned for måned siden 1. januar 2000.

Notat om antal ventende indlagt på hospital, ugetallet.

Retningslinier for ansøgning og godkendelse til plejebolig for patienter indlagt i H:S, juni 2002.

Vejledning vedr. optagelse i særligt botilbud uden samtykke efter servicelovens § 109 e, juni 2002.

Lau Svendsen-Tune

/Lars Bo Bülow