Mødedato: 19.08.2004, kl. 15:00

Procedure for gennemførelse af vedtagne retningslinier for tildeling af § 65-midler i forhold til særlige enheder

Procedure for gennemførelse af vedtagne retningslinier for tildeling af § 65-midler i forhold til særlige enheder

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sundheds- og Omsorgsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 19. august 2004

 

6. Procedure for gennemførelse af vedtagne retningslinier for tildeling af § 65-midler i forhold til særlige enheder

SOU 428/2003 J.nr. 9/2000

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller:

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager procedure for implementering af nye retningslinier for tildeling af midler efter Servicelovens §65 for Husum Vænge Centret og Sløjfen til efterretning.

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager til efterretning at bevilling til Valby Omsorgscenter ikke hører under Servicelovens §65. Puljen for støtte via §65 reduceres forlods med den eventuelle bevilling til Valby Omsorgs Center.

 

RESUME

I 2003 fastlagde Sundheds- og Omsorgsudvalget nye retningsliner for bevilling af midler ifølge §65, der tildeles klubber og foreninger med aktiviteter for ældre borgere (SOU 224/2003).

I processen med implementering af de nye retningslinier for §65 er der særligt behov for at drøfte Husum Vænge Centret og Sløjfen, fordi de adskiller sig fra de øvrige §65 modtagere ved at være kommunalt oprettede og drevne - ikke selvejende - institutioner. I det daglige virker de som tilbud på lige fod med andre klubber og foreninger, der modtager tilskud ifølge Servicelovens §65.

I forbindelse med indførelse af nye retningslinier der behov for økonomiske tilpasning af tilskud til Sløjfen, der er et aktivitetscenter for ældre på Amager. Der er desuden behov for afklaring af ledelsesforhold og økonomistyring for såvel Sløjfen som for Husum Vænge Centret i Brønshøj.

Der er behov for afklaring omkring bevilling til Valby Omsorgs Center (VOC), der indtil videre ikke skal høre under §65.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Ifølge Servicelovens §65 kan kommuner iværksætte eller yde tilskud til tilbud med forebyggende og aktiverende sigte.

Sundheds- og Omsorgsudvalget i Københavns Kommune har besluttet at midler ifølge Servicelovens §65 skal tildeles modtagere af social pension og efterløn, der er bosat i Københavns Kommune.

I 2003 fastlagde Sundheds- og Omsorgsudvalget nye retningsliner for bevilling af midler ifølge §65, der tildeles klubber og foreninger med aktiviteter for ældre borgere.

De nye retningslinier, der implementeres inden udgangen af 2005, foreskriver større ensartethed og fokus på bedre udnyttelse af eksisterende lejemål, frivillighed og brugerindflydelse. Hertil kommer særligt fokus på sundhedsfremme, forebyggelse, lokalt samarbejde og ensretning i forhold til bevilling af tilskud.

I 2004 var den samlede §65 pulje på 25.201.000 kr. hvoraf der forlods blev sat 2.765.000 kr. til side til VOC i Valby. De resterende midler fordeltes på 55 klubber og foreninger.

Der er stor variation i tilbud, åbningstid, rammer og antal medlemmer, hvorfor en gennemsnitsberegning af tilskud pr. medlem giver et ufuldkomment billede. I relation til kravet om ensretning modtager klubberne i gennemsnit omkring 2.600 kr. pr. medlem pr. år. Der er ligeledes stor forskel i udbudet af aktiviteter fra bydel til bydel og en proces med vurdering af tilbud, sundhedsprofiler og mulighed for samarbejde på tværs er sat i gang i de 7 lokalområder. Det foregår i lokale fora bestående af repræsentanter for klubberne, for ældrekontorer, P & O kontorer og Folkesundhed København. Her vurderes samarbejdsmuligheder og tilbud samt en bedre udnyttelse af ressourcer på tværs.

Husum Vænge og Sløjfen

Både Husum Vænge og Sløjfen tilbyder klubfaciliteter og aktiviteter såsom gymnastik, dans, film og foredrag, måltider, billard, kreative fag, udflugter m.v. Omkring 13% af brugerne er ældre end 85 år, og omkring 40% mellem 75 og 85 år. Begge steder har en del frivillige hjælpere tilknyttet.

I processen med implementering af de nye retningslinier for §65 er der særligt behov for at drøfte Husum Vænge Centret og Sløjfen, fordi de adskiller sig fra de øvrige §65 modtagere ved at være kommunalt oprettede og drevne - ikke selvejende - institutioner. I det daglige virker de som tilbud på lige fod med andre klubber og foreninger, der modtager tilskud ifølge Servicelovens §65.

Der er behov for at afklare ledelsesforhold og personaleansvar samt økonomistyring for såvel Husum Vænge som Sløjfen.

Husum Vænge Centret er et velfungerende center, der med et sundt budget virker som krumtap for udviklingen af tilbudene til ældre - ikke alene i lokalområdet, men for hele København.

Men selvom Sløjfen ligeledes er et velfungerende tilbud, er der behov for en tilpasning af bevillingen, så der opnås større ensartethed i tilskuddenes størrelse set i forhold til personale og antal medlemmer jf. nedenstående tabel.

Bevilling ifølge Servicelovens §65 i forhold til antal medlemmer:

Centre

Antal

Medarbejdere

Antal

Medlemmer

Bevilling i alt pr. år og

Bevilling pr. medlem pr. år

Sløjfen

Øresundsvej 69

2300 Kbh. S

 

 

6

 

 

145

I alt 2.008.280 kr.

Pr. medlem

13.850 kr.

Husum Vænge Centret

2700 Brønshøj

4

 

 

330

I alt 1.180.218 kr.

Pr. medlem

3.576 kr.

 

&nb sp;

Tilpasning af bevilling til Sløjfen

For at undgå drastiske ændringer i tilbuddet til de lokale brugere og for at tage hensyn til at medarbejderne på Sløjfen har været ansat i en lang årrække (), anbefales at implementeringen af de nye retningslinier afsluttes med udgangen af 2006.

2004:

  • Det er varslet, at for 2005 reduceres tilskud med 635.000 kr. (svarende til omkostninger til tre medarbejdere.) Eventuelle overenskomstregulerede lønstigninger udløser ikke yderligere tilskud fra Københavns Kommune i lighed med de øvrige §65 modtagere.
  • Der gennemføres personalesamtaler og Sundhedsforvaltningen står til rådighed med tilbud om clearing, (andre jobtilbud i Københavns Kommune.) Opsigelsesvarsler varierer fra 4 til 6 mdr.
  • Med udgangspunkt i den lokale sundhedsprofil og behovet for dagtilbud blandt ældre borgere i dette område, mødes repræsentanter for Sløjfen, Pensions & Omsorgskontoret, Ældrekontoret herunder repræsentanter for lokale dagcentre og Folkesundhed København. Her drøftes muligheder for at styrke samarbejde og koordinere tilbud herunder om de fysiske rammer, personalet og andre ressourcer kan anvendes bedre i fællesskab og samarbejde på tværs.

2005

  • Besparelserne gennemføres, og det drøftes hvordan samarbejdet mellem Sløjfen og lokalområdet kan styrkes, især med fokus på:

  1. Flere tilbud / valgmuligheder for ældre borgere
  2. Flere der bliver opmærksomme på og interesserede i dagcentrenes tilbud
  3. Nye brugere (fx mænd, yngre pensionister)
  4. Flere brugere
  5. Muligheder for fleksible åbningstider og medlemskaber
  6. Udvidet udnyttelse af dagcentrenes transporttilbud

Endvidere drøftes forslag til aktiviteter der evt. kunne samarbejdes om:

  1. Gymnastik- og motionshold
  2. Datastue
  3. Fællesspisning
  4. Fælles madlavning
  5. "Mandeaktiviteter" / eksempelvis billard og dart
  6. Dans
  7. Udendørs aktiviteter og muligheder
  • I drøftelserne inddrages de borgerønsker, der fremkommer via pensionistmøder og forebyggende hjemmebesøg, det lokale §65 forum m.m. Der udarbejdes en handlingsplan for samarbejdet mellem Sløjfen og andre enheder i lokalområdet.

2006

  • Med udgangen af 2006 forventes omkostningsniveauet for Sløjfen at være tilpasset det øvrige omkostningsniveau i de klubber og foreninger, der får §65-midler. Herefter indgår Sløjfen på lige fod med øvrige ansøgere. Eventuelle overenskomstregulerede lønstigninger udløser ikke yderligere tilskud fra Københavns Kommune.
  • Koordineringen af tilbud i lokalområdet gennemføres.

 

Ledelse og økonomistyring for Sløjfen og Husum Vænge

Lederne af henholdsvis Sløjfen og Husum Vænge har ikke hidtil haft nogen formaliseret ledelsesreference i Sundhedsforvaltningen. Personaleansvaret for begge enheder overgår indtil videre - og med øjeblikkelig virkning - til lederen af Ældreprogrammet i Folkesundhed København. En afklaring af hvor ledelsesansvaret fremover skal placeres skal ske inden udgangen af 2005, hvor implementeringen af de nye retningslinier for §65 afsluttes.

Samarbejdet mellem de ældrerettede tilbud i lokalområdet sikres gennem netværk med Ældrekontor, Pensions- & Omsorgskontor og i det lokale §65 forum.

I overgangsperioden afregner Sløjfen og Husum Vænge fortsat deres omkostninger via Københavns Kommunes Økonomisystem (KØR), men ud fra en beløbsramme, der beregnes efter ansøgning og bevilling fra §65.

 

Valby Omsorgs Center (VOC)

VOC fik for 2004 forlods bevilliget 2.7765.000 kr. fra §65 midlerne og indgik således ikke i ansøgningsproceduren.

Det indgik i indstillingen til SOU den 18. december 2003 (SOU 381/2003), at :

VOC er et tidligere dagcenter omdannet til aktivitetscenter i bydelsforsøgsperioden. De borgere, der var visiterede, er der fortsat, og derfor har VOC en særlig status så længe, de har denne brugergruppe. VOC skal desuden indgå i udflytning af institutioner til eksempelprojektet. I denne særlige fase er VOC ledelsesmæssigt knyttet til Valby Lokalområde med henblik på at sikre, at VOC's tilbud indgår i et samlet tilbud i Valby.

VOC indgår derfor heller ikke i ansøgningerne til §65 for 2005, og §65 puljen reduceres med et beløb svarende til en eventuel forlods bevilling til VOC.

Administration af midlerne til VOC samt ledelsesansvar overføres til Ældrechefen for det pågældende lokalområde.

MILJØVURDERING

Ingen miljømæssige konsekvenser.

ØKONOMI

Den samlede §65 pulje for 2005 bliver afklaret i forbindelse med udmøntningen af budget 2005 ultimo 2004.

HØRING

Der er ikke foretaget høring.

BILAG

Ingen.

Ib Haurum

/Jens Egsgaard

 

Til top